Gus Hansen - Født i København. 1974

Billede af Gus Hansen

Gus "The Great Dane" Hansen er måske Danmarks bedste pokerspiller - i hvert fald er han den mest kendte ude i den store verden.

 

Gustav Hansen, bedre kendt som Gus Hansen, voksede op i den lille by Havdrup syd for København. Han er født d. 13. februar 1974 og har netop spenderet sin 33. sommer i Las Vegas under WSOP.

 

Før livet som professionel pokerspiller var Gus en habil tennisspiller. Allerede dengang var Gus i gang med at starte sin karriere som korthaj. Der var altid nogen der havde et spil kort med i omklædningsrummet. Selvom indsatsen var beskeden fulgte der en hel del morskab med.

 

Studier og backgammon

Det var studierne der i sin tid bragte Gus Hansen til USA. Som udvekslingsstudent tog han ophold på The University of California i Santa Cruz i 1993.

 

Inden dette ophold var Gus Hansen allerede meget optaget af matematikken. En fascination der betød intensiv træning, inden lykken skulle prøves af som backgammonspiller.

 

Hans færdigheder i backgammon bragte ham rundt omkring, og han havnede i New York, hvor han mødte folk som Huckleberry Seed og Phil ”The Unabomber” Laak. Det var disse gutter, som for alvor introducerede Gus for pokeren. Inden det kom dertil, havde danskeren været involveret i backgammonspil for titsindvis af kroner. 

 

Poker overtager

I 1998 begyndte Gus Hansen at spille mere poker end backgammon, hvilket oftere og oftere bragte ham til Las Vegas. Allerede i 1996 deltog han i sin første WSOP, dog uden nogen succes. Han havde ikke det store kendskab til NL-holdem, og han blev busted på førstedagen.

 

Gus Hansen gjorde, som alle vindere gør. Han startede en intensiv træning, hvilket betød en del eksperimentering og blanding af forskellige stilarter. Denne træning betød, at Gus skiftede sin backgammonkