Pokerens historie

Billede af pokerspillere i 1800-tallet

Der er sket meget fra de første kort blev opfundet i det gamle Kina og indtil i dag, hvor de bedste pokerspillere opfattes som stjerner på højde med store sportsfolk og musikere. Denne artikel vil i de kommende linjer introducere dig for pokerens spektakulære historie.

af Andrewdk

Spillekortene kommer til verden

Det er svært dokumentere for alvor hvor spillekortene opstod, men de fleste historikere er dog enige om, at eftersom det var i Kina at papiret blev opfundet, så må de første kort også set dagens lys der.

(artiklen fortsættes længere nede...)
 

Vi anbefaler disse pokersites


(...)

Der er historisk bevis for at domino-kort blev spillet i Kina i 900-tallet, og beretninger går på at den fordrukne kinesiske kejser Mu-Tsung skulle have spillet domino-kort på en balkon med sin kone aftenen til nytåret 969.
Disse kort havde dog kun få ligheder med de spillekort vi kender i dag.

Mere sikkert er det dog at spillekort blev udbredt i den arabiske verden inden de ramte Europa. Der er fundet fragmenter af spillekort i Egypten dateret tilbage til 11-1200-tallet.
Via rejsende, formodentlig fra Egypten, nåede spillekortene til Italien i 1370'erne og den første egentlige lov i Europa vedrørende spillekort er ført til protokols den 23. marts 1377 i Firenzes byråd, der med 98 stemmer mod 25 indfører forbud mod kortspil.

Fra Italien spreder spillekortene sig i de kommende par århundreder ud i resten af Europa. Det er dog vigtigt at tilføje, at det endnu ikke er et 52 styks kortdæk som vi kender dag i dag, men et dæk bestående af formodentlig 20 kort.


Den spanske forbindelse

I år 1526 i Spanien dukker kortspillet 'Primero' op.
Hver spiller modtager tre kort, og det at bluffe samt at bette høje indsatser med svage kort for at skræmme modstanderen væk, er en integreret del af dette spil.
'Primero' opfattes derfor af mange som Pokerspillets moder, da det er den første bekræftede version af et spil, der har direkte ligheder til det poker vi kender i dag.

I løbet af 16- og 1700-tallet bliver et fransk spil kaldet 'Poque' og et tysk spil kalde 'Pochen' meget populære i deres respektive hjemlande, og begge spil var kraftigt inspireret af det spanske 'Primero'

Da franske kolonister i 1600-tallet tager over atlanterhavet til Ny Frankrig (det vi i dag kender som Canada) har de også taget deres elskede ´Poque' med sig.
Sidenhen opretter fransk-canadiske bosættere staten Louisiana, og slår sig ned i det der senere skal blive til byen New Orleans ved Missisippi-floden.
Således gør Poque for første gang sit indtog i USA.


Gamblernes favoritspil

I 1834 findes en af de første nedskrevne referencer til poker i amerikansk historie,
da storgambleren Jonathan H. Green i en af sine tidlige beretninger beskriver reglerne til spillet Poque, som han døber "The Cheating Game", og som spilles i stor stil på Missisippi-flodens riverboats.

Spillet kunne spilles af 2-4 spillere og bestod af 20 kort i fire kulører med værdierne 10, J, Q, K og A. Flush og straight fandtes ikke, og den bedste mulige hånd var fire esser eller fire konger og et Es. Dernæst kom fuldt hus, tre ens, to par og et par.
Der var kun én byderunde og der var ingen muligheder for at forbedre den hånd som man var blevet tildelt.

Inden "The Cheating game" for alvor bliver udbredt, er Three-Card Monte ellers et populært spil blandt amerikanske gamblere, men det spil går kort og godt ud på at snyde penge fra sit offer, så "The Cheating game" bliver, på trods af sit navn, kendt som et udfordrende og langt mere ærligt spil.

The Cheating Game får hurtigt sit oprindelige navn Poque tilbage, dog i en amerikansieret version, og spillet Poker er for alvor født.
I USAs Wild West periode (1830 til cirka 1920) fandtes der en saloon med et pokerbord i stort set hver eneste by langs Missisippi-floden, og især under den amerikanske borgerkrig er spillet populært blandt soldaterne på begge sider.


