
Poker psykologi. Slut med at lytte til den oppustede pokerspiller, hvis ego gennembryder lydmuren indtil flere gange. Slut med at drikke mere end en enkelt genstand mens du spiller, slut med at drømme om hurtige, nemme penge – og slut med at tilte. Og så et par gode råd frit fra leveren.
Af Hardtrance
Citat fra en anden (og sikkert fra flere) post(
:”…du tjener dine penge ind igen i længden.”
Problemet med er bare, at der er mange som aldrig kommer så langt i deres pokerkarriere. De giver simpelthen op efter et stykke tid. Der er ikke heller noget mere frustrerende end at få det ene bad beat efter det andet.
Det er (sikkert) helt rigtigt, at man vil vinde ”i det lange løb” – problemet er bare, at mange ikke orker at løbe så langt. Poker er åbenbart at sammenligne med lotto for mange. Folk tænker: ”Fedt, her er et spil hvor jeg kan lave kassen på nul komma 5.”
Derfor ser man også mange som kører ”all in-stilen” igen og igen. De vil lave hurtige penge og helst rigtig hurtigt. Man kalder liiiiige et all in et par gange, og derved dobler eller 4-dobler man sin stack, ja så er man kongen af poker, fordi man lige har lavet et par hurtige kasser...
Netop dette fænomen oplevede jeg ved en turnering tidligere på året. Jeg var ude af selve turneringen, og hyggede mig med lidt cash game. Der kom så en kvinde og satte sig ved bordet. Ganske nydelig forresten. Hun havde efter sigende spillet ok ved turneringen, men alligevel var hun gået ud.
Nuvel, hun satte sig med et par hundrede svenske pesetas og spillede, efter min mening, ganske ok. Det lykkedes hende at bluffe et par stykker af de mere garvede spillere ved bordet, i hvert fald dem som jeg kendte til. Jeg kan garantere, at de aldrig glemmer hende.
Nå, men selv gik jeg lidt til og fra, var vel ikke rigtigt i humør eller noget. Jeg var i hvertfald lidt væk (nej, jeg var IKKE fuld), og da jeg gik fra bordet var hun oppe med 5-600. Men da jeg kom igen, var hun næsten broke. Jeg fik senere at vide, at hun havde lavet et par af disse all in moves, og mange var da også "bange" for hende et stykke tid, fordi hun spillede ganske aggressivt. Men med hovedet under armen.
Min pointe er, at stilen med all in hele tiden for liiiige at doble, den går altså ikke mere end 1-2 gange. Der er altid nogen som fanger dig, om ikke før så siden.
For mig at se virkede hun som en der bare lige skulle lave lidt hurtige penge. Tag ikke fejl, dette er ikke skrevet, fordi det var en kvinde, jeg har set flere mænd lave samme nummer. Hun var bare lige den, jeg husker bedst.
Når uheldet så kommer, brokker folk sig ofte: ”det er de andres skyld.” Det er efter min mening en totalt forkert opfattelse. Det er jo ikke de andre, som tvinger dig til at køre den stil, du har valgt. Hvis den ikke virker, må du prøve noget andet. Det står kun DU for, uanset hvor træls du synes, det er.
Vist, der findes fisk, der er heldige at ramme sin ene out. Det er også sket for mig, hvor jeg havde A-high flush, og hvor kun en 10’er kunne redde den anden. Så er tricket ikke at tilte, men derimod bare køre på og blive ved med at lære og blive dygtigere.
Og er man ikke en af dem som har naturtalent – for dem findes der jo også en del af indenfor alt, både malere, elektrikere, bagere, fodboldspillere og hvad som helst – så er det bare at øve og øve…
Vi har alle været i problemer på et eller andet tidspunkt. Jeg selv var ved at give op for et års tid siden. AlexanderPK, ved jeg, har været på grænsen, og sikkert mange flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Kunsten at håndtere et bad beat, en dårlig periode eller bare simpel tilt er svær, og det er ikke alle, som klarer det.
En del af problemet, som jeg ser det, er netop, at folk forveksler poker med lotto: Hurtige penge i en fart uden at lave en skid. Men poker er arbejde som alt andet.
Jeg spiller jævnligt med nogle stykker her fra byen og fra omegnen, og jeg har hørt flere af dem udtale, at de ”sørme aldrig har læst en pokerbog”. Dette er sagt med en stolthed som ikke er til at tage fejl af… og bevares, disse personer spiller da også glimrende poker, men SÅ gode er de nu heller ikke.
Jeg ved, at Crasha har mødt flere af dem, ja nok nogle af de værste (dvs. dem som tror, at de er de bedste) i Grebbestad i Sverige i foråret 2006 (Læs eventuelt artiklen: EPC - verdens koldeste turnering). Så han kan sikkert huske, hvem jeg taler om. En af disse er SÅ sikker på, at han er den BEDSTE pokerspiller her, og hver gang vi taler om det, siger han altid, at: ”han jo er 1000 gange bedre end mig.”
Vi kører en lille pokertour her, hvor man får points efter placering, og denne person har da godt nok flere points end mig til finalen her i november, men faktum er, at:
1. Han har ALDRIG vundet en af de lokale turneringer som danner grundlag for finalen 2. Undertegnede har ganske rigtigt færre points end vedkommende, men jeg er OGSÅ med i finalen
Det jeg vil sige med denne smøre er:
Giv aldrig op med jeres poker ·
Lyt ikke til de fjolser som praler med, at ”de sørme er SÅ gode, at de ikke behøver læse en bog.”
