Hel pot - hvad betyder det?

Billede af en pot på pokerbord

Hel pot - hvad betyder det? Denne artikel omhandler bettingsizes med udgangspunkt i dét at bette hel pot.

Når man spiller No Limit, bestemmer man selv, hvor meget man vil byde. 

Især på flop og turn, men også i nogen grad på river. Derfor vil analysen af, hvad der er den rigtige størrelse på et bet og på visse raises, ofte tage udgangspunkt i, hvor stor potten er. 

Af Crockett

(artiklen fortsættes...)
 

De bedste pokersites

(...)

Byd pot - eller stik 2/3 pot ud - eller overbet potten - det er alle sammen forslag, vi tit har hørt. Her skal vi se på, hvad disse udsagn mere præcist betyder: Hvad der gør et pot bet (og de andre bets) så specielle? 

Desuden fortæller guiden lidt om, hvorfor man vælger forskellige betstørrelser. Det hænger direkte sammen med pot odds og indirekte med implied odds.

 

Hel pot

Du er på floppet. Der ligger 100 chips i potten. Du er den første der skal byde - eller alle har tjekket til dig. 

Hvis du byder hel pot, byder du det samme, som der ligger i potten, dvs. 100.  Derved bliver potten 200, og hvis en modstander vil betale, koster det 100. Potten er dobbelt så stor, som det koster at være med i den.

Vi kan opsummere således: Når du byder hel pot, giver du modstanderen pot odds 2-til-1 eller 33 %. Det betyder, at hvis modstanderen er bagud, men har outs, så skal modstanderen have større chance end 33 % for at ramme sin hånd, for at det umiddelbart kan betale sig.

Umiddelbart vil her sige, at du opgiver potten uden at betale mere, hvis modstanderen rammer. Hvis der der i mod kan lokkes flere chips ud af dig, er vi ovre i spørgsmålet om implied odds - det tager vi senere.

Der skal 16 eller flere outs til, for at man rammer med større sandsynlighed end 33 %. Det betyder, at et bet af hel pot indebærer, at det er mod odds (på rene pot odds) at forfølge langt de fleste draws, når der er bettet pot. 

Ved at bette pot tvinger vi i første omgang en modstander, der er bagud, til at begå en fejl ved at betale, medmindre skurken har 16 eller flere outs. 

 

Hel pot når nogen har budt foran

Somme tider har nogen budt foran, men du ønsker stadig at byde hel pot. Hvor meget skal du så lægge i potten? Så meget at du stadig tilbyder modstanderen potodds 2-til-1 eller 33%. Lad os se på det:

Der ligger 100 chips i potten, og nu byder modstanderen foran dig 25 chips. Et bet på hel pot fra dig er nu 175 chips (et raise til 175 - altså et raise med 150). Derved bliver potten 300, og det koster din modstander 150 chips mere at betale. Pot odds 2-til-1.

Man kan selvfølgelig nå frem til de 175 chips ved at løse en ligning, men det har man ikke tid til ved bordet. Man kan også trykke på knappen "Pot", hvis spillestedet altså har denne. Så regner spillestedet størrelsen ud for dig. Og endelig kan man regne det ud sådan her:

 

  1. Hvis du først lader som om, du betaler de 25, som din modstander har budt, bliver potten 150
  2. Hvis du derefter yderligere byder med det, potten nu blev (de 150), så passer pengene

 

Det sker også, men dog sjældnere, at der er et bet og et call foran dig. Lad os prøve det:

Der ligger 100 chips i potten.

En modstander foran dig byder 25, som næste modstander betaler. Et bet på hel pot fra dig er nu 200 chips (et raise til 200 - altså et raise med 175).  Derved bliver potten 350, og modstanderen skal ud med 175 chips mere for at betale. Igen er pot odds 2-til-1. 

Som altid er det sådan, at hvis den første modstander betaler, så får den næste modstander bedre pot odds og vil derfor være mere tilbøjelig til at betale (lavineeffekten). Læg mærke til at den hurtige metode stadig passer:

 

  1. Hvis du først lader som om, du betaler de 25, som dine modstandere har budt, bliver potten 175
  2. Hvis du derefter yderligere byder med det, potten nu blev (de 175), så passer pengene

 

Og lad os også lige se på en modstander der byder, og en efterfølgende modstander der raiser:

Der ligger 100 chips i potten. Første modstander byder 25. Næste modstander raiser med 75 til 100, så der ligger nu 225 i potten, og det er din tur. Du vil nu gerne give modstander 2 de sædvanlige pot odds 2-til-1 (den første modstander får endnu dårligere odds), så du byder 425 (et raise til 425 - et raise med 325). Derved bliver potten 650, og hvis den første modstander folder, koster det den anden modstander 325 chips mere at betale. Pot odds 2-til-1. 

Læg mærke til at den hurtige metode stadig dur, bare man gør det rigtigt:

 

  1. Hvis du først lader som om, du betaler de 100 som den sidste modstander har budt, bliver potten 325
  2. Hvis du derefter yderligere byder med det, potten nu blev (de 325), så passer pengene

 

Hvis man spiller Pot Limit (PL), så er et pot bet - udregnet som vist ovenfor - netop det størst tilladte bet.

 

Halv pot, trekvart pot osv.

Bets på ½ pot, på 2/3 pot og på 90% af potten er også populære. Bets på over hel pot kaldes at overbette potten. De er brugbare i visse situationer. Buddets størrelse målt ud fra hel pot hænger altid sammen med, hvilke pot odds vi tilbyder modstanderen. Her er en lille opstilling:

 

Del af pottenProcent Pot oddsI procentOuts krævet
1/425 % 5-til-116 %8
2/540 % 7-til-222 %11
1/250 % 3-til-125 %12
2/367 % 5-til-228 %14
3/475 % 7-til-330 %15
9/1090 % 19-til-932 %16
3/2150 % 5-til-336 %17
2200 % 3-til-240 %19

 

Af opstillingen kan vi ane en grund til, at overbet ikke er så hyppigt forekommende: Man giver ikke ret meget dårligere pot odds ved at overbette potten seriøst.

 

Implied odds

Vi ved jo af erfaring, at modstanderne gerne betaler 1/4 pot med et gutshot (4 outs); at de gerne betaler ½ pot med 2 overkort (6 outs); og at de sågar betaler 3/4 pot med farvetræk (9 outs). Spiller de så forkert, når de gør det? Ikke nødvendigvis!

Det kunne jo tænkes, at der kom flere chips i potten, når de ramte, således at det i længden kunne betale sig at betale - også selv om de rå pot odds ikke er begrundelse nok. Det kalder vi implied odds. Chancen for at få betalt, når man rammer, afhænger af mange fohold:

 

  1. Hvis stakkene er dybe, er der større chancer for, at der kommer flere chips i potten senere
  2. Hvis alle på nær én er all in, kommer der altså ikke flere chips i potten
  3. Hvis det ser uskyldigt ud, når man rammer (kamufleret hånd), er det lettere at få den betalt
  4. Hvis floppet kommer til at se farligt ud for de andre (scare card), er det svært at få den betalt

 

Når man vælger et større bet frem for et mindre, reducerer man modstanderens implied odds på 2 måder: Det koster mere at betale, og samtidig er der mindre stak tilbage til at betale senere. Denne dobbelte virkning er særligt væsentlig, hvis en af 2 parter har en lille stak. Lad os se på et eksempel.

Skurken har 900 chips tilbage, og helten har ham dækket med (mange) flere. Potten er 100.  Vi byder fuld pot, og skurken betaler. Hvis skurken rammer på turn, skubber han, og vi har en så god hånd, at vi betaler med sikkerhed. Hvis skurken derimod ikke rammer, skyder vi igen, og vi antager, at skurken folder til det. Hvad er så skurkens implied odds?

Det koster 100 at være med, og de er tabt, hvis skurken ikke rammer. Men hvis han rammer, bliver slutpotten 2000, og skurken tager et overskud på 900 for at betale. Det er implied odds 9-til-1, hvilket kræver 10 % for at ramme. Eller mindst 5 outs.