52 kort indføres i poker

Det står lidt uklart præcis hvornår, men på et tidspunkt mellem 1830 og 1845 indfører amerikanerne 52-kortdækket i poker, som på dette tidspunkt er almindeligt brugt dæk i England til andre kortspil.

Indførslen sker først og fremmest for at det er muligt at spille poker med flere end de kun fire deltagere, som 20-kort dækket gjorde muligt.
I samme forbindelse bliver flushen en del af pokerspillet.
I 1850'erne blev "draw" indført og samtidig fulgt op med en ekstra byderunde efter dette draw.

Det vil sige at pokerspilleren nu ikke kun fik tildelt fem kort som vedkommende var afhængig af,men for første gang nogensinde havde mulighed for at forbedre sin hånd.

Denne mulighed tilgodeså de professionelle gamblere i det vilde vesten,
da spillet nu udviklede sig til et spil på matematiske evner, og derudover gav gamblerne en ekstra byderunde at bluffe deres modstandere i.
Pokerversionen 5-card draw var hermed født.


Slår straightflush fire ens?

Under den amerikanske borgerkrig er pokerspillet som tidligere nævnt en populær beskæftigelse blandt soldaterne, og spillet gennemgår også her flere forandringer.
Pokervarianten 5-card stud ser blandt andet dagens lys.
Det er også under borgerkrigen at straighten bliver en del af poker, og den rangeres lige under flushen.

I 1864 er straigtflusen første gang beskrevet i et pokerregelsæt:
"Når en straight og en flush opstår i samme hånd, så slår hånden et fuldt hus"
4 ens blev altså på dette tidspunkt stadig rangeret som den bedste pokerhånd der kunne opnåes.

Selvom der er spillere der taler for at en straigthflush bør rangere højere end fire ens, så opfattes straighflusens placering under fire ens som et slags kompromi.
Tradionalisterne blandt pokerspillerne er nemlig skeptiske ved overhovedet at indføre den almindelige straight i spillet.

Uenigheden om hvorvidt 4 ens eller en straightflush er den bedste hånd står på i op til 30 år, da der så sent som i 1892 stadig er dokumentere uenighed omkring dette.
På et tidspunkt mellem 1864 og 1892 vinder straightflusen dog indpas som den bedste hånd i poker.
Da drawpoker var det mest udbredte spil dengang, skal debatten dog også ses i lyset af at alle spillere sidder med fem kort hver på hånden.
Tradionalisterne argument har været, at fire ens (4xA) er umulig at slå, mens to spillere godt kan sidde med samme straigtflush i en drawpokerhånd.


Jackpots

Under borgerkrigen tilføres 5-card poker også den ekstra demension, at det nu er påkrævet at spilleren har minimum to knægte (Jacks) på hånden, for at må åbne budrunden.
Så hvis ingen spiller sad med to knægte ellere bedre, måtte alle folde og den ante som spillerne på forhånd havde lagt gik til næste rundes pot.
Således kunne potten vokse sig større og større, hvis der kom mange runder med dårlige starthænder.

Denne pot blev døbt Jackpotten, og sådan opstod dette i dag så kendte spillefænomen, som i dag er et normalt lokkemiddel i mange casinospil.
Jackpot drawpoker (der kom til at hedde Gardena Jackpots) blev indført for at "tæmme" de vilde spillere, der bettede løs uden at have noget, og for at tilgodese forsigtige spillere, der havde en fornuftig hånd, men blev skræmt af store bets fra de vilde spillere.

Gardena Jackpots var ikke populært hos de professionelle gamblere, da blufelementet i poker blev ødelagt og John Blackbridge der stod bag udgivelsen "The Complete Pokerplayer" i 1880, beskrev spillet som "et lotteri hvor alle er tvunget til at købe billet" Gardena Jackpots blev efter sigende fortrinsvis spillet i det vestlige amerika (hvor Gardena ligger) mens det østlige amerika og ikke mindst det konservative syd primært holdte sig til klassisk 5-card draw.
Ikke desto mindre var Gardena Jackpots et af de mest populære pokerspil, helt frem til 1970'erne.

(fortsættelse følger)