Fixed Limit - HU / SH strategi

Pokerspiller i action

Denne artikel handler om heads up (HU) ultra short handed (SH) fixed limit (FL) holdem, middle stakes.

Artiklen henvender sig primært til lettere øvede (FL) spillere, der gerne vil forsøge sig med SH. Derudover er det mit bud, at artiklen kan være oplæg til diskussion med mere øvede SH / HU spillere.

Som udgangspunkt vil jeg ikke tilråde nybegyndere at spille ultra shorthanded eller HU.

Af Crasha

(artiklen fortsættes længere nede...)

Her kan du spille Fixed Limit poker

(...)

Defination på FL Middle Stakes

FL middle stakes defineres oftest som fra (omkring) FL $5/10 til (omkring) FL $30/60.

I min artikel tages der udgangspunkt i $15/30, der er mit foretrukne spil, men jeg mener, at mine tanker mere eller mindre gør sig gældende i hele middle stake-kategorien.

Det skal ydermere nævnes, at jeg tager udgangspunkt i spil på Pacific Poker (nu 888poker, red.), hvor spillerne generelt anses for at være svagere end på tilsvarende limits ved andre spiludbydere. 

 

Udfordrende at skrive HU og SH pokerteori

Det er langt sværere at skrive teoretisk om SH / HU end full ring (8-10 spillere), idet spil imod få modstandere i langt højere grad er baseret på reads, end det er tilfældet med flere modstandere ved bordet. 

I et 3-mands spil kommer man til at spille imod den samme modstander i langt flere situationer i løbet af 2 timer end i et full ring spil.

Hertil kommer, at man sidder i blinds langt oftere og må spille udfra denne kendsgerning - og desuden tages langt flere pots ned på meget marginale holdings såsom bund par, high card osv.

Derfor bør spillet i SH FL langt hen ad vejen tage udganspunkt i modstanderens strategi eller en karakteristik af hans spillertype snarere end evigtgyldige regler af, hvilke hænder man bør spille i bestemte positioner.

Alt andet lige er 10 mands poker mere mekanisk end short handed.

 

Min baggrund

I de første mange år (jeg begyndte så vidt jeg husker i 2002) spillede jeg udelukkende FL, men jeg har siden også spillet en del NL HE, hvor mit foretrukne spil længe har været NL400 og NL600. Jeg har dog gang på gang vendt tilbage til rødderne, til FL, og hånden på hjertet tror jeg, at jeg er en bedre FL spiller end NL ditto.

Den aktuelle baggrund for denne artikel er de seneste par måneders spil på Pacific Poker som dels har været ganske givende i et økonomisk perspektiv, dels har været givende i forhold til nogle rent teoretiske overvejelser.

Sidstnævnte bunder i de mange fejl, jeg selv og mine modstandere har lavet og til stadighed laver. Desuden har jeg diskuteret emnet med min bror, The Greek, som også netop er vendt tilbage til FL, der er hans foretrukne spil.  

 

Den hårfine balance

Indledningsvis en grundlæggende regel for FL (og også NL) op: Der skal spilles aggressivt - men ikke for aggressivt. Hvad betyder det så?

Som overskriften antyder, er der tale om en usandsynlig hårfin balancegang imellem mådehold og aggressivitet ift. dine modstandere, hvilket skal forstås sådan:

Er du ikke tilstrækkeligt aggressiv, overlader du initiativet - et af de vigtigste elementer i såvel SH som Full Ring poker - til din modstander. Desuden koster det en del i blinds i SH FL at folde for meget. 

Modstanderen skal være virkelig dårlig for ikke at gribe chancen og overtage kontrollen ved bordet, hvis du lader ham få for meget line.

Jeg har spillet imod rigtig mange spillere, der ikke ville tage initiativet, selv om man inviterede til det. Men man kan ikke forvente så ringe modstand hver gang. 

Samtidig skal du spille lige præcis så aggressivt, at din modstander bliver ved med at tro på dig. For nogle meget dårlige spillere er der langt fra det punkt, hvor de ikke længere tror på dig, til, at de rent faktisk omstiller sig til dette forhold og omlægger deres strategi derefter. 

Derfor er udgangspunktet: At din modstander skal tro på dig, til trods for din udprægede aggressivitet.

