Multi tabling i online poker

Skrivebord med tre skærme

Multi tabling i online poker er vejen frem, hvis du vil have erfaring hurtigere og en øget mulighed for større indtjening mens du spiller.

Men det giver næsten sig selv, at hvis man er en tabende pokerspiller, der ikke har styr på selv den mest elementære pokerstrategi, vil multi tabling betyde at du taber dine penge hurtigere.

For mange er det også svært at fokusere på mere end 1-2 borde ad gangen, hvilket betyder at de måske går fra at være vindende spillere på 1-2 borde til at være tabende på 4-5-6 borde.

Vær derfor realistisk omkring dine egne evner ved bordene, når du læser denne artikel igennem.

(artiklen fortsættes længere nede...)

Vi anbefaler disse pokersites

(...)

Fordelene ved online poker

Overordnet set er der 3 iøjnefaldende fordele ved online poker sammenlignet med live poker.
 

  1. Tempoet i online poker er meget højere, da man ikke skal vente på en kortblandende dealer af kød og blod.

    Desuden er der fastsat et bestemt antal sekunder for den enkelte spiller til at beslutte sig i, når det er hans tur.

    At spille 2 borde på nettet i en time, er det samme som at spille ca. 4 timers live poker!
     
  2. I online poker har man nærmest et uendeligt antal borde til rådighed kun et klik væk.

    Tilgængeligheden er helt i top, når man spiller på nettet, og table selection får en hel anden betydning end før internettets indtog på markedet for pokerspil.
     
  3. I online poker kan du spille flere borde samtidig. Det vil resten af denne guide handle om. 

 

Multi tabling - øg fortjenesten

Du kan enten spille flere borde af gangen på det samme pokersite eller på flere forskellige. Ved langt de fleste pokersites er det muligt at spille flere borde samtidig.

Det afhænger af kvaliteten af softwaren ved pokersitet, hvor let det så er, og rent teknisk kan ens muligheder for multi tabling begrænses af computerskærmens størrelse og kvalitet.

Med udviklingen i pokersoftware programmer samt den tekniske udvikling indenfor skærme, er dette dog et forsvindende problem.

Mange har i dag 17-tommer skærm eller større, og desuden kan man i dag mange steder vælge en option, der sidestiller x antal mindre borde på skærmen.  

 Herunder er skitseret de mest oplagte fordele og ulemper ved multi tabling:

 

Fordele ved multi tabling

Som vindende spiller vinder du uundgåeligt mere pr. time i det lange løb, hvis du spiller flere borde samtidig (i det mindste hvis du ikke når smertegrænsen for antallet af borde, du kan håndtere).

Selv om man spiller optimalt, får man dog ikke det samme ud af det enkelte bord, som man ellers ville, men det er også ok, da dit samlede overskud bliver større.

Lad os sige, at du normalt laver $50 på en time på et bord. På 2 borde får du ikke det optimale ud af hvert bord, men måske $35. Dermed har du tjent $20 på 2 borde, end du ville have gjort på kun et.

Multi tabling kan altså for den vindende spiller forøge indtjening pr. time betydeligt, og det er også sjovere, da man kan spille flere hænder. Den rutinerede spiller undgår ligeledes at kede sig under spillet, hvilket ellers er et velkendt fænomen.

At multi table kræver generelt, at man laver bedre resultater, end man ville have gjort ved ét bord. Det er ren logik.

 

Ulemperne

Den største og vægtigste ulempe ved multi tabling er, at det bliver betydelig sværere for dig at bedømme dine modspillere under spillet.

Er du ikke tilstrækkelig erfaren, er du ikke i stand til at følge spillets fulde gang på alle borde. Dette mindsker - samlet set - dine muligheder for at få den optimale gevinst ud af dit spil på de pågældende borde.

Dit read bliver svækket, med mindre du mestrer disciplinen fuldt ud. Således kan du komme til overse, hvis en spiller er gået på tilt, og better og raiser, hver gang muligheden foreligger; at en anden spiller er særdeles let at presse ud af en pot; at en tredje ikke er osv. 

En målestok for om multi tabling kan lønne sig, må være at se på, hvad din ekstra fortjeneste er - og om der overhovedet er en ekstra fortjeneste.