TAG versus LAG spillestil – strategiske tanker omkring poker (Del 2)

TAG og LAG spillestil. Fordele og ulemper samt gennemgang af hvornår den ene spillestil bør foretrækkes fremfor den anden og vice versa.

Læs del 1 her  

Forskellene på spillestilene - i korte træk

Uden det er lykkedes mig at finde litteratur der underbygger denne påstand, vil jeg mene, at en (klassisk) TAG stil ved et fyldt 6-mandsbord typisk har en flop seen % på 16-22, mens en LAG ditto (her er jeg lidt mere usikker) vel er omkring 28-30 % til op imod 40 %.

Der er altså en verden til forskel. Personligt definerer jeg mig, når jeg spiller på Best Poker, i den tynde ende af LAG tilgangen, altså omkring de 30 %. Desværre har Best Poker ikke en statistik-funktion, så jeg kan ikke underbygge denne påstand med statistiske kendsgerninger.

En tommelfingerregel er altså:

Når man befinder sig i et tight spil poker, vil det – principielt – være en strategisk styrke at omstille sit spil til en mere LAG tilgang. Befinder man sig modsat i et meget loose spil, vil det principielt være en styrke at stramme sit spil op og spille mere tight og afventende.

”Fight fire with fire” er altså ikke nødvendigvis at foretrække.

Hvorfor omstille sin spillestil i forhold til omstændighederne?

Hvordan kan vi vælge den tilgang til et konkret spil poker, der give os den størst mulige fortjeneste?

Om den højest mulige fortjeneste opnås i form af rendyrket table selection (baseret på plrs / flop % samt avg pot), eller om den er baseret på omlægning af egen strategi i forhold til et specifikt bord, er for så vidt underordnet.

Vi skal gøre os bevidste om, hvad det er vi er gode til og sikre os, at vi udvælger de helt rette modspillere, dvs. dem der er mest modtagelige for vores styrke – samt undgår dem der er gode til at udnytte vores egne svagheder. Det er idéen bag både omlægning af spillestil og table-selection.

Da table selection er beskrevet grundigt andetsteds, vil jeg koncentrere mig om variationer i spillemåden. Herunder vil jeg opridse de 2 spillestiles styrker og svagheder for derefter at finde frem til, hvilke typer modspillere vi skal lede efter.

Tight / aggressive

Den tight / aggressive (TAG) tilgang til poker regnes for den mest solide tilgang til poker. Med denne kan man spille vindende poker med en god indtægt kombineret med forholdsvis små udsving.

Den tight / aggressive spiller, spiller er, som navnet, antyder... tight. Men samler han en god hånd op, spiller han denne aggressivt, hvilket betyder, at han spiller den på en måde, så modspilleren (næsten) aldrig vil få odds til at outdrawe ham (dette kun i særlige og sjældne tilfælde, hvor han slowplayer et monster). 

Den tight / aggressive pokerspillers modstykke er, for mig, at se den såkaldte callingstation, som både er loose og passiv, selv når han har gode kort = en meget dårlig pokerspiller.  

Fordele

Den tighte spillers mest åbenlyse fordel er, at han udelukkende spiller gode kort. Det vil altså sige, at han spiller bedre kort end sin gennemsnitlige modstander. Er han samtidig aggressiv, og har han tilstrækkelig indsigt i spillet, vil han vinde en forholdsvis stor procentdel af sine hænder. Han forsvarer sit guld på en matematisk forsvarlig måde.

Taber han en hånd, er det ofte på grund af, at modspilleren enten har spillet matematisk ukorrekt, eller at begge spillere simpelthen har fået en god hånd, hvor hans egen var den næstbedste. Selvfølgelig taber han også på et bluff fra tid til anden, men hans spillestil bygger ikke overhængende på dette.

Den tighte spiller kan i øvrigt, fra tid til anden, drage nytte af sit tighte image og skeje ud, da hans bets og raises vil signalere større styrke end en mere loose spillers ditto. Han kan slippe af sted med moves af forskellig art.

