Rygter om at Chris "Jesus" Ferguson var parat til at hindre den forestående Full Tilt-købsaftale er ikke sande, siger Laurent Tapie. Det går stadig fremad med aftalen med Fergusons opbakning, tilføjer han.
Subject: Poker udgav i sidste uge en artikel, som hævdede at hjernen bag Full Tilt Poker - Chris Ferguson - var parat til at forsøge af hindre købsaftalen mellem Full Tilt Poker og Tapie Groupe pga. en række uafklarede konti.
Subject: Poker's artikel beskrev hvordan Ferguson angiveligt havde været i stand til at kanalisere store pengebeløb via Ful Tilt Poker over på personlige bankkonti.
Blandt de mange overførsler var også et $14 mio. "lån", som Ferguson havde givet selskabet som Full Tilt kunne bruge på udgifter i forbindelse med Black Friday.
Det er dette beløb som Ferguson nu kæmper for at få tilbage, ellers vil han forsøge at hindre købsaftalen, stod der i artiklen.
Tapie maner rygtet til jorden
Laurent Tapie, som bestyrer den investorgruppen hos Groupe Bernard Tapie, der i øjeblikket arbejder på at afslutte købsaftalen med Full Tilt Poker og US Department of Justice, siger dog at dette ikke er sandt.
Tapie har manet disse rygter til jorden i et interview med iGaming France, og siger at der ikke er nogen sandhed i disse beskyldninger.
"Historien er fuldstændigt falsk. Chris Ferguson har intet problem mht. gennemførelsen af den købsaftale, som er nært forestående. Selv hvis Chris Ferguson ønskede at være imod dette (hvilket ikke er tilfældet), så ville han ikke være i stand til at modsætte sig, fordi aftalen allerede er valideret", sagde Tapie.
Han tilføjede at købsaftalen fortsætter iht. planerne, og at han håber at være i stand til at gennemføre købet med udgangen af denne måned.
"Nu hvor processen snart er ovre, og medmindre der er nogle sidste-minuts overraskelser, håber vi på at gennemføre handlen med udgangen af februar", sagde Tapie.
Ferguson forventer snarligt salg af Full Tilt
Ferguson har også givet en række udtalelser via sin advokat Ian Imrich.
Imrich fortalte CardPlayer Magazine, at hans klient har haft en "meget positiv dialog" med Department of Justice (justitsministeriet, red.) og at "han forventer at have sagen afgjort tidligt i 2012."
"Meget kort", sagde Imrich, "Chris' ønske har intet at gøre med Tapie eller den aftale som er opnået med Full Tilt og Justitsministeriet, hvilket han støtter."
Han tilføjede også at "baseret på hvad Chris og jeg hører fra parterne, bør aftalen gå igennem indenfor den første halvdel - hvis ikke første kvartal - af i år."
Kilde: Poker.org

