Hvorfor ”beats” gør så ondt – på nogle (Del 2)

Bad beats. Artikel om vores tilgang til pokerspillet - og livet i al almindelighed. Overvejelserne tager afsæt i Stephen R. Coveys bog 7 gode vaner.

Læs del 1 her

Afhængige mennesker

Afhængige mennesker har et slags handikap der ikke bare følger dem i poker og gør dem til dårligere spillere (med en sådan indstilling kan man ikke undgå at tilte og fokusere på elementer, man alligevel ikke kan ændre på), det gør dem også til mere ulykkelige og mere ineffektive mennesker i ordets bredeste betydning.

De repræsenterer et livssyn, der siver ud af alle sprækker i sindet og skinner igennem i alle tanker og handlinger, de foretager sig. De gør det primært ved at fokusere på ting, de ikke har indflydelse på, på bekostning af de ting, de rent faktisk har indflydelse på. De lammer sig selv, hænger sig i ligegyldige detaljer.

Ligegyldige, for de kan jo ikke ændre ved, at de ryger ind preflop med AK mod KQ, og skurken rammer sin Q på river (!). Så hører vi: "joker stars", "this site is rigged", "this **** site always punish great players and reward bad play" - eller på dansk: "jeg kan aldrig vinde et coin flip", "vi ryger ind preflop, jeg har AK, han 33 - og selvfølgelig klonker han på river" osv. Jeg tror, vi kender alle historierne.

Nogle gange er det sagt med ironi og distance, andre gange er det gravalvorligt ment. Hvis ikke denne spiller var så uheldig, skulle man jo tro, at han nærmest ville vinde hver gang. I starten er det underholdende, efter 50 historier inerverende. Efter 100 er det årsag til kvalme.

Men man kan umiddelbart ikke blande sig i denne slags "diskussioner". Helten er på ingen indstillet på at lytte til kommentarer, der modstrider, at han i bund og grund bare er pisse uheldig. Det kan enhver jo se.

En yderst vigtig pointe i bogen 7 gode vaner er: Vi har ikke indflydelse på "held" og "uheld", men vi har indflydelse på, hvordan vi forholder os til dem.

Det skal således være en grundlæggende pointe, at de mennesker, artiklen primært omhandler (Covey kalder dem for mennesker, der definerer sig indenfor det laveste modenhedsniveau, som han kalder "afhængighedsniveauet") ser, forstår og definerer sig selv som ofre. De er ofre for omstændighederne.

De bruger enorme mængder energi på at beskæftige sig med forhold, de ikke har nogen form for indflydelse på (vejret, benzinpriserne, dollarkursen, et udfald i løbet af flop, turn og river osv.), eller de gør intet ved det, de rent faktisk har indflydelse på (den irriterende chef, arbejdskollega, ven, at han / hun får for lidt i løn, at følelseslivet er hårdt "men ude af mine hænder at gøre noget ved" osv.).

De fornægter, om man vil, den fri vilje og dermed muligheden for, at tage ansvar for og styre de ting, de rent faktisk har indflydelse på.

At have overskud og selverkendelse - selv i ekstreme situationer

Jeg vil citere en længere smøre fra bogen for at illustrere pointen omkring selverkendelse. Det handler om evnen til at forholde sig til sig selv og til menneskets frie vilje. Det er historien om:

"Viktor Frankl [der] var determinist og opdraget i den freudianske psykologis tradition, som påstår, at alt hvad der sker for dig som barn, former din karakter og personlighed og styrer praktisk talt hele dit liv. Begrænsningerne og parametrene for dit liv er fastlagt, og dem kan du stort set ikke gøre noget ved.

Frankl var også psykiater og jøde. Han blev taget til fange og sendt til koncentrationslejrene i Nazityskland, hvor han oplevede nogle ting, der virkede så frastødende på vores anstændighedsfølelse, at vi gyser blot ved at gengive dem.

Hans forældre, hans bror og kone døde i lejrene eller blev sendt til gaskamrene. Med undtagelse af hans søster omkom hele hans familie. Frankl selv blev udsat for tortur og for utallige ydmygelser og vidste aldrig fra det ene øjeblik til det næste, om hans vej førte til ovnene, eller om han ville være blandt de "frelste", som skulle fjerne ligene eller bortskovle asken fra de, der fik denne skæbne.

Da han en dag befandt sig nøgen og alene i et lille rum, begyndte han at blive bevidst om det, han senere kaldte "den sidste af alle menneskelige friheder" - den frihed, hans nazistiske fangevogtere ikke kunne tage fra ham. De kunne styre hele hans miljø, og de kunne gøre alt, hvad de ville, med hans krop, men Viktor Frankl selv var et væsen med selverkendelse, som kunne iagttage sit eget engagement udefra. Hans grundlæggende identitet var intakt. Han kunne inde i sig selv beslutte, hvordan alt dette skulle berøre ham [forf.s fremhævelse]. Mellem det, der skete med ham - eller stimilussen - og hans reaktion på den, fandtes hans frihed eller magt til at vælge sin reaktion."

Grundprincipper       

Siden har Viktor Frankls forfatterskab taget udgangspunkt i et princip, som han - og senere Stephen Covey - kalder for et menneskeligt grundprincip. Og Stephen R. Coveys bog, 7 gode vaner, omhandler i virkeligheden grundprincipper - at blive bevidst om, og i stand til at gøre brug af, de enorme ressourser, der ligger skjult i grundprincipperne.

Evnen til selverkendelse er et af 4 grundlæggende principper, som beskrives i bogen.

Man kan sige, at en af de ting der gør os mennesker helt og aldeles enestående er vores evne til at omprogrammere dårlige eller ineffektive "programmer" og vælge vores nye programmer og reaktioner (Covey kalder det instinkter og træning) på omgivelsernes påvirkning.

De øvrige 3 grundprincipper, som Covey identificerer, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på, er:

Fantasi: evnen til at være skabende i tankerne ud over vores aktuelle virkelighed.

Samvittighed: en dyb indre bevidsthed om rigtigt og forkert. Det handler om de principper der styrer vores adfærd og vores fornemmelse af graden, hvormed vores tanker og handlinger er i overensstemmelse med disse.

Selvstændig vilje: evnen til at handle på grundlag af vores selverkendelse, uafhængigt af enhver anden påvirkning.

Læs del 3 her