Hvis vi i stedet byder dobbelt pot - et solidt overbet - koster det 200 at være med, og overskuddet, hvis han rammer, er 800. Det er pot odds 4-til-1 eller 20 %, og nu skal der pludselig 10 outs til, for at det kan betale sig at gå med i implied odds.

Der er rigtigt mange hænder på træk, der ligger mellem 5 og 10 outs, så når stakstørrelserne passer, kan der somme tider være grund til at byde 20 % af den effektive stak, også selv om det er et overbet.

Husk dog at antagelserne er meget forenklede. Det er jo tilladt helten at lade være med altid at betale hele stakken, og det reducerer også modstanderens implied odds.

 

River

Overvejelser om betstørrelser gælder også på river, og pot odds er stadig interessante. Hvis vi laver et value bet på river på fuld pot, er pot odds 2-til-1. Skurken skal derfor vise den bedste hånd op oftere end hver 3. gang, for at det i længden er rigtigt at betale dette bet.

Jo lavere value bet, målt i forhold til potten, jo oftere er det korrekt af modstanderen at betale. Et value bet er derfor altid en balance - hvis det er for stort, bliver det kun betalt, når vi er slået - hvis det er for lille, får vi ikke nok value.

Den vigtige ting at huske er, at man skal tænke sit value bet i forhold til pottens størrelse - det er omdrejningspunktet.

 

Pot odds er (slet) ikke alt

Når man vælger sin betstørrelse på flop og turn, er pot odds og implied odds kun 2 af de faktorer, der styrer betstørrelsen. Der er også:

 

  1. Folding equity (de andres tilbøjelighed til at folde)
  2. Value betting
  3. Bluff-aspektet
  4. Få defineret modstanderens hånd

 

Det 3 første er 3 sider af samme sag. Jo højere bet, jo sværere er det at betale, og jo oftere tager det potten hjem på stedet. Jo lavere bet, jo lettere er det at betale, og jo oftere får man modstanderen (eller modstanderne) med. 

Det tyder jo på, at man skal byde stort med dårlige hænder (for at tage potten hjem med det samme) og småt med gode hænder (for at tjene mere på dem ved et showdown). Så let er poker imidlertid ikke.

Der er jo en risiko forbundet med den teknik. Når man byder stort med dårlige hænder, taber man stort, når man bliver kaldt ned, mens man vinder småt, når man vinder. Så det skal ikke gå galt ret tit, for at det er skidt i længden. 

Når man byder småt med en god hånd, forøger man risikoen for, at modstanderen trækker med odds og rammer noget, der slår vores gode hånd. Igen vinder vi småt, når vi vinder, men taber stort, når vi taber. Så disse aspekter skal balanceres mod hinanden.

Det sidste bullet-punkt drejer sig om at slutte noget om modstanderens hånd ud fra dennes reaktion. Jo større bet, jo mere information. Men jo større bet, jo dyrere bliver informationen. Igen har man brug for en balance.

Hvis man spiller mod de samme modstandere i længere tid (cash game i timevis eller turneringer med langsom struktur), er man desuden nødt til at spille på en måde der ikke gør det for let for modstanderne.

Nogle løser denne opgave ved altid at byde nogenlunde det samme - f.eks. 2/3 pot eller 4/5 pot - når de byder. Andre løser det ved at veksle mellem 1/2 pot og 1/1 pot - men den vekslen, de gør, er ud fra floppets karakter, snarere end ud fra deres egen hånd: Jo farligere flop, jo højere bet. 

Lad os sige at vores helt har 77 på hånden og rammer sit sæt. Det kunne f.eks. være:

 

  1. 1/2 pot ved et 3-farvet flop (regnbue) med K72
  2. 3/4 pot ved et lidt trækvenligt flop som K72 2-farvet, 722 2-farvet, eller K87 regnbue
  3. hel pot ved et meget koordineret flop som AQ7 2-farvet eller K87 enfarvet
  4. større bet end ellers når der er flere modstandere (for at forhindre at de giver hinanden odds)

 

Disse takster er ikke en garanteret formel for succes - de er snarere eksempler til at hjælpe læseren til at tænke mere nuanceret over betstørrelser. En sådan nuanceret tankegang vil altid tage udgangspunkt i begrebet "hel pot".