Held og uheld i poker

Poker uheld - artkel om held og uheld i poker

Denne artikel handler om, hvorfor pokerspillere reagerer så forskelligt på ydre påvirkninger.

Nogle kalder det uheld, når de taber en 80/20 situation, andre kalder det en matematisk kendsgerning (der er 20% sandsynlighed for netop dette udfald) og anerkender resultatet som noget, der står uden for deres indflydelse.

Det kan være svært at opgive skæbnetænkningen, især fungerer forklaringen som en nem trøst, hvis man oplever en lang dårlig periode.

På sigt er der imidlertid ingen tvivl om, at dette ikke er holdbart. Artiklen giver et bud på, hvad man istedet bør erkende. 

Af Crasha

(artiklen fortsættes længere nede...)

Vi anbefaler disse gode pokersites

Pokersite Bonus Ekstra
PokerStars $600 66% Læs anmeldelse
Betfair.dk $2000 50% Læs anmeldelse
bet365.dk $1000 45% Læs anmeldelse
Betsafe.dk $2500 40% Læs anmeldelse
Mermaidbet.dk $2500 / €1000 30-40% Læs anmeldelse

(...)
 

Hvorfor ”beats” gør så ondt – på nogle

Det er besynderligt som vi mennesker reagerer forskelligt på de samme situationer, omstændigheder og stimuli.

Og alligevel.

Ved nærmere eftertanke er det alt andet end besynderligt og faktisk meget befriende.

Vi er forskellige, og det er en påstand, som de færreste vil erklære sig uenige i.

Alligevel har man en tendens til at se og dømme andre mennesker igennem sin egen optik, sit eget verdensbillede og udfra egne værdier og måde at se tingene på. Derfor kan andre menneskers måde at håndtere en given situation på forekomme os umulig at forstå. Det er fordi, vi ikke forstår, hvordan de forstår og ikke ser, hvad de ser.

Jeg tror, disse tanker er meget relevante i poker.

Jeg tror, at vi som pokerspillere bringer hele vores fortid og generelle indstilling til verden, vores værdier og vores person med til bordet - faktisk ligger dette dybt ned i den enkelte hånd.

 

En forhistorie - 7 gode vaner og masser af tid

Inspirationen til denne artikel skal findes i min læsning af Stephen R. Coveys bog 7 gode vaner - personlig og professionel effektivitet.

Titlen får umiddelbart hårene til at rejse sig på denne forfatters spæde krop. Altså, at man kan læse sig til en større effektivitet som menneske, som leder eller som noget helt tredje.

Jeg fik bogen i julegave og under mit 3 måneders ophold i Brasilien, har jeg haft nogle frie stunder og tilpas meget mentalt overskud til, at jeg begyndte at læse.

Og lad det være sagt med det samme: Jeg kan kun anbefale denne bog på det varmeste til alle - det er en meget inspirerende og yderst lærerig bog.

Det er vel nok den bog, jeg til dato har læst, der har gjort den største forskel. Hvis ikke man lærer noget konkret, man kan bruge nu og her, får den i hvert fald sat nogle sunde og inspirerende tanker i gang. Tanker som man kan bygge videre på. Det var i det mindste min oplevelse (og nej, jeg får ikke kommission på eventuelt salg).

Hvad resten af teamet bag Texaspoker.dk ikke ved er, at der vil blive bragt et eksemplar til dem alle. Uden yderligere forklaring eller instruktion. Dette sagt mellem os, kære læser.

 

Forskellige reaktionsmønstre

Det gik under min læsning op for mig, hvorfor nogle pokerspillere ikke bare vil acceptere, at det at være i en pokersituation, f.eks. 80 / 20, OGSÅ betyder, at man taber i 20 % af tilfældene.  Det kan - i sagens natur - være svært at juble over at have vundet flere Sklansky-dollars til samlingen, men for nogle falder det mere blot så uendeligt mere naturligt, end det gør for andre.

(Begrebet "Sklansky-dollars" betegner, at du har indgået et væddemål som favorit - som eksemplet med 80 / 20 - og tabt. Du har indgået et favorabelt, overskudsgivende væddemål og har i teorien vundet penge, uafhængigt af væddemålets aktuelle udfald).

Jeg skal i det følgende forsøge at give mit bud på, hvorfor vi reagerer så forskelligt.

 

Det uheldige menneske findes ikke

Ingen er mere uheldige end andre, og i mange henseender er begrebet "uheld" et uheldigt udtryk. I hvert fald så længe man ikke forstår og begriber ordet i sin korrekte betydning og kontekst.

Sagt på en anden måde, er det tidsspilde at ofre energi på at tænke over, at man er uheldig. Det ligger uden for ens indflydelse.

Denne pointe er larmende banal, det er jo logisk, at det forholder sig sådan. Jeg vil gå et skridt videre.

Med afsæt i omtalte bog forsøger jeg at forklare, hvorfor nogle mennesker nærmest kategorisk og meget stædigt fornægter den matematiske lov, der beskriver, at man netop vil vinde så og så mange gange ud af 10, 100 eller 1.000 gentagelser. Du finder ikke en mere ærlig ven end den matematiske - han er måske påståelig, men han har (altid) ret.

Således har mange pokerspillere travlt med at fortælle omverdenen - ja Gud og hver mand, bare én der vil lytte - om, hvor uheldige de var i en specifik hånd, turnering, uge eller måned. Altså at benægte de matematiske love og give sig selv betegnelsen "uheldig pokerspiller" eller måske endda "uheldigt menneske".

Det bliver en selvopfyldende og lammende profeti at mærke sig selv.

 

Afhængige mennesker

Afhængige mennesker har et slags handikap der ikke bare følger dem i poker og gør dem til dårligere spillere (med en sådan indstilling kan man ikke undgå at tilte og fokusere på elementer, man alligevel ikke kan ændre på), det gør dem også til mere ulykkelige og mere ineffektive mennesker i ordets bredeste betydning.

De repræsenterer et livssyn, der siver ud af alle sprækker i sindet og skinner igennem i alle tanker og handlinger, de foretager sig. De gør det primært ved at fokusere på ting, de ikke har indflydelse på, på bekostning af de ting, de rent faktisk har indflydelse på. De lammer sig selv, hænger sig i ligegyldige detaljer.

Ligegyldige, for de kan jo ikke ændre ved, at de ryger ind preflop med AK mod KQ, og skurken rammer sin Q på river (!). Så hører vi: "joker stars", "this site is rigged", "this **** site always punish great players and reward bad play" - eller på dansk: "jeg kan aldrig vinde et coin flip", "vi ryger ind preflop, jeg har AK, han 33 - og selvfølgelig klonker han på river" osv.

Jeg tror, vi kender alle historierne.

Nogle gange er det sagt med ironi og distance, andre gange er det gravalvorligt ment. Hvis ikke denne spiller var så uheldig, skulle man jo tro, at han nærmest ville vinde hver gang. I starten er det underholdende, efter 50 historier inerverende. Efter 100 er det årsag til kvalme.

Men man kan umiddelbart ikke blande sig i denne slags "diskussioner". Helten er på ingen indstillet på at lytte til kommentarer, der modstrider, at han i bund og grund bare er pisse uheldig. Det kan enhver jo se.

En yderst vigtig pointe i bogen 7 gode vaner er: Vi har ikke indflydelse på "held" og "uheld", men vi har indflydelse på, hvordan vi forholder os til dem.

Det skal således være en grundlæggende pointe, at de mennesker, artiklen primært omhandler (Covey kalder dem for mennesker, der definerer sig indenfor det laveste modenhedsniveau, som han kalder "afhængighedsniveauet") ser, forstår og definerer sig selv som ofre. De er ofre for omstændighederne.

De bruger enorme mængder energi på at beskæftige sig med forhold, de ikke har nogen form for indflydelse på (vejret, benzinpriserne, dollarkursen, et udfald i løbet af flop, turn og river osv.), eller de gør intet ved det, de rent faktisk har indflydelse på (den irriterende chef, arbejdskollega, ven, at han / hun får for lidt i løn, at følelseslivet er hårdt "men ude af mine hænder at gøre noget ved" osv.).

De fornægter, om man vil, den fri vilje og dermed muligheden for, at tage ansvar for og styre de ting, de rent faktisk har indflydelse på.

 

At have overskud og selverkendelse - selv i ekstreme situationer

Jeg vil citere en længere smøre fra bogen for at illustrere pointen omkring selverkendelse. Det handler om evnen til at forholde sig til sig selv og til menneskets frie vilje. Det er historien om:

"Viktor Frankl [der] var determinist og opdraget i den freudianske psykologis tradition, som påstår, at alt hvad der sker for dig som barn, former din karakter og personlighed og styrer praktisk talt hele dit liv. Begrænsningerne og parametrene for dit liv er fastlagt, og dem kan du stort set ikke gøre noget ved.