Læs selv så mange pokerbøger I kan, specielt når I er nede i en dårlig periode.
Stop aldrig med at spille i lange perioder (og med lange perioder mener jeg 2-3 uger). Kommer man i en dårlig periode, så spil freerolls.
Limit-rush ALDRIG. Sæt et mål for jeres poker f.eks.: At vinde $ 50 hver gang, vinde en turnering om ugen osv.
Sæt et mål for hvor meget I kan tåle at tabe pr. session.
Kør HÅRD bankroll management (BR): Lav et system som gør, at I kan holde styr på udgifter og indtægter. FØLG DETTE BR-SYSTEM. ·
Find jeres egen stil · Lyt gerne til hvad andre har at sige om stil, men find jeres egen. ·
Husk: Det skal være SJOVT at spille poker. · Er det ikke sjovt længere så STOP · Gå aldrig sur i seng · Bliv ALDRIG gal når du spiller live game ·
Drik aldrig mere end en øl eller et glas vin når du spiller.
Forsøg ALDRIG at vinde det tabte tilbage ved at gå på et højere limit
Lav et stort skilt hvor der står:
|
Tilt
|
|
Ikke
|
|
Let
|
|
Trykket
|
Hæng det op ved siden af stedet, hvor I spiller. Husk: Det findes ikke held og uheld i poker, kun godt og dårligt spil.
Denne artikel startede som en post i Texaspoker.dk´s forum, og jeg blev opfordret til at lave det til en artikel. Efterfølgende er der kommet en del svar på indlægget, og her følger et par kommentarer:
Én skriver, at han synes det er farligt at sætte sig mål for, hvor meget man vil vinde pr. dag. Det han glemmer er, at man også skal sætte sig et mål for, hvor meget man vil TABE pr. dag, og jeg mener, at kan man overholde det, så er der ingen fare i at sætte sig disse mål.
Eksempel: Crasha har sat sig det mål, at han vil komme i pengene i mindst en turnering om dagen, og han har modsat valgt at sige, at han max vil tabe $ 20 pr. dag. Han starter med en $ 5 turnering (5+0.5), som han taber. Han har nu $ 14.5 tilbage. Han bestemmer sig for endnu en $ 5, som han også taber. Stakkels Crash. Han har nu kun $ 9 tilbage. Han går til et cash-bord, hvor han vinder $ 12, og han har nu $ 21 at spille for. Han taber imidlertid alle $ 21 på cash-bordet, og må så slutte for dagen.
I dette tilfælde har Crasha overholdt sin BR-management. Flot.
(Undskyld afbrydelsen, men Texaspoker.dk vil lige nævne, at vi har en guide til bankroll management).
BR-management er en del af tilt fænomenet. Mange har tiltet sin BR væk. Og vi snakker ikke om Fætter BR, selv om jeg er sikker på, at mange gerne vil se ham tilte. Hvis man vil være en bedre spiller, eller måske vil kunne leve af at spille poker, så er BR-management nødvendigt.
Det er IKKE er nødvendigt at vinde flere hundrede tusinde $ om dagen for at kunne kalde sig pro pokerspiller. Det rækker faktisk, vil jeg mene, at du vinder, hvad der svarer til din indkomst i dit nuværende job.
Hvis du f.eks. spiller mandag til fredag og vinder $ 100 netto hver dag er du kørende. Det svarer til $ 500 om ugen eller ca. $ 2.200 om måneden over et helt år. Det er omregnet godt og vel Dkr. 16.000 netto pr. måned. Det er MERE end, hvad jeg tjente i mit første job her i Sverige.
Men hvor meget er $ 100 så, hvis vi snakker limits? Det er der jo delte meninger om, men jeg mener, at det rækker med NL $ 1/2 eller måske kun NL $ 0.25/0.50 alt efter ens temperament.
Som I ser skal der ikke så meget til for at tjene gode penge i poker, så glem alt om de fjolser som snakker NL $ 10/20, NL $ 100/200, eller hvad ved jeg. Det er også en måde at tilte på, hvis man føler sig presset til at nå op på de levels.
Find jeres level og bliv der så længe som I føler jer godt tilpas. Der findes gode penge på næsten alle levels.
Glem også alt om maniacs. Det er folk som spiller som død og helvede i et stykke tid, men de buster på et eller andet tidspunkt. Husker du damen fra før? Hun gik på røven efter et par timer.
Hvis vi skal summere lidt på det hele, så husk at:
Det er DIG der sætter dine egne grænser · Det er DIN spillestil · Det er DIN bankroll · Det er DIG, der siger stop · Det er DE ANDRE som ikke kan spille poker
Så slap af når I spiller, bliv aldrig sur på hverken dealer eller de andre spillere. Lad være med at drikke for meget, for det ødelægger jeres spil, og I vil jo gerne være gode og vinde kassen, ikke?
Tak til Crash for støtte igennem mine egne lorteperioder, og tak til alle andre som har bidraget med materiale på den ene eller den anden måde.
Gentlemen, shut up and deal!