Texaspoker.dk søger en VIP-blogger som skal indgå som en del af et trekløver der som bekendt allerede består af profferne Peter Hallberg og Sune Berg Hansen. At være VIP-blogger behøver ikke betyde, at man er hverken en berømthed eller high-roller. Det vi søger, er en personlig og fantasifuld blogger der elsker at spille poker. Om det er på fuld eller deltid spiller ingen rolle - vigtigst er det, at du kan lide at skrive og ikke mindst beskrive dine tanker omkring spillet ved bordene.
En VIP-blogger skal være i stand til dels at dele sine oplevelser med os andre mindst en gang om ugen - og meget gerne oftere end det - men det skal ligeledes ske på en spændende og entusiastisk måde, der gør at læserne ønsker at kommentere på hans/hendes indlæg. Om du primært spiller micro limits, SnG'er eller måske udelukkende live poker har ingen betydning. Det er formen og indholdet der gør en god blog.
Mener du, at netop din blog er spændende nok til at ligge helt fremme på forsiden, så send os en mail med dine bedste argumenter herfor til support@texaspoker.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Texaspoker.dk