Professionel pokerspiller - et år i Texas som professionel (Del 1)

| Mere

Et år som pro

Det hele startede med, at en uoverskuelig lang række online casinoer stod i kø for at smide bonusser i fjæset på en ung studerende med hang til gambling. To af mine venner, kendt som DonEriqe samt den famøse pokergur,u TheGreek, havde allerede tjent nogle gode skillinger på det, så det skulle da prøves.

 

Af Asger alias Sheriffen alias aa9mal 

 

Det var i vinteren 2003. Online poker var endnu ikke noget, der var med i mine overvejelser, til trods for at poker gennem mange år havde været den gængse underholdning, når vennerne slog hovederne sammen. Da jeg efterhånden havde aflagt alle fornuftige casinoer det obligatoriske korte visit, var de 2 ovennævnte venner samt vennerne og nuværende TXP-brugere BobbyJ og Jicker efterhånden begyndt at spille alvorlig meget poker på nettet.

 

Starten

Der gik noget tid, hvor jeg ikke følte mig alt fristet til at spille, da jeg var begyndt at lægge meget tid i sportsbetting, som jeg efterhånden tjente godt på. Da vinteren 2004 nærmede sig, skulle jeg lægge øre til nogle hidsige boosts i BobbyJs bankroll, og TheGreek havde bevæget sig højt op i limit, hvor pengene støt begyndte at rulle ind.

 

På det tidspunkt havde jeg en fornuftig slat penge hos en Boss Media bookmaker, som også var begyndt at udbyde poker. Da jeg ikke ønskede at stå tilbage for mine kære kammersjukker, men også ville teste mine evner indenfor online poker, overførte jeg vel et lille k til pokersektionen. Det skulle vise sig at være yderst heldigt, at det netop var et Boss-room jeg havde pengene på, da niveauet her mildest talt var vanvittig lavt.

 

Jeg havde da kun erfaring fra de omtalte home games, og denne kunne man ikke bruge til så meget online, især ikke da vi altid havde spillet spread-limit. Jeg gik lidt over even på fixed limit 3/6-5/10 (5-handed) trods manglen på erfaring. Dette var dog ikke tilfredsstillende, og omkring maj tænkte jeg, at jeg ikke ville fortsætte med at spille halvhjertet, men enten måtte stoppe eller gøre noget seriøst ud af det.

 

Valget var let, og jeg købte bøgerne Small Stakes Hold'em', The Psychology of Poker samt ikke mindst Hold'em for advanced players. Førstnævnte bog fik mine øjne op for, at poker ikke kommer naturligt, men er et komplekst spil på mange flere niveauer end jeg nogensinde havde turde drømme om! Dagen efter at bogen med stor iver var blevet slugt på en enkelt dag, vandt jeg mere, end jeg nogensinde havde gjort. Og stilen fortsatte. På 2 måneder havde jeg vundet ca. Dkr. 20.000, hvilket gav mig en stor tiltro til spillets retfærdighed og ikke mindst til egne evner Smile

 

Texaspoker fødes

Men lad os lige gå tilbage til april måned, hvor TheGreek fortalte mig om et projekt, han arbejdede på med sin bror Crasha, som han i mellemtiden havde introduceret for pokerens forunderlige verden. Projektet hed Texaspoker.dk, og skulle være en poker-portal i stil med Poker.dk, som Crasha var blevet moderator på. Blot med meget højere ambitioner Wink

 

Poker.dk var bl.a. opstartet af DonEriqe, og pokerbølgen var med salget af Poker.dk til Empire Poker, deres poker-tour og nu televiseret poker begyndt at rulle ind over det danske land. Så jeg fandt naturligvis projektet yderst interessant! Jeg arbejdede på dette tidspunkt selv på en bettingside, da jeg stadig beskæftigede mig med sportsbetting, men med mine nyopdagede pokerevner og situationen på det danske pokermarked følte jeg bedre vibrationer omkring Texaspoker.dk.

