Texas Calculatem

Texas Calculatem Odds Calculator

Texas Calculatem er et program, beregnet til at udregne odds og rådgive om hvilke træk man burde lave i en given situation, når man sidder ved et pokerbord og er aktiv.

Det fortsætter også med beregningerne og rådgivningen efter man har foldet.

Det er egentligt meget rart, hvis man har en tendens til at spille meget defensivt. Det er dog ikke en fremgangsmåde, jeg kan anbefale.

(artiklen fortsættes længere nede...)

Vi anbefaler i særlig grad disse pokersites

(...)

Installation

Texas Calculatem kan downloades fra TexasCalculatem.com.

Installationen går ganske problemfrit, når man har modtaget sit serienummer. Det kan dog godt køre i demo mode, men så virker autoread funktionen ikke, og det er jo den der gør programmet specielt.

Texas Calculatem koster $50, hvilket jeg synes er godt givet ud, specielt for nybegyndere inden man selv har lært hvornår der skal foldes, calles eller raises.

For mere øvede spillere mener jeg ikke det giver den helt store fordel, men det er da altid rart at have en realtime odds beregner ved hånden.

 

Beskrivelse

Programmet er opbygget af fire dele: Main, Attach to a Game, Options og Mini Mode.
Main delen er selve programdelen, der viser odds og rådgiver alt efter de indstillinger, man har valgt i Optionsdelen.

Attach to a Game delen er den, programmet starter op med.

Den fungerer ved, at man trækker vinduet hen over det bord man sidder ved, og udpeger den plads man sidder ved.

Herefter aktives autoread funktionen, og man bliver automatisk gennet over i Main delen.

Når ens lukkede kort er blevet delt ud, vil programmet vise hvor stærk hånden er som procent - AA har værdien 100, og 72o har værdien 0. Der vises også et vindue med samtlige 52 kort.

Dens formål er at vise hvilke kort der er synlige, og hvilke kort du har som mulige outs. De synlige kort forsvinder helt enkelt og dine outs vises som prikker i forskellig farve alt efter styrken.

Options delen er her man fortæller programmet præcis hvilken type råd, man er interesseret i. Man indstiller hvilken spillertype man er, tight, average eller loose - og om oddsene skal vises som procent, rate (ratio) eller chance for at vinde en given hånd.

Man kan også indstille, hvilke hænder man vil spille fra en given position ved bordet.

Der er også en del til at indstille, hvor hurtigt beregninger skal foregå, men det er underordnet med, mindre man spiller ved en meget langsom pc.

Man kan dog sætte flueben ved Watch fold depth. Hvis man gør det, vil programmet tage de andres fold og bluff-hyppighed med i beregningerne - og i hvilke situationer, de forekommer.

Mini Mode delen er en enklere udgave af Main delen, der giver de vigtigste informationer. Den viser de synlige kort og rådgiver, men den viser ikke de forskellige odds.

 

Konklusion

Programmet er meget brugbart, specielt for nybegyndere, som tidligere nævnt.

Jeg synes pengene er givet godt ud, og jeg er helt sikkert overbevist om, at de kan tjene sig selv ind i længden.

Det skal lige nævnes, at det er muligt at starte flere kopier af programmet op, hvis man spiller på flere borde af gangen. Det er virkelig en fordel, da det kniber med at huske ens reads på modstanderne.