Frankl var også psykiater og jøde. Han blev taget til fange og sendt til koncentrationslejrene i Nazityskland, hvor han oplevede nogle ting, der virkede så frastødende på vores anstændighedsfølelse, at vi gyser blot ved at gengive dem.

Hans forældre, hans bror og kone døde i lejrene eller blev sendt til gaskamrene. Med undtagelse af hans søster omkom hele hans familie. Frankl selv blev udsat for tortur og for utallige ydmygelser og vidste aldrig fra det ene øjeblik til det næste, om hans vej førte til ovnene, eller om han ville være blandt de "frelste", som skulle fjerne ligene eller bortskovle asken fra de, der fik denne skæbne.

Da han en dag befandt sig nøgen og alene i et lille rum, begyndte han at blive bevidst om det, han senere kaldte "den sidste af alle menneskelige friheder" - den frihed, hans nazistiske fangevogtere ikke kunne tage fra ham. De kunne styre hele hans miljø, og de kunne gøre alt, hvad de ville, med hans krop, men Viktor Frankl selv var et væsen med selverkendelse, som kunne iagttage sit eget engagement udefra. Hans grundlæggende identitet var intakt. Han kunne inde i sig selv beslutte, hvordan alt dette skulle berøre ham [forf.s fremhævelse]. Mellem det, der skete med ham - eller stimilussen - og hans reaktion på den, fandtes hans frihed eller magt til at vælge sin reaktion."

 

Grundprincipper       

Siden har Viktor Frankls forfatterskab taget udgangspunkt i et princip, som han - og senere Stephen Covey - kalder for et menneskeligt grundprincip. Og Stephen R. Coveys bog, 7 gode vaner, omhandler i virkeligheden grundprincipper - at blive bevidst om, og i stand til at gøre brug af, de enorme ressourser, der ligger skjult i grundprincipperne.

Evnen til selverkendelse er et af 4 grundlæggende principper, som beskrives i bogen.

Man kan sige, at en af de ting der gør os mennesker helt og aldeles enestående, er vores evne til at omprogrammere dårlige eller ineffektive "programmer" og vælge vores nye programmer og reaktioner (Covey kalder det instinkter og træning) på omgivelsernes påvirkning.

De øvrige 3 grundprincipper, som Covey identificerer, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på, er:

Fantasi: evnen til at være skabende i tankerne ud over vores aktuelle virkelighed.

Samvittighed: en dyb indre bevidsthed om rigtigt og forkert. Det handler om de principper der styrer vores adfærd og vores fornemmelse af graden, hvormed vores tanker og handlinger er i overensstemmelse med disse.

Selvstændig vilje: evnen til at handle på grundlag af vores selverkendelse, uafhængigt af enhver anden påvirkning.

Men lad os se nærmere på de pokerspillere, der synes at have overset de muligheder, de, som alle andre mennesker, har for at styre deres reaktion på ydre omstændigheder. Altså alt fra en fyring og en irriterende nabo over et bad beat og rådne kort til modspillerens irriterende held osv.

De erkender ikke deres frihed til selv at bestemme deres reaktion på stimuli. Inden for poker kan man genkende disse personer ved, at det ofte er dem der gang på gang klynker over, at de er uheldige. Måske endda i flere timer, dage eller uger over en enkelt hånd.

Jeg vil i det følgende blive mere konkret i koblingen mellem teori og poker.

 

Vane 1 - vær proaktiv

At være proaktiv betyder ganske enkelt at være ansvarlig for sit liv, og hvordan det udvikler sig. Det er også at erkende sit ansvar. Vores adfærd er resultat af vores beslutninger, ikke af vores omstændigheder.

Med andre ord kan vi sætte vores værdier højere end vores følelser og reagere ud fra førstnævnte frem for sidstnævnte. Stephen R. Covey bruger det meget rammende engelske ord "responsibility" (ansvarlighed), der er en sammensætning af"response" og "ability", altså evnen til at være ansvarlig.

Det modsatte af proaktiv er reaktiv, dvs. når man reagerer på omstændighederne, på andres opfattelse af en, ens kone, vejret, ens firma eller noget andet. At ens præstationer styres af, hvorvidt omstændighederne synes at spille med eller imod.

 

Fokuser på indflydelsescirklen - hvor stor er din?