Gode spillere ved, at SH / HU skal spilles aggressivt, så de kender dit koncept, så dem kan du ikke narre på samme måde som svagere modstandere. Som jeg vil komme ind på tager denne artikel dog udganspunkt i, at vi forsøger at undgå de bedste modstandere. 

Ved at spille for aggressivt vil din modspiller begynde at calle dig mere - i trods eller fordi han har indset, at du simpelthen ikke kan have så gode kort, som du bliver ved med at give udtryk for.   

En anden ulempe ved at raise for meget er, at du oftest vil have den dårligste hånd, når modstanderen accepterer væddemålet og caller dit indledende preflop raise.

Da jeg allerede her kan mærke, at der er ved at komme mange generaliseringer ind i teksten (: nogle modstandere folder så meget, at man kan tillade sig at være mere aggressiv, mens andre caller så meget, at man må geare lidt ned), vil jeg skynde mig videre, men blot fastholde:

HU / SH pokerspil skal spilles aggressivt - limp aldrig ind i en pot med 3 modstandere eller færre ved bordet. Raise eller fold! 

 

Definer dine styrker og svagheder og benyt table selection  

Selv om det er en kliché, du har hørt 117 gange før, kan vigtigheden ikke understreges nok: Vælg dit bord med omhu, lav noter på dine modstandere (ret overkommeligt på Pacific Poker´s FL $15/30 borde, da der ikke er mere end omkring 100 forskellige spillere, der holder til her for tiden), og find frem til dit foretrukne spil.

Det sidste nævner jeg, fordi jeg selv laver den samme fejl gang på gang på gang: Jeg tager ikke (altid) konsekvensen og finder eller starter et nyt bord, når antallet af spillere kommer over 4.

Det bør jeg ALTID gøre, da jeg ikke spiller optimalt i 4+ handed FL spil. Jeg foretrækker 2 eller kun én modstander(e) - derfor bør det netop være det spil, jeg spiller og intet andet.

Ofte undgår jeg konsekvensen pga., at det er 3 eller 4 af mine yndlingsfisk, der har sat sig ved bordet. Derfor har jeg svært ved at forlade selskabet. Dette ændrer bare ikke ved, at det ikke er "mit" spil.

Den tredje regel - efter reglerne om aggressivt spil og table selection - er altså: Flyt bord - hver gang. Til denne regel knytter sig yderligere en dimension: Tag konsekvensen hvis spillet ved det pågældende bord har ændret sig, siden du valgte netop dette bord.

Er der kommet nye og bedre spillere til, så forlad skuden - OGSÅ selvom du er nede ved bordet.

At skelne mellem regnskabet fra bord til bord lader til at være en menneskelig "bug" som vi er mange, der har. At the end of the day er det ligegyldigt, hvorvidt dit $300 overskud kommer fra bord 87 eller 88 - det bør komme derfra, hvor modstanden passede dig bedst!

 

Dårlige spillere

En eviggyldig - og sand - kliché er, at pengene kan hentes ved at spille mod dårlige modstandere. Men hvad karakteriserer en sådan spiller?

Hvad jeg forstår ved en dårlig spiller:

 

  1. Han limper ind i alle / de fleste pots
    Dvs. han caller langt oftere end han better (nogle spillere better -næsten - ALDRIG, selv på $15/30) 


Nogle gange vil du se en sådan spiller skovle penge ind i en periode og tænke: "Hvordan kan det lade sig gøre? Er det sådan FL skal spilles?"

Men bare rolig: Heldet varer sjældent mere end en time, max 2, og så er pengene væk eller i hvert fald criplet betydeligt. I en kort periode rammer han mere, end sandsynligheden tilsiger. Derefter er han atter chanceløs, hvis han er oppe imod gode spillere. Sådan er poker langt hen ad vejen.
 

  1. Han spiller for mange hænder
     
  2. Han shortstacker
    Det vil sige at han sidder med det mindst tilladte buy-in ved bordet, dvs. $150 ved et FL $15/30 bord.


Til table selection pointen knytter sig altså følgende råd: Opsøg altid super short stacks - de aner som oftest ikke, hvad de laver! 

 

Generel SH teori

Hvilke modspillere vi hver især foretrækker er selvsagt forskelligt, men der bør dog herske en vis enighed om, at passive spillere er at foretrække.

Sådan er det over hele linjen: NL, sit & go's, turneringer, andre varianter af poker - you name it.

