Omaha regler

Omaha Holdem regler

Omaha Holdem er som udgangspunkt et ganske enkelt spil - alle spillere ved bordet tildeles hver 4 lukkede kort, hvorefter den første af fire byderunder starter.

Bortset fra antallet af 'hole cards' er spillet således bygget helt op som Texas holdem - dog med én enkelt undtagelse; I Texas holdem kan man, alt efter hvad der er til ens fordel, 'vælge' at bruge begge sine kort, det ene kort, ellers slet ingen (hvis vi nu forestiller os, at der ligger A,K,K,K,K på bordet).

I Omaha holdem (og alle øvrige Omaha spil) SKAL man derimod benytte 3 kort fra bordet (fælleskort) og 2 fra hånden. Dette er en væsentlig detalje, og mange nybegyndere glemmer desværre dette aspekt.

 

Spillets gang

1.  Spilleren til venstre for dealeren lægger Small Blind og spilleren til venstre for denne lægger Big Blind som er det dobbelte af Small Blind.

2.  Alle spillere modtager 4 lukkede kort på hånden, og første byderunde indledes med, at spilleren til venstre for Big Blind skal vælge om denne vil folde, calle (samme beløb som Big Blind) eller raise.

3.  Når floppet (tre fællelskort) er kommet, indledes anden byderunde af Small Blind, som også indleder de efterfølgende byderunder.

4. Turn (fjerde fællelskort) kommer på bordet, og tredje byderunde indledes.

5.  River (femte og sidste fælleskort) kommer på bordet, og den sidste byderunde indledes.

 

Håndrangering

1. Straight flush (Fem sammenhængende kort i samme farve)
2. Fire ens
3. Fuldt hus (Tre ens og et par)
4. Flush (Fem kort i samme farve)
5. Straight (Fem sammenhængende kort)
6. Tre ens
7. To par
8. Et par
9. Højeste kort

 

Gode basisråd

Det tager lang tid at blive en god pokerspiller - uanset hvilket spil det drejer sig om. Vi vil tilskynde folk til, at være ekstra forsigtige pre-flop når de spiller Omaha, da dette synes at være den mest kendetegnende fejl hos spillere der er nye i gamet. Husk, at der stadig kun er én hånd, der kan vinde af gangen (med undtagelse af split pot).

Undervurder ikke din bankroll. Forvent større udsving i dit spil, end når du spiller 'almindelig poker' - med 4 kort på hånden, er der ganske enkelt mindre forskel på en god og en dårlig hånd - den dårlige hånd vinder oftere, da den oftere vil have flere outs. Omaha er således et mere snævert spil end Texas hold'em.

Texaspoker.dk anbefaler alle Omaha-interesserede, at benytte vores poker forum til at få svar på specifikke spørgsmål om spillet - her står en række spillere og moderatorer parat til at hjælpe, så godt de kan. Det er naturligvis gratis at blive medlem af forum.