 

Sydfrugterne pakkes 

Da jeg tidligere havde haft nogle alt for tidligt afbrudte udenlandsophold, brændte det i mig for at komme ud i verden. Greek nævnte, at de manglede en person til at flytte til Malta, hvor firmaet skulle oprettes. Denne person skulle tage sig af den daglige drift af siden. Denne person, tænkte jeg jo straks, kunne være mig!

 

Jeg sagde, at jeg i et år gerne ville hjælpe dem med at få projektet op at køre, hvorefter jeg så ville påbegynde min eget bettingside. Det passede ham perfekt, og så snart han kom hjem gik vi i gang med forhandlingerne. Vi tog i juni til Malta for at besøge Doneriqe, se på lejlighed, og inden jeg vidste af det, var det blevet august. Tiden var kommet til at pakke sagerne og vende snuden mod Malta.

 

Det var fantastisk at komme til Malta, hvor sol, sommer og ikke mindst DonEriqe gjorde, at jeg hurtigt blev vild med min nye tilværelse. Desuden var det en drøm at komme igang med et så spændende og ambitiøst projekt som Texaspoker.dk, så alt var lutter glade dage. Ikke mindst efter jeg, så perfekt som det kunne være, havde fundet en lejlighed lige over DonEriqe i landets lækreste kvarter - med pool, havudsigt og masser af kvadratmeter!

 

Prisen

Alt var dog ikke bare en dans på roser, da prisen var, at jeg blev nødsaget til at leve som professionel pokerspiller, hvilket jeg ikke var rustet til. Min løn ville bestå i en andel af siden, og efter en dyr sommer havde jeg blot 2k med som grobund for min kommende karriere som professionel.

 

Alt kan ske i poker, og alt det negative hændte naturligvis for mig de første par uger på øen. Hele rullen blev ædt op af historisk udskrub til trods for fornuftig bankroll management, og pludselig stod jeg på Malta uden en øre på lommen og med arbejde i stride strømme.

 

TheGreek lånte mig et k, som jeg skulle bruge til at genopbygge min rulle. Da jeg havde erkendt, at mit udskrub nok også var et resultat af, at jeg ikke spillede godt nok, gik jeg i tænkeboksen. Jeg blev bl.a. klar over, at de pokerbøger, jeg havde læst, var tiltænkt 10-mandsborde og ikke shorthanded, som jeg spillede. Jeg besluttede mig for at købe godt ind af pokerbøger, hvorefter fokus på mit pokerspil skulle optimeres!

 

Især med bogen Internet Texas hold'em og med en dedikation til det spil, bogen beskrev, (FL 10-mands) påbegyndte jeg en ambitiøs mission: At omforme mig selv fra en halvforvirret, middelmådig pokerspiller til en bundseriøs professionel. Denne transformation skulle ske på meget kort tid, ja max et par uger, og da TexasPoker.dk netop var kommet online var der meget mere end nok at lave!

 

Nyt forsøg

Jeg satte det vitale k, som var alt jeg ejede, ind på PokerRoom.com og gik ned til 2/4 FL-10-mandsborde. Jeg havde fra Internet Texas Hold'em verdens bedste oversigt over præcis, hvilke hænder der skulle spilles fra hvilken position og hvordan. Jeg fulgte den til punkt og prikke, studerede bogen i hver detalje og analyserede hver eneste hånd på bordene. Har aldrig fået læst bogen PokerZen, men jeg måtte i denne tid have fundet denne i mig selv...

 

Der var kun mig, modspillerne og de $, der udgjorde hele min eksistens! Jeg lærte at mærke præcis, hvornår jeg skulle stoppe og præcis, hvornår jeg skulle blive ved. De næste par måneder gik med en indtjening på ca. 3k. Jeg havde bevæget mig lidt op i limit, men spillede stadig meget det samme spil. Alt gik som det skulle!

 

I mellemtiden var Texaspoker.dk for alvor kommet i omdrejninger, og vi havde fået etableret en god side med de bedste brugere, en portal kan ønske sig! Stemningen i forum var hyggelig, lærerig og alt så ud til at gå som det skulle. Det gjorde det også Wink

 

Læs del 2 her  

Copyright © Texaspoker.dk 2005-2010 - Online Pokerforum   Kontakt | Til Forsiden