Hvorfor ”beats” gør så ondt – på nogle (Del 3)

Beats. Artikel om vores tilgang til pokerspillet - og livet i al almindelighed. Overvejelserne tager afsæt i Stephen R. Coveys bog 7 gode vaner.

Læs del 1 her.

Læs del 2 her.

Men lad os se nærmere på de pokerspillere, der synes at have overset de muligheder, de, som alle andre mennesker, har for at styre deres reaktion på ydre omstændigheder. Altså alt fra en fyring og en irriterende nabo over et bad beat og rådne kort til modspillerens irriterende held osv.

De erkender ikke deres frihed til selv at bestemme deres reaktion på stimuli. Inden for poker kan man genkende disse personer ved, at det ofte er dem der gang på gang klynker over, at de er uheldige. Måske endda i flere timer, dage eller uger over en enkelt hånd.

Jeg vil i det følgende blive mere konkret i koblingen mellem teori og poker.

Vane 1 - vær proaktiv

At være proaktiv betyder ganske enkelt at være ansvarlig for sit liv, og hvordan det udvikler sig. Det er også at erkende sit ansvar. Vores adfærd er resultat af vores beslutninger, ikke af vores omstændigheder.

Med andre ord kan vi sætte vores værdier højere end vores følelser og reagere ud fra førstnævnte frem for sidstnævnte. Stephen R. Covey bruger det meget rammende engelske ord "responsibility" (ansvarlighed), der er en sammensætning af"response" og "ability", altså evnen til at være ansvarlig.

Det modsatte af proaktiv er reaktiv, dvs. når man reagerer på omstændighederne, på andres opfattelse af en, ens kone, vejret, ens firma eller noget andet. At ens præstationer styres af, hvorvidt omstændighederne synes at spille med eller imod.

Fokuser på indflydelsescirklen - hvor stor er din?

At være proaktiv kræver mere end blot at beslutte sig for, at det er det, man vil være - selvom overhovedet det at tænke over muligheden er et godt skridt i den rigtige retning.

Det kræver, at man gør sig bevidst om en række faktorer, som Covey illustrerer meget overskueligt via de 2 begreber indfyldelses - og bekymringscirklen. Forestil dig 2 cirkler hvor den mindste - indflydelsescirklen - befinder sig inden i den store, bekymringcirklen. Jo mindre mellemrum mellem den lille og den store cirkel, jo mere proaktiv er du. 

Med Stephen R. Coveys ord:

"De problemer, udfordringer og muligheder, vi hver dag konfronteres med, forekommer på 2 områder: I bekymringscirklen og i indflydelsescirklen. Vi har hver især en lang række bekymringer - vores helbred. Vores børn, problemer med arbejdspladsen, statsgælden, terrorrismen i verden, vejret. Når vi ser på listen, er det tydeligt, at der er nogle ting, vi ikke har nogen reel kontrol over, og andre, som vi kan gøre noget ved. Proaktive mennesker koncentrerer deres indsats om deres indflydelsescirkel. De arbejder med de ting, de kan gøre noget ved: Sundhed, børn, problemer på arbejdspladsen. Reaktive mennesker fokuserer deres indsats på bekymringscirklen, på ting, de kun har ringe eller ingen kontrol over: statsgælden, terrorismen, vejret. Hvis vi opnår en bevidsthed om, hvilket område vi bruger vores energier på, repræsenterer det et gigantisk skridt på vejen til at udvikle proaktivitet."

Kender du dem?

Jo større din bekymringscirkel bliver, desto mere sikker kan du være på, at du lægger din energi, dine bekymringer og din indsats de forkerte steder. Og er bekymringen stor, er jeg ganske overbevist om, at du er én af dem, der lader sig påvirke uhensigtsmæssigt meget af varians i pokerspillet eller har svært ved at klare at tabe en hånd. Særligt hvis hånden er afgørende i eksempelvis en stor turnering.

Det er klart, at der er ikke findes mennesker, der er i stand til helt at fjerne deres bekymringscirkel, men mellemrummet mellem indflydelsescirklen og bekymringscirklens bør som sagt være så lille som muligt.

Noget, der ligeledes kan gøre sig gældende for personer med en stor bekymringscirkel, er, at det kan have stor betydning, hvor i hånden den anden rammer - uafhængigt af hvordan væddemålet så ud, da det blev indgået. Et eksempel kan være QQ imod AK, hvor skurken så "klonker" en A eller K eller måske en flush eller straight på river.

Er man reaktiv vil et sådant udfald gøre så meget desto mere ondt og skabe så meget desto mere ærgrelse, frustration vrede hos personen, ja måske koste skærmen, tastaturet eller eller kærestens smukke ansigt. Men er der ikke bare tale om mennesker med et iltert temperament? Det er en overfladisk måde at beskrive det på, da det ikke siger noget om årsagerne.

En meget aggressiv person vil i mange situationer bruge al sin energi på omstændigheder, han ofte intet kan gøre ved, uanset hvor sur han bliver. Han er reaktiv i ordets værste forstand. Han reagerer på følelser, ikke udfra et bevidst værdisæt som han lader styre sine handlinger.

Kan vi bruge det til noget?

Tja, umiddelbart giver artiklen ikke nogen nemme løsninger, men det har været min ambition at forsøge at give indblik i de dybere lag som betyder, at nogle mennesker reagerer voldsomt på omstændigheder, de so wie so ingen indflydelse har på.

Det kan meget vel være, at man vil kunne få noget ud at læse omtalte bog, især hvis man har identificeret sig selv som værende i den beskrevne kategori, den reaktive. Men det mener jeg nu, at alle mennesker kan.

Jeg synes, at tendensen til at brokke sig og klynke er faldet i takt med at niveauet blandt de danske spillere - herunder den matematiske forståelse af spillet og sandsynlighedsregningens indtog - er blevet højere.

I gamle dage var der ingen grænser for, hvad man skulle stå model til hver gang, man var en tur i klubben eller talte poker med kammeraterne. Viden og oplysning er nok ikke en helt irrelevant faktor, når vi skal forholde sig konstruktivt til de omstændigheder, der hele tiden forsøger at pisse os af i vores tilværelse. 

Crasha, 2009