Jeff Madsen - Født i Santa Monica, Californien. 1984

Billede af Jeff Madsen

Jeff Madsen blev født d. 7. juni 1984 i Santa Monica i Californien. 21 år og fem uger senere blev han den yngste spiller nogensinde til at vinde et WSOP armbånd! Dette var ved WSOP i 2006 hvor Jeff Madsen skulle vise sig at være arrangementets mest iøjefaldende profil.

 

Jeff Madsens 21 års fødselsdag betød at han nu kunne deltage i WSOP som dejligt nok lå få uger efter. Han lånte af sin mor og studentopsparing til at drage mod Vegas hvor han startede ud med at komme på en 3. plads ved Omaha Hi/Lo split eventet. Elleve dage senere var det et no limit hold’em event der stop for skud, og det var her han med en flot sejr over Paul Sheng vandt hans første WSOP event - som den yngste nogensinde! Der skulle kun gå seks dage før Jeff Madsen overgik sig selv ved at vinde hans 2. WSOP armbånd - i shorthanded no-limt da han slog Eric Lindgren heads up med et par damer. Som om det ikke var nok rundede han lige et sublimt WSOP af med endnu en 3. plads, denne gang i 7 card stud Hi/Lo. En fantastisk bedrift af den blot 21 år gamle Jeff Madsen, der imponerede alle ved at mestre de forskellige spil på exceptionel vis! Det er altså også mange timer der går med fire WSOP events, i træk… Vildt at en hel ung og ukendt spiller kan udvise al den udholdenhed og koncentration det kræver at klare sig så fornemt.

 

Jeff Madsens spillestil er hyper-aggressiv, men som person skulle han være en meget rolig fyr, med en drøm om at blive film instruktør. Han studerer i øjeblikket filmvidenskab på UCSB, og arbejder fokuseret videre på hans drøm til trods for at han lige er blevet $1,5 mil. rigere. De penge har også givet ham muligheden for at udleve hans anden drøm, nemlig at spille med på det niveau han føler han hører hjemme på. Der er også kun få der betvivler hans evner til at nå rigtig langt. Full Tilt var hurtigt ude at sikre sig en kontrakt med det unge stortalent, der nu er sponsoreret Team Full Tilt medlem.