Ulemper

Overordnet set kan man sige, at den tighte spiller har den ulempe, at han er:

• Forholdsvis forudsigelig i sit spil – han er by the book
• Forholdsvis let at skræmme ud af en pot, da hans fortjeneste ikke er baseret på store pots, men bygget på marginale hænder, hvor han er meget i tvivl, om han har den bedste hånd
• Mere afhængig af gode kort end eksempelvis en LAG spiller. Han vinder en langt større procentdel af sine pots på hænder, han reelt er foran på, end det er tilfældet for LAG spilleren
• Har det handicap, at det kan være svært at få noget ud af sine gode hænder, da modstanderne (hvis de er erfarne nok) har gennemskuet, at han kun spiller gode hænder

Loose / aggressive

Den loose / aggressive tilgang til cash game poker forekommer mig langt mindre udbredt end TAG. For at sige det, som det er, kræver denne tilgang til poker en portion erfaring, idet den medfører større udsving end andre tilgange. Desuden er der en hårfin balancegang imellem godt LAG spil og dårligt ditto / maniac pokerspil.

Den loose / aggressive spiller spiller mange hænder og langt størstedelen af disse – hvis ikke alle – åbnes med et raise. Den loose / aggressive spiller er ikke maniac, selvom mere uerfarne spillere vil opfatte ham som sådan (eller tro han får utroligt gode kort). Tværtimod!

Midt i den tilsyneladende mangel på kontrol, har den (erfarne) LAG spiller fuldstændigt styr på, hvad han laver ved et pokerbord. Han spiller absolut ikke med hovedet under armen, som man umiddelbart kunne fristes til at tro.

Modsætningen til LAG findes der, så vidt jeg kan se, ikke voldsomt mange af, men det må være en ultra tight spiller der er decideret ”weak”. Han vil være let at skræmme til ikke at forsvare sine hænder ordentligt etc. Denne spiller har heller ikke en chance ved et pokerbord, specielt ikke hvis der sidder en eller flere LAGs / TAGs og udnytter hans åbenlyse svagheder.

Fordele

Fordelen ved LAG pokerspil er, at spilleren er meget uforudsigelig, da det altid er svært at sætte ham på en hånd, hvilket er en konsekvens af, at han spiller på så mange hænder, som han gør. Jeg vil her gøre opmærksom på, at der her er tale om en GOD LAG spiller. En dårlig LAG spiller kan sagtens være forudsigelig i form af bet sizes og diverse andre mønstre og tells.

En LAG spiller ikke kun TT og bedre. Han spiller gerne alle hænder, hvis han har position og bordet er til det. Han spiller aggressivt både pre- og postflop, hvilket betyder, at han i det enkelte spil kan sættes på utrolig mange hænder og samtidig… ingen.

Han vinder mange pots, der reelt ikke er hans, da han får mere tighte spillere til at lægge hånden, der havde taget potten ned, hvis den var nået til showdown. Desuden vinder han, på baggrund af sine mange continuation bets, mange mindre pots, som er utrolig vigtige i løbet af en session.

I meta-gamet, kan LAG virkelig være guld værd, idet denne spillestil kan få modspillerne til at tilte, blive så irriterede og trodsige - på grund af hans aggressive stil - at de foretager dumdristige valg, de aldrig ville have taget ellers. Her ligger ét af LAG stilens absolut største fortrin.

En sidste åbenlys fordel. Når LAG spilleren har en god hånd, har modspillerne tendens til at betale af, da de jo ikke automatisk kan sætte ham på en premium hånd, hver gang han raiser. Ligeledes kan LAG spilleren raise på decideret skrammel og ramme en gudbenådet straight eller andet, man umuligt kan sætte ham på. Det er en situation, der har kostet modspillerne til gode LAGs mange buy ins gennem tiden.

Ulemper

Overordnet kan man sige, at LAG spilleren er:

• Lettere at få penge ud af end andre spillere i tilfælde af, at der er ramt imod ham. Han vil oftere forsøge at bluffe end eksempelvis den tight / aggressive spiller
• Mere tilbøjelig end TAGs til at rode sig ud i nogle ret store pots, hvor de fleste spillere for længst er stået af
• Udsat for større udsving på bankroll´en end eksempelvis tight / aggressive spillere. Det er så op til den enkelte at vurdere, hvorvidt dette er et handikap eller ej

Læs del 3 her