Patrik Antonius - Født i Helsinki, Finland. 1980

Billede af Patrik Antonius

Patrik Antonius er noget så sjældent som en finsk spiller i den absolutte verdenselite.

 

Patrik Antonius startede som helt ung med at spille poker mod vennerne. Der skulle alligevel gå noget tid, før han for alvor begyndte at tage pokeren op som en seriøs levevej. Før pokerkarrieren var han model, så kameraerne har han længe været vant til.

 

På et tidspunkt begyndte han dog at interessere sig rigtig meget for poker, og gik i gang med at sætte sig grundigt ind i no limit holdem.

 

Startede online

Han startede ud som online spiller, hvor han efter noget tid var blevet en stabil og meget vindende pokerspiller. Mange i online poker inderkredsen anså ham for at være en af verdens bedste spillere, og i 2005 slog han sit navn fast på den internationale live scene.

 

Her cashede han i hele 8 store live turneringer, inklusiv en 1. plads ved EPT der gav knap $ 300.000 og 2. pladsen ved WPT i Bellagio, hvor han på uheldig vis måtte se sig slået af danske ’Carlos’. Denne 2. plads gav dog over $ 1.000.000 at lege med, så han var nok ikke helt nedslået over at skulle nøjes med 2. pladsen.

 

I hans første år som live spiller tjente han over $ 1,5 mil., så det var tydeligt for enhver, at dette var noget han skulle arbejde videre på.

 

Karrieren fortsætter i Las Vegas

I 2006 har han dog ’kun’ cashet for ca. en halv million dollars, inkl. en 9. plads ved det prestigefyldte H.O.R.S.E. event ved WSOP. Han har dog aldrig bevæget sig væk fra online poker, som han hygger sig med så ofte som han kan komme til det – gerne mod Daniel Negreanu.

 

Antonius bor nu i Vegas, hvor han til trods for hans egne evner forsøger at lære så meget som muligt af andre topspillere. Da han ankom kendte han stort set ingen, men fik hurtigt mange nye venner, hvilket siger noget om hans person – alle der har været i kontakt med det finske stortalent har kun positive ting at sige. Han skulle forholde sig meget ydmyg overfor alle til trods for hans succes og fart i livet.

 

Rejser og venner

Fra hans bopæl rejser han nu verden rundt, også til Finland, hvor han forsøger at se sine gamle venner så meget som muligt. Han er en meget udadvendt og aktiv person der elsker at dyrke sport, ikke mindst styrketræning.

 

Udover de almindelige fordele ved at dyrke sport ser han det også som medvirkende til at holde hans spil på toppen. Han tror på, at fysisk aktivitet påvirker hans spil i den gode retning.