Køb hos Amazon

The Book of Blunders

The Book of Blunders

Forfatter: N.R. Villarreal
Titel: The Book of Blunders
Forlag: Outskirts press 
Antal sider: 68
Årstal: 2006
Køb bogen:
No Limit Hold 'Em: The Book of Blunders

Anmeldt af: Drunkson
 

Igen har jeg fundet en bog, der handler om de fejl, man laver som pokerspiller. Alle laver fejl, men der er nogle grundlæggende fejl, som mange laver, og som koster mange penge.

N.R. Villarreal, der har skrevet bogen, mener at spillet kan slås, og at det gøres ved at minimere sine fejl, og derved lave færre fejl end modstanderne. Han har fundet 15 leaks, som han mener, kan gøre dig til en vindende spiller.

Bogen er kun på 68 sider, så den er hurtig læst. Til gengæld står der ikke meget irrelevant, og det der står, er godt.

Den henvender sig til den lettere øvede spiller, der har den basale No-Limit Hold'em viden på plads, såsom outs, 4-2 reglen, odds, implied odds m.m., og bogen handler kun om No-Limit Hold'em, både cash game og turneringer.

 

Game Play- og Mentale fejl

Bogen er inddelt i 2 hovedområder, Game Play fejl og Mentale fejl. Første område indeholder 10 fejl og sidste område 5 fejl.

Fejlene illustreres med eksempler, hvor en hånd først spilles af en FISK, og bagefter af HERO, der er den gode spiller. Man får så et godt indtryk af, hvad der er forkert, samt en beskrivelse af, hvordan hånden skulle have været spillet.

Man kan sagtens læse hvert leak for sig, og bogen er god som opslagsværk.

 

hea spade dia clu
      

 

G A M E   P L A Y   F E J L

Kapitel 1

Første kapitel handler om bet sizes, og om hvordan man kan manipulere med pot odds, ved at lave de korrekte bet størrelser.

#1 Not protecting a big pair pre-flop

Generelt er det er fejl, hvis man kalder eller klik-raiser med store par, da det gælder om at isolere modstanderne, så man er oppe mod så få modstandere, som muligt. Store par spiller ikke godt mod 3 eller flere modstandere.

Der vises et eksempel, hvor fisken spiller AA, og selvfølgelig taber en stor pot. HERO viser hvordan AA skal spilles.

Der fortælles også om forskellen på bet-sizes i cash games og turneringer.

 

#2 Giving drawing hands great odds to call on the flop

Igen fokuseres der på, at for små bet giver modstanderen gode odds til at kalde med sit draw.

Hvis du selv er på et draw, så skal du huske, at du kun skal trække, hvis det er til ”the nuts”, da du ellers risikerer at miste hele stakken, hvis der er en anden, der rammer et højere draw.

 

#3 Multiple mistakes on the flop

Her vises en hånd, hvor flere spillere laver forkerte bets, og dermed giver de andre odds til at kalde.

Et vigtigt råd er, at hvis der er en stor pot, så tag den ned med det samme, uden at give frie kort væk.

 

Kapitlet afsluttes med en god opsummering af, hvad der er godt og skidt.

 

Kapitel 2

Næste kapitel handler om at vise svaghedstegn, og igen afsluttes med en god opsummering.

#4 Giving credit to easily

Man skal ikke altid give op, hvis der falder et “scare” kort. Nogle gange er man nødt til at vise, at man vil kalde ned, selv med en marginal hånd. Ellers bliver man kørt over.

Hvis du har taget initiativet fra start, så fortsæt med at c-bette, selvom du ikke rammer floppet, og der kommer et ”scare” kort.

 

#5 Checking and folding to scare card on River

Bet  aldrig mindre på Turn end du gjorde på floppet.

Tænk nogle streets længere frem. Hvad vil du gøre på Turn/River? Kan du komme billigere til showdown, ved at lave et ”defensive bet” på River?

 

#6 Checking when the board plays

Man kan nemt sætte sig selv i svære situationer, men det gælder om at sætte modstanderen under pres, så man tvinger ham, til at tage de svære beslutninger. Så sørg for altid at være aggressiv.

Især på et koordineret bord kan det være dyrt at træffe den forkerte beslutning, men i turneringer er man nødt til at tage chancer ind imellem, ellers vinder man ikke.

 

Kapitel 3

Tredje kapitel handler om at bluffe. Hvad er et godt bluff? Hvornår skal/kan man bluffe?

#7 Poor risk/reward ratio

Når man skal bluffe, skal det være et bluff, der giver mening. Man skal fortælle modstanderen, at man har ramt en hånd. Det nytter ikke, at man pludselig går amok, når der falder en 3’er på River.

Det nytter heller ikke, at man over-better potten, for så bliver man kun kaldt af bedre hænder. Det vil sige, at bluffet skal lykkes uforholdsmæssigt mange gange, før det er rentabelt.

 

#8 Poor table image

Hvordan opfatter dine modstandere dig? Ser de dig som loose eller tight?

Det nytter ikke at bluffe hver hånd, hvis hele bordet ved, at du spiller alle hænder.

 

#9 Bluffing into too many players

Hvis der er mange med I potten, er sandsynligheden større for, at der er en, der har en hånd, og dermed mindre chance for, at bluffet lykkes. Bluff kun en eller to modstandere.

 

#10 Never bluffing

Du kan ikke blive en vindende spiller uden at bluffe, men du skal vælge de rigtige tidspunkter at bluffe. Den med at sige: ”Næste hånd bluffer jeg.”, den går altså ikke.

 

Igen afsluttes med en fin opsummering af bluff, og vi har nu været gennem de værste fejl, der vedrører selve spillet. Herefter går vi over til de mentale fejl, man kan lave, når man spiller.

 

M E N T A L E   F E J L

Kapitel 4

Første kapitel om mentale fejl handler om, at man skal være opmærksom, og hvad det er, man skal være opmærksom på.

Selvom både amatøren og den professionelle er opmærksomme, så er der forskel på, hvad de ser.

De ser begge, at spilleren med de sorte briller og det blå skæg er meget aggressiv, men den professionelle ser også, at når han har en god hånd, så fortæller han det til hele bordet, når han raiser, men når han bluffer, så er han helt stille.

#11 Not knowing your opponents

Det er vigtigt at kende sin modstander, så hold som minimum øje med følgende:

·         Hvad re-raiser han med?

·         Er han typen, der lægger fælder, eller better han ud?

·         Check/raiser han?

·         Better han draws? Går han all-in med draws?

·         Kalder han et all-in med et draw?

·         Bluffer han?

·         Hvor meget better han, når han bluffer?

·         Better han hvert street, når han bluffer?

·         Kan han lægge en god hånd?

·         Skyder han på hvert street?

Læg også mærke til, hvordan han ellers opfører sig.

Tæller han chips? Stabler han chips? Annoncerer han sine bets?

Læg mærke til, om han gør noget anderledes end normalt.

 

#12 Not noticing changes to the environment

Efter hver hånd, især hvis der har været en stor pot, så spørg dig selv, om dit table image er ændret.

·         Blev du fanget i et bluff?

·         Kaldte du et stort bet med en svag hånd?

·         Vandt du en hånd ved at lægge en fælde?

·         Kaldte du et stort bet med et draw?

Hvad med dine modstandere? Er deres image ændret? Er der en, der er på tilt? Er der en ny chip leader? Er der nye spillere? Er en spiller på vej ud?

 

Kapitel 5

Sidste kapitel handler om alt andet end kortene. Hvordan opfører man sig? Hvordan tænker man?

#13 Giving lessons at the table

Det er meget dumt at belære andre spillere, om deres fejl. Hvis du gør det, føler spilleren sig hængt ud, og så har han det ikke sjovt, og vil hurtigt forlade bordet, og det er jo det sidste, man ønsker. Det er jo ham, man skal vinde fra.

 

#14 Tilting

Alle kommer ind imellem på tilt, men det vigtige er, at man selv er bevidst om det, og så kan stoppe sit spil. Man kan for eksempel lave en stop/loss grænse. Har du tabt 3 buy-in’s, så stop, eller noget i den stil.

 

#15 Thinking about the money

Du må aldrig spille for mere, end du har råd til, af flere grunde, men i denne sammenhæng er det fordi, du så ikke spiller optimalt.

Når du har overført penge til din pokerkonto, så skal du betragte dem som værdiløse chips. For hvis man tænker på pengene, så spiller man ”scared”, og det er ikke optimalt.

Spil altid på et niveau, du har råd til, af samme grund.

 

hea spade dia clu

 

Bogen afsluttes med 5 gode råd, der kan forbedre dit spil.

1.     Analyser dine hænder efter spillet, og få også andre og bedre spillere til at analysere dine hænder.

2.     Spil mange hænder i position, Spil få hænder ude af position.

3.     Brug matematikken, beregn pot odds, og reagér ud fra det.

4.     Vis aldrig dine kort med mindre du skal.

5.     Tænk mere over din modstanders hånd (range) end din egen.

 

 hea spade dia clu

 

Konklusion

Bogen har en del stave- og gramatiske fejl, som selv jeg opdagede, selvom bogen er på Engelsk. Det er dog ikke noget der ødelægger bogens indhold.

Jeg synes, bogen er rigtig god, nemt og hurtigt læst, med et godt og brugbart udbytte. Den er alle pengene værd, og derfor får den karakteren A-Høj Straight.

Tilslut vil jeg lige citere lidt fra bogen, vedr. det at blive suget ud:

If you are a winning player going against bad players, you will get sucked out more than any one at the table, because you will be playing better hands than your opponents and they will be calling bets from you with hands that need help.

Unless you have the nuts, some of the time you are going to lose even when your opponent only has a few cards in the deck that can help him. And because you will seldom put your money in the middle drawing so thin, you will seldom suck out on bad players.

Køb The Book of Blunders - Få de bedste priser hos Amazon.co.uk