At være proaktiv kræver mere end blot at beslutte sig for, at det er det, man vil være - selvom overhovedet det at tænke over muligheden er et godt skridt i den rigtige retning.

Det kræver, at man gør sig bevidst om en række faktorer, som Covey illustrerer meget overskueligt via de 2 begreber indfyldelses - og bekymringscirklen. Forestil dig 2 cirkler hvor den mindste - indflydelsescirklen - befinder sig inden i den store, bekymringcirklen. Jo mindre mellemrum mellem den lille og den store cirkel, jo mere proaktiv er du. 

Med Stephen R. Coveys ord:

"De problemer, udfordringer og muligheder, vi hver dag konfronteres med, forekommer på 2 områder: I bekymringscirklen og i indflydelsescirklen. Vi har hver især en lang række bekymringer - vores helbred. Vores børn, problemer med arbejdspladsen, statsgælden, terrorrismen i verden, vejret.

Når vi ser på listen, er det tydeligt, at der er nogle ting, vi ikke har nogen reel kontrol over, og andre, som vi kan gøre noget ved.

Proaktive mennesker koncentrerer deres indsats om deres indflydelsescirkel. De arbejder med de ting, de kan gøre noget ved: Sundhed, børn, problemer på arbejdspladsen.

Reaktive mennesker fokuserer deres indsats på bekymringscirklen, på ting, de kun har ringe eller ingen kontrol over: statsgælden, terrorismen, vejret. Hvis vi opnår en bevidsthed om, hvilket område vi bruger vores energier på, repræsenterer det et gigantisk skridt på vejen til at udvikle proaktivitet."

 

Kender du dem?

Jo større din bekymringscirkel bliver, desto mere sikker kan du være på, at du lægger din energi, dine bekymringer og din indsats de forkerte steder. Og er bekymringen stor, er jeg ganske overbevist om, at du er én af dem, der lader sig påvirke uhensigtsmæssigt meget af varians i pokerspillet eller har svært ved at klare at tabe en hånd. Særligt hvis hånden er afgørende i eksempelvis en stor turnering.

Det er klart, at der er ikke findes mennesker, der er i stand til helt at fjerne deres bekymringscirkel, men mellemrummet mellem indflydelsescirklen og bekymringscirklens bør som sagt være så lille som muligt.

Noget, der ligeledes kan gøre sig gældende for personer med en stor bekymringscirkel, er, at det kan have stor betydning, hvor i hånden den anden rammer - uafhængigt af hvordan væddemålet så ud, da det blev indgået. Et eksempel kan være QQ imod AK, hvor skurken så "klonker" en A eller K eller måske en flush eller straight på river.

Er man reaktiv vil et sådant udfald gøre så meget desto mere ondt og skabe så meget desto mere ærgrelse, frustration vrede hos personen, ja måske koste skærmen, tastaturet eller eller kærestens smukke ansigt. Men er der ikke bare tale om mennesker med et iltert temperament? Det er en overfladisk måde at beskrive det på, da det ikke siger noget om årsagerne.

En meget aggressiv person vil i mange situationer bruge al sin energi på omstændigheder, han ofte intet kan gøre ved, uanset hvor sur han bliver. Han er reaktiv i ordets værste forstand. Han reagerer på følelser, ikke udfra et bevidst værdisæt som han lader styre sine handlinger.

 

Kan vi bruge det til noget?

Tja, umiddelbart giver artiklen ikke nogen nemme løsninger, men det har været min ambition at forsøge at give indblik i de dybere lag som betyder, at nogle mennesker reagerer voldsomt på omstændigheder, de so wie so ingen indflydelse har på.

Det kan meget vel være, at man vil kunne få noget ud at læse omtalte bog, især hvis man har identificeret sig selv som værende i den beskrevne kategori, den reaktive. Men det mener jeg nu, at alle mennesker kan.

Jeg synes, at tendensen til at brokke sig og klynke er faldet i takt med at niveauet blandt de danske spillere - herunder den matematiske forståelse af spillet og sandsynlighedsregningens indtog - er blevet højere.

I gamle dage var der ingen grænser for, hvad man skulle stå model til hver gang, man var en tur i klubben eller talte poker med kammeraterne. Viden og oplysning er nok ikke en helt irrelevant faktor, når vi skal forholde sig konstruktivt til de omstændigheder, der hele tiden forsøger at pisse os af i vores tilværelse. 

 

Crasha, 2009