Las Vegas

Denne artikel er mest af alt en anmeldelse af Las Vegas skrevet ud fra de erfaringer, man kan gøre i løbet af en uge i byen.

Af Yams

Mit udgangspunkt, da jeg tog afsted, var at spille en masse poker, æde enhver buffet jeg ku' finde, samt at se nogle forskellige ting, mens jeg var derovre såsom stratosphere tårnet, få en helikopter nightflight over byen, og ikke mindst var det planen at se et enkelt Cirque de Soleil show.

Jeg blev dog hurtigt klogere, da det slet ikke er muligt at nå så meget på en uge. Det hænger tildels sammen med, at jeg har planer om at vende tilbage sammen med min kone og derfor gerne vil have nogle oplevelser tilgode til den tur.

De ovenstående seværdigheder blev derfor droppet, og jeg nøjedes med at gå Strippen i sin fulde længde for undervejs at stikke næsen indenfor på de forskellige resorts, hvilket er en oplevelse i sig selv.

Hotellerne

Det er helt sikkert meget kreative mennesker, der har designet disse temahoteller. Venetian med sine kanaler og butiksgader i bedste Venedig-stil, Excalibur hvor inspirationen er hentet i Camelot, Pyramiden med sfinksen, Paris med Eiffeltårnet og de hyggeligste parisiske gader, og ikke mindst New York New York som både ud- og indvendigt virkelig lever op til navnet.

Her prøvede jeg i øvrigt rutschebanen. En tur kostede Dkr. 75 og var en rigtig kajeryster. Så medmindre man har en rollercoaster-fetisch, kan denne absolut ikke anbefales.

Wynn, med tilføjelsen Encore, er en oplevelse bare at se på alene på grund af de bløde svungne linjer - samt prisen der eftersigende tilsammen runder Dkr. 25 mia.

På Wynn finder man en af USA's største Ferrari forhandlere, og ved naboen, det helt nye Palazzo, kan man købe en Lamborghini i stueetagen.

Bellagio med sit vidunderlige vandshow spillede en stor part i filmene om Danny Ocean og hans banditter. Jeg besøgte også Mirage, der har en vulkan, der går i udbrud gang på gang i løbet af aftenen.

Vi besøgte naturligvis også Hooters, som desværre var en stor skuffelse. Kun et enkelt par ordentlige hooters. Deres berømte chicken wings er noget af det vamleste, jeg nogensinde har puttet i munden.

Jeg boede selv på Flamingo, som efterhånden er et gammelt hotel, men det er holdt flot, er ganske billigt og ligger absolut centralt på Strippen. Den centrale beliggenhed er efter min mening alfa og omega, hvis hovedformålet med besøget er at spille poker. Der er talrige gode pokerrum i dette område, og får man pludselig brug for en morfar, skal man ikke ud på flere kilometers rejse for at nå sit hotelværelse.

Mad

Det er generelt ret billigt at leve i Las Vegas. For det første er drikkevarer jo gratis, når man spiller i casinoerne. De koster kun $ 1-2 i drikkepenge til servitricen. For det andet er den amerikanske mad generelt så fed, at måltids-frekvensen falder helt af sig selv.

Vi spiste morgenmad på Denny's, der ligger i forbindelse med Casino Royale. En solid gang morgenmad med toast, æg, kartofler, pøller, bacon og pandekager... så tænkte man ikke på mad før om aftenen. Ellers stod den på hurtige besøg på Burger King, eller Subway, når det blev for meget med kalorierne.

Mit planlagte commandoraid på samtlige Las Vegas' buffeter løb derfor ud i sandet... jeg nåede kun at besøge 2.

Jeg havde i min forudgående Vegas research læst mange flotte anmeldelser af buffeten på Bellagio. Den var derfor først på listen, og jeg er stadig overvældet over, hvad man kan få for pengene dér.

Vi betalte $ 30 hver, som gav frit slag på op mod 75 meter buffetbord. Det var simpelthen en kæmpeoplevelse.

Der stod talrige kokke som stegte og skar ud, og der var alt, hvad hjertet kunne begære. Laks på 6-7 måder... al slags kød... et stort udvalg af sushi... krabber fra de berømte "deadly catch" fiskere... alle mulige former for tilbehør samt et gigantisk udvalg af kager til desert.

Sidst men ikke mindst var sodavand ad libitum inkluderet i prisen, og der blev tilmed serveret kaffe eller the efter ønske.

Denne buffet kan ikke anbefales kraftigt nok.

Et par dage senere satte vi kursen mod buffeten på Wynn, som uventet var en mindre skuffelse. Indretningen er selvfølgelig flot, men hverken buffeten eller betjeningen stod mål med det, vi havde oplevet på Bellagio. Prisen var tilmed $ 10 højere.

Det skal ikke forstås sådan, at der ikke var spændende og god mad, men når det nu er den samme mand, der har bygget begge resorts, kan det undre, at alt ikke lige har fået en ekstra tand på Wynn.

Transport

Transport i Las Vegas er et kapitel for sig, da der er et ufatteligt antal af busser, taxier og limousiner i byen.

Når man lander i lufthavnen, kan man ligeså godt forkæle sig selv ved at tage en af de limousiner der holder og venter udenfor ankomsthallen.

De koster fra $ 50 og opefter, hvilket ikke er meget mere, end en taxi kan løbe op i. Taxichaufførerne vil nemlig såvidt muligt forsøge at køre den længste vej, og så er man hurtigt oppe i $ 30.

Bussen "The deuce" kører hvert 7. minut op og ned ad Strippen, koster $ 7 for en dagsbillet, og det er effektiv transport.

Sidst men ikke mindst, kan man for en rimelig penge leje en bil, hvis man eks. har lyst til at besøge Hoover Dam eller Grand Canyon, eller bare har lyst til at komme lidt væk fra lys, lamper og larm.