Lad os tage udgangspunkt i et HU spil. En del af de modstandere jeg har haft de seneste 2 måneder limper stort set altid ind i sb (nogle raiser ALDRIG pre flop), og raiser aldrig når de sidder i bb. De re-raiser stort set heller aldrig - og gør de, er det ofte kun i tilfælde af, at de er blevet irriterede over, at jeg selv raiser meget.

Dette betyder ikke, at de får dårligere kort end mig. Det betyder blot, at de ikke ved, hvordan de skal spille de kort, de får. Nu er det altså mig der bestemmer, hvornår der skal raises preflop, og hvornår der ikke skal.

Dette giver den aggressive part en ubeskrivelig stor edge, da denne:


1) med stor sandsynlighed er foran, når der ligger 2 bets i puljen før floppet

2) har det altafgørende initiativ i en stor del af de pots, denne (vi kalder ham helten herfra) og modstanderen spiller imod hinanden.

Som nævnt er det en ubeskrivelig stor fordel at have initiativet i en pot, da det nu er heltens modstander og ikke ham selv der skal ramme for at vinde hånden (med mindre han sidder med et par på hånden). Det er ham vurderer, om han er slået, ikke dig.

Derfor giver det også god mening at spille draws hårdt, i hvert fald imod langt de fleste modstandere.

Jeg vil herunder komme ind på en mere read-baseret gennemgang af disse pointer.

 

Forskellige kategorier af modstandere og den tilhørende taktik - preflop fasen

Nu hvor vi godt og vel er halvvejs i artiklen, er det på tide at stoppe op og reflektere over, hvilke faktorer vi egentlig bør have fat i, når emnet er SH pokerteori.

Dette sker som afsæt til en endnu mere konkret analyse i resten af artiklen.

Nu gør den virkelige udfordring ved at skrive teori om SH fixed limit / NL poker sig gældende. I løbet af denne analyse vil jeg forsøge at give nogle konkrete spillefif, så artiklen rent faktisk kan bruges til noget...

Spillestrategien bør - langt hen ad vejen - indrettes efter din(e) modstander(e) - og med udgangspunkt i de 3 tommelfingerregler fra slutningen første del af denne artikel. Går vi et skridt videre, bliver "meta-gamet" en essentiel faktor.

Meta-gamet ("spillet i spillet") betegner de psykologiske forhold ved bordet, forstået på den måde, at det er vigtigt hele tiden at have fingeren på pulsen i forhold til sin(e) modstander(e).

Én ting er at kategorisere sine modstandere som tilhørende dén og dén type, der spiller på dén og dén måde; noget andet er, at der undervejs i spillet kan ske noget, der gør, at en eller flere spillere afviger fra karakteristikken (et par hårde beats, tilt, en gut er blevet re-raiset tilstrækkelig meget til, at han er blevet mere forsigtig osv.).

Alle disse informationer er væsentlige i forhold til vores måde at tackle de forskellige modstandere på. Der er altså - i vid udstrækning - tale om, at der er brug for erfaring for at have denne finføling for spillet.

Nu skal vi selvfølgelig heller ikke gøre et større nummer ud af dette element end strengt nødvendigt, for langt hen ad vejen er FL mere straight forward end NL, men det ændrer ikke ved, at der er meget sandhed i betydningen af erfaring.

Men lad os springe ud i det. Jeg har prioriteret beskrivelsen af de forskellige spilsituationer / typer af modstandere, som vi mest ønsker, startende med den bedste  situation øverst.

Vi beskæftiger os først og fremmest med preflop fasen, men jeg vil også knytte nogle generelle fif til hver kategori i så vid udstrækning, jeg mener at have noget at byde på.

 

HU - loose / passive 1 (weak) modstander

Spil ham aggressivt!

I tilfælde af en meget passiv modstander, der stort set aldrig lægger sig til et raise, men lægger sig hvis han ikke rammer floppet (eller turn), foreslår jeg, at du raiser nærved samtlige hænder der er bedre end middel.

Man siger normalt, at gennemsnitshånden er Q7, og jeg vil straks fastslå, at denne - og hænder i den omegn - ikke bør raises, i det mindste ikke konsekvent (vi taler her om small blind (sb) positionen).

