Kristy Gazes - Født i Torrance, Californien. 1967

Billede af Kristy Gazes

Kristy Gazes er en topspiller med en meget stærk fremtræden. Hun er aldrig set skabe sig, når hun har tabt, men til gengæld set give sin mening, hvis nogen har opført sig respektløst ved bordet.

 

Hun er født og opvokset i Californien, og blev som 19-årig introduceret til casino og pokerverdenen. Hun havde skaffet sig et falsk ID, og sneg sig dermed ind på Commerce Casino i LA for at spille Pai Gow. Hun lagde hurtigt mærke til pokerbordene, og efter at have tænkt tilbage på de få lektioner hendes far engang havde givet hende i poker, besluttede hun sig for at forsøge sig i 7 card stud. Inden længe kom hun på Commerce flere gange om ugen. Om dagen arbejdede hun på bl.a. dokumentarfilm, men tjente ikke godt nok på det, så hun tjente hovedsageligt hendes penge på low-limit poker. Efter 6 års poker havde hun bevæget sig op i de høje limits, og var nu blevet mere end fuldtidsprofessionel. Hun foretrækker blandede spil (Stud Hi Low, Omaha Hi Low, Stud, Deuce to Seven og Razz). Hun er alle tiders all-round-spiller og er blevet den spiller, hun er i dag, ved at investere en masse tid i det. Hun lever af at spille om penge, men hun deltager også i turneringer indimellem (som regel WPT-arrangementer og større turneringer med deltagerbetaling). Hendes bedrifter omfatter en sejr i Omaha Hi Low ved World Championship of Online Poker i 2003, en femteplads i S.H.O.E.-arrangementet ved World Series of Poker i 2002 og adskillige WPT-pengespil.

 

Den turnering, hvor hun endelig fik noget af den anerkendelse, hun fortjener, var FullTilt.Net Championship på Wynn, Las Vegas. Showet blev sendt direkte på tv-kanalen Fox, og Kristy udspillede 23 af verdens bedste turneringsspillere, blandt andre Ted Forrest, Gus Hansen, Chip Reese og Daniel Negreanu.

 

Det generer hende ikke at tv primært beskæftiger sig med No Limit Hold'em når nu hun har succes med flere forskellige spil. Hun føler heller ikke at det har påvirket andre spil negativt, for det tiltrækker en masse nye pokerspillere. No Limit Hold'em har hjulpet poker godt på vej, men hun kunne godt tænke sig at se World Championship med blandede spil.

 

Kristy betragter Daniel Negreanu som en af de allerbedste spillere, fordi han er god til alle spil, både til turneringer og når der spilles om penge. Nogle af de andre spillere, hun også har stor respekt for, er Billy Duarte, fordi han har lært hende en masse om No Limit Holdem, og hendes eksmand Bill Gazes, fordi han er en fantastisk all-round-spiller. Hun respekterer enhver spiller, der bliver ved med at tage ved lære af sine erfaringer.

 

Mht. hendes fremtidsplaner hvad angår poker, bliver hun tit træt af at spille, og siger: "Ideelt set ville jeg gerne trække mig tilbage fra poker inden for de næste fem år. Men jeg vil formentlig aldrig stoppe helt, fordi det at være pokerspiller er blevet så stor en del af, hvem jeg er." Det er hendes store ønske med tiden at få en ranch på Maui, så hun kan surfe og ride. Det vil forhåbentlig først ske, efter hun har vundet et af de store World Poker Tour-arrangementer.