Vi behøver ikke nødvendigvis være bedst preflop i alle hænder, da dette jo er netop pointen med at spille vores hænder aggressivt - det er ham, der skal ramme (for han lægger sig jo, hvis ikke han gør), ikke os. 

Flop spillet: Vi har raiset T9s og modstanderen har callet - hvilket han jo gør næsten hver gang, du raiser. Floppet hedder 2, 6, A (et kort i din farve). Vi ved, at denne modstander lægger sig, hvis han ikke rammer - og det er derfor, at der skal bettes igen.

Der skal continuation bettes (automatisk bet efter at have raiset). Faktisk er continuation bettet et af de mest karakteristiske elementer i FL, hvis ikke det mest karakteristiske (også check-raise er yderst karakteristisk for FL, sammenlignet med NL).

Sagt med andre ord: Man skal altid continuation bette i SH FL. Men lige imod den beskrevne fyr giver det - om muligt - endnu mere mening, da han ikke kan finde på at raise tilbage uden at have noget og lægger sig, hvis han ikke har færden af noget i floppet.

Han forholder sig med andre ord ikke til dig, din hånd, din situation - men udelukkende til sin egen hånd.   

Vi får altså langt mere information imod denne spiller, end vi gør imod en god spiller, der ofte vil raise dit continuation bet, blot fordi han ved, at:

1) det højst sandsynlig er lige netop et automatisk bet, der sættes ind fordi det skal

2) du spiller aggressivt (hvilket vil sige du raiser mange marginale holdings)

3) en pokerhånd rammer kun 1/3 flops (når vi ikke tæller par på hånden med). Derfor burde han altså vide, at det er usandsynligt (1:2), at du har ramt.

 

Men tilbage til ønskemodstanderen, der sidder og venter. Kåd.

Vi ved yderligere om ham, at lægger han sig ikke til et flop bet, så har han noget - det kan dog sagtens være et draw. Det er her, du skal afmåle situationen nøje. Skal der bettes på turn i tilfælde af, at han caller dig?

Højst sandsynligt ikke, men det er så her, man - på baggrund af sin erfaring med netop denne spiller - må vurdere, om man skal bette igen.

Da du har position, har du således muligheden for et gratis kort på turn (river kortet), da han (oftest!) vil checke til dig igen. I tilfælde af at en 7'er 8'er eller et kort i din farve falder på turn, skal du bette igen. Caller han her, og du ikke rammer, må du vurdere, hvorvidt han kan skydes af på river.

Den slags har man ofte en god fornemmelse for, da dårlige spilleres mønstre i spillet ofte er nemme at gennemskue. Men du skal i denne situation sikkert blot checke i tilfælde af blank river.  

Samme kort (T9s), bb. Modstanderen caller (som altid) sb. Jeg vil her oftest (lad os sige i 80 % af tilfældene) raise preflop, og continuation bette floppet. Husk at han, ligesom dig, kun rammmer 1/3 af alle flops, og han lægger sig, hvis ikke han rammer.

Sandsynligheden for at afslutte potten allerede på floppet er altså stor.

Der kan - uden at det bliver alt for abstrakt og fjernt fra de faktiske kort - siges 2 ting mere om HU imod denne spillertype. Den første er, hvornår spilleren skal check-raises. Det skal denne spillertype nærmest aldrig, da han jo ikke better særlig ofte. Du kan altså ikke bare regne med, at han better ud, hvorfor check-raise ikke giver mening.

Den anden er omkring online reads.

På nogle spillere kan man på baggrund af reaktionstiden fornemme,  hvorvidt han har ramt eller ej. Det giver selvsagt giver grobund for afvigelse fra ens normale bettingmønstre, dvs. at det kan give anledning til at checke et turn kort, hvor man normalt ville have skudt anden gang uden selv at have noget osv. Dette gælder jo i øvrigt også på et mere generelt plan, fremfor blot imod denne passive / weak modstander.

Vi går videre til næste spillertype.

 

HU - Loose / passive 2 (udpræget callingstation) modstander

Den anden kategori af modstandere er endnu en ønsketype for os.

Forskellen på denne type og den forrige er, at ham her godt kan finde på at calle dig til river uden at have noget og i enkelte tilfælde raise eller re-raise dig.

Hvad får det af betydning for vores strategi? 

En del, men som udgangspunkt er det ligeså ganske simpelt at spille denne type, som det var med den første.

Vi ved, at han bedre ka li´ at calle end at bette raise; vi ved, at han caller meget (dvs. ofte uden at ha' noget); og vi ved, at han sjældent laver numre med os i form af raises uden at ha' noget på hånden.

Det betyder, at vi skal skrue en anelse ned for aggressionen og i langt højere grad bette / bygge pot, når vi mener at være foran. Sagt med et spørgsmål: Giver det mening at bygge pot imod en modstander, der højst sandsynligt caller, når vi ved, vi er bagud? Forhåbentlig ikke.

Dette får følgende betydning i forhold til ovenstående gennemgang af loose / passive type 1 spiller:

 

1) raise fra sb med alle par, alle de stærke hænder udover par (TJ - AK), eventuelt suitede connectors ned til omkring 67s / 78s (vi bliver nødt til at fastholde aggressiviteten / initiativet), men disse kan også blot calles, selvom jeg oftest er fortaler for at raise.

Smid alt andet (at "complete" - calle sb - koster en hel del, og med de hænder, det her drejer sig om, vil vi ofte være i dominerede situationer (kicker-problemer i tilfælde af at vi rammer)).

2) check flere hænder i bb end du gør imod forrige spiller.

3) bet i højere grad kun når du har noget på hånden - men undgå for alt i verden at blive for passiv.

Forsøg at stjæle en pot, når du virkelig fornemmer det rette spot. Der er en vis risiko for, at man imod denne type modstander bliver for passiv, da man jo ved, at han: "alligevel bare caller mit bet."

Din tendens til at blive for passiv på baggrund af hans villighed til at lade væddemålene fortsætte til river er vel, hvor langt ude det end måtte lyde, denne type spillers stærkeste våben. Det er jo ikke verdens mest skræmmende våben, men det kan blive et problem - og når det er det, er det oftest stort.

Vi bruger samme korteksempel som før. Hvor vi mere eller mindre altid raiser T9s fra sb imod forrige type, mener jeg, at vi skal mixe det mere op imod denne spillertype og måske raise hver anden gang. Jeg synes der er 2 gode argumenter, der knytter sig til denne disposition:

1) Et raise forpligter i poker - såvel FL som NL - i den forstand, at der ofte vil følge et continuation bet

 

Forestil dig følgende: Du raiser konsekvent T9s i sb (en hånd der spiller godt i flervejs pots og mindre godt i tohånds, det er dog stadig en fin hånd). Du ved, din modstander caller mere end 90% af dine continuation bets. Derfor vil du ofte - når du ikke rammer floppet - checke bag din modstander.

Du giver nu din modstander en ret god mulighed for at gennemskue dig, da du efterhånden kun better, når du faktisk har ramt.

I tilfælde, hvor den konkrete modstander er så svag, at han ikke opfatter denne kendsgerning, er det en fin strategi at gå "by the book mode", for han skal nok betale de gange, hvor du har ramt. Det ligger jo til ham.

Men i tilfælde hvor han gennemskuer dette mønster, er du nødt til at justere dit preflop spil og mixe op som foreslået.

2) At du raiser færre hænder, kan (og det er langt fra altid imod denne type spiller) give dine bets en højere grad af troværdighed, og du kan trække ham mere over i den forrige type spillers karakteristika

Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at de her beskrevne - meget firkantede - kategorier er noget mere fleksible i virkeligheden.

Meta-gamet kan bevirke, at man bevæger sig i flere forskellige faser, hvor de 2 spillere ændrer karakter. Ændringerne kan skyldes decideret tilt eller, at den ene spiller fuldstændig dominerer det psykologiske element i spillet (hvorfor det er så skide vigtigt at opretholde aggressiviteten i sit spil og hele tiden presse sin modstander).

Hvor om alt er, så vil den opnåede troværdighed i dine bets efterfølgende kunne udnyttes og få ham til at lægge sig i situationer, han ikke ville have lagt sig i, da spillet begyndte. 

T9s i bb, modstander completer. I tråd med ovenstående mener jeg også, at vi skal være mere afventende her. Jeg ville nok selv raise 20-30% af gangene, alt afhængigt af situationen i meta-gamet på det pågældende tidspunkt (T9s repræsenterer andre hænder af samme kaliber, det kunne således være JT, Q9s osv.

Dvs. hænder uden et højt kort, her K og A). T9s er ca. i 50% af tilfældene foran preflop, så der er ingen særlig grund til konsekvent at raise imod en spiller der aldrig folder preflop.

 

HU - "Tight / Aggressive" modstander

Betegnelsen tight / aggressive er en smule misvisende i HU, idet en tight / aggressive spiller vil spille rigtig mange hænder.

Men jo, han folder eller raiser sine hænder - og spiller dem  efterfølgende aggressivt (altid continuation bet der følges ofte op på turn og evt. river).

Det er heller ikke helt korrekt at kalde ham loose / aggressive, da denne betegnelse i HU sammenhæng passer bedre på en maniac eller en tight / aggressive spiller, der er blevet en anelse for aggressiv.

Som udgangspunkt kan man spørge sig selv, om det ikke er dumt at spille imod en sådan modstander. Det kyniske svar er: "Ikke hvis du er bedre end ham."

Men spørgsmålet giver nu alligevel god mening.

Svaret må i det mindste være så komplekst, at det - ud over at være op til den enkelte at vurdere, hvilken type modstander han spiller bedst (nogle mener jo de kan løbe alle over ende) - forholder sig til, hvorvidt der findes andre, mere ønskelige modtandere i nærheden. Dette er dog ikke hele sandheden.

Hvad angår mig selv, sætter jeg mig ofte ind på et bord på Pacific Poker og venter. Der er ganske få spillere, jeg ikke ønsker at spille imod, og de fleste af dem ønsker sjovt nok heller ikke at spille (HU) imod mig.

Men sætter en af disse spillere sig alligevel ind til mit bord, sidder jeg blot ude, indtil han forsvinder igen - eller indtil en tredje (oftest uvidende short stack)spiller sætter sig ved bordet. Jeg joiner dem nu i et trehåndet spil, som - sammen med HU - er mit foretrukne FL poker spil.

Men for at vende tilbage til HU situationen med en god tight / aggressive spiller, så gælder følgende:

Du ved, at han spiller aggressivt, fordi han ved, at dette er korrekt i HU spil. Du ved også, at han spiller mange marginale hænder, hvorfor du skal ud og raise og re-raise en hel del. Det ved han også om dig. Det er altså den samme strategi der så at sige tørner sammen med sig selv.

På kort sigt kan den ene eller den anden spiller sagtens gå fra bordet med et anseeligt overskud, men i længden giver det ikke meget mening for de 2 spillere at battle hinanden.

De fodrer blot pokersitet med rake og taber begge på det.

 

Hvordan skal jeg tackle ham? 

Men vi tager udgangspunkt i, at du er bedre end ham, og derfor insisterer du på at spille HU imod ham.  

Manden skal spilles aggressivt på alle streets (pre-flop, flop, turn og river), men igen med måde. Fold alt dit skrammel, raise alt andet. Denne type modstander vil:

1) raise eller folde; (næsten) aldrig calle

2) raise, og check-raise - også i situationer hvor han ikke selv har noget, men udelukkende gør det, fordi han ikke tror på dig + han ved, at du er i stand til at lægge en mere eller mindre håbløs hånd til et raise

Så er det ligegyldigt om hans egen hånd også er håbløs, når bare det er ham der lægger presset på dig.

3) spille sine draws max aggressivt.

Det betyder, at dit A høj kan være godt i adskillige situationer, hvor han repræsenter en hånd der slår dig, alt imens han jagter et mere eller mindre saftigt draw - fra inside straight draw til op ended straight og flush draw

4) deltage i så voldsom en kamp om at få det psykologiske overtag, at der er gode muligheder for at begge spillere, på forskellige tidspunkter, vil bevæge sig i faser af semi-tilt og positioner, hvor de føler sig henholdsvis psykologisk ovenpå eller kørt over

Egoet bliver testet til den yderste grænse. Det gælder nu om at være den der kommer bedst ud af denne kamp; at være den der lader sig påvirke mindst i dårlige faser sat og være bedst til at fastholde presset i gode.

5) du ved også, at denne type spillers åbenlyse svaghed kan findes samme sted som hans styrke, nemlig hans tighte og fornuftige tilgang til spillet

Han kan lægge en del hænder (også når han, uvidende, er foran). Derfor skal han spilles ultra aggressivt. På afstand ser en kamp imellem 2 tight / aggressive spillere ofte ud som om, at 2 maniacs spiller - ikke mindst når man ser hvilke holdings, der faktisk ret ofte tager potten ned på river.

 

Strategi 

Hvad kan vi så sige om din strategi i den pågældende situation? Umiddelbart: find en anden modstander.

Men ellers:

1) find ud af hvor gode holdings, han rent faktisk er villig til at smide, når de sættes overfor stor aggressivitet fra din side og tilpas din egen aggressivitet herefter - specielt i forhold til draws.

Kan det betale sig at 3-bette på dine draws, hvor stor virkning får du i forskellige situationer, når du check-raiser m.m?

Check-raise bliver en vigtig del af spillet. Da der (næsten) altid vil være raiset preflop, vil det ofte være i situationer, hvor din modstander har raiset, og du rammer bund, middle par, draws (selvsagt også top par eller bedre).

Du har at gøre med en spiller der er god til at gennemskue dine mønstre at gøre - eller som simpelthen ikke tror han har en hånd, han kan tillade sig at calle dit (mulige) bluff ned med. 

Et andet vigtigt element - som for så vidt gælder i SH FL generelt - er, at calle en preflop raiser ned med top par (eventuelt raise river), idet et raise ofte vil skubbe ham af en hånd, hvor han ellers ville have bluffet samtlige streets, eller blot troet hans 2. eller 3. bedste par var godt nok.

Dette indebærer risikoen for, at han samler noget op på næste street, men det er helt sikkert en EV+ strategi imod aggressive spillere på de rette tidspunkter. De er med stor sandsynlighed villige til at forsøge at presse dig ud hele vejen til river.

Forestil dig en calling station i denne situation - her opstår en sådan situation (næsten) aldrig.

Imod en spiller af denne kaliber er det essentielt at mixe sit spil så meget som muligt, da han ofte vil have en veludviklet sans for at gennemskue din strategi - især hvis den bliver (for) ensporet.   

 

HU - Loose / aggressive eller maniac

Denne spiller kan være problematisk at spille imod i et HU spil.

Hans aggressivitet er svær at tackle, men rammer man den rette strategi, er det her, man kan finde de hurtige penge. Det er også her, man kan tabe hurtigt.

De swings, der her er tale om, er ubeskriveligt store, og som udgangspunkt, er det ikke en type, jeg vil anbefale at opsøge i et HU spil. De er (noget) lettere at have med at gøre i et SH spil med eksempelvis 2 eller 3 modstandere, men uanset hvad, er passive spillere om ikke andet de letteste modstandere, man kan tænke sig. Ikke de aggressive.

Der er altså med denne type spiller både tale om en potentiel guldgrube - men en spiller som det kræver en god portion erfaring samt viden om, hvordan man skal tackle, for at det kan betegnes som en god disposition decideret at gå efter ham.

Jeg taler ikke om en spiller der spiller alt, bluffer alt og som på ingen måde har forstand på det, han laver. Men jeg taler alligevel om en spiller, som spiller for aggressivt og som må have overordentlig svært ved at skabe sig et stabilt overskud over tid. Især hvis han ikke udvælger sig passive modstandere, men bare sætter sig ved et random bord, hver gang han skal spille. 

Vi ved om denne type, at:

1) han raiser rigtig mange hænder, også hænder der er dårligere end den gennemsnitlige Q7.

2) han følger op på flop, ofte på turn og ofte på river

3) han ser dig som tight og tror, han kan skræmme dig ud af nærved alle pots

Hvordan spiller vi ham så?

Tja, jeg vil mene, at vi faktisk skal lade ham slippe af sted med at stjæle en del af vores blinds ved at smide alt under middel. Vi kan evt. spille hænder fra 22 eller T9 og op.

I samme nu vi har bare skyggen af en hånd, bør vi re-reaise. Det kan være ace, KJ eller de små par (og selvfølgelig stærkere). Så bør vi følge op på minimum flop, og selvsagt ofte turn og river.

Problemet med en gut som den beskrevne er, at han kan finde på at raise dig i mange tilfælde, hvor han ikke selv har ramt (ikke en gang et draw), og her bliver vi således tvunget til at tage tunge beslutninger.

Én ting er sikker - din ace high hånd bliver aldrig stærkere, end den er i netop dette game...

Rammer vi, mere eller mindre marginalt, imod ham, kan det godt være givtigt at calle ham ned.

Er han typen der re-raiser dine raises ofte, skal hænder som set, top par og andet af den kaliber selvsagt spilles max aggressivt, idet vi er interesserede i at bygge potten så stor som muligt - selv på usikre hænder såsom top par med middel kicker (jeg kalder her top par i en HU situation, hvilket er en stærk hånd, for marginal, idet vi taler om at cappe, bette i bund, på et eller flere streets i løbet af den pågældende hånd).

Er han tilbøjelig til at lægge sig ved markant tegn på styrke fra din side, ja så må vi geare ned og vurdere, hvordan vi bedst får ham til at lægge penge i, når vi er så godt som sikre på at have den bedste hånd.

Hvis vi vender tilbage med situationen med T9s, skal vi igen her vurdere om et hårdt spillet draw er klogt imod den spiller, vi her sidder med. Ofte vil de have en tilbøjelighed til at blive i potten, eller endda raise eller re-raise vores bet, og i dén situation, ja, der bør vi nok oftest checke vores draws.

Jeg har i øvrigt erfaret, at denne type - sjovt nok sammen med den tight / aggressive type - er dem der lettest går på tilt og ryger i et mode, hvor de ikke spiller deres A spil.   

 

Konklusion og afrunding

Man kan sikkert beskrive flere typer. Man kan sikkert også bevæge sig videre ud i fixed limit post flop spillets finesser, men det bliver utrolig svært at blive tilstrækkeligt konkret.

Desuden vil det kræve et enormt eksempelmateriale, før det giver mening. Men jeg håber, at artiklen kan give inspiration - eller i hvert fald eller være god godnatlæsning.


Oprids af pointer
I SH / HU FL poker kan man vel sige, at man skal tilstræbe at være lige nøjagtig så aggressiv, som dine modstandere tillader dig at være. Det er absolut ikke bevidst, at de overvejer, hvor lang line de skal give dig. Det afhænger simpelthen af, hvilken spillertype de er.

Det drejer det sig om, at modstanderen tror på dig, så han ikke begynder at calle dig ned i simpel trods.

Umiddelbart lyder det jo fint at blive callet ned, hvor man egentlig ikke burde det, og det er det også i alle de tilfælde, man er foran (og bliver ved med at være foran). Men det er i sagens natur sværere at vinde på denne måde, da man må formode, at begge spillere får ca. lige gode kort. Du skal tjene mange af dine penge på uudfordrede pots, hvor din modstander opgiver sin hånd inden river.

Altså: Afmålt og velbalanceret aggression.


Opsøg passive spillere
Jeg mener som nævnt, at man bør opsøge passive spillere, hvilket er et karaktertræk du kan aflure en spiller på ca. 10-20 hænder (han behøver ikke en gang selv at være involveret i særligt mange af dem) ved et bord.

Mere behøver man ikke for at kunne se om han: 1) spiller mange hænder, 2) spiller dem passivt.

Men det er selvsagt en smagssag, hvilken type man foretrækker. De mest udfordrende og interessante sessioner jeg har haft, skal jeg ikke lægge skjul på, var imod den dygtige tight / aggressive og den loose / aggressive spiller. De mest vindende er imod de passive spillere.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at Pacific Poker - hvor jeg selv har fundet inspiration til denne artikel - er dyr i rake, især når man når op på FL $5/10 og derover, da raken i hver pot kan nå op på hele $4 imod $3, de fleste andre steder.

Desuden tilbyder Pacific Poker ikke rake back, og i FL raker man MAX, hvilket betyder meget i tabt rake back over tid. Men det faktum at de har enormt dårlige spillere, kan man ikke tage fra dem.

Om dette emne kan du eventuelt læse min artikel om problemstillingen om valget rake back vs. dårlig modstand, Rake back - på godt og ondt.

Jeg vil i den sammenhæng nævne, at også Mermaid Poker / Boss Media er kendt for at have mange fisk. Såvel i FL som NL. Her er det muligt igennem Texaspoker.dk at få 30 % rake back + løbende reload bonusser. Personligt kender jeg ikke andre steder der er særligt kendte for løse spil, det skulle da lige være på ipoker (Eks. Bet365 Poker), men det har jeg kun hørt, da jeg aldrig har spillet på dette netværk.

Til slut er der bare at sige rigtig god fornøjelse med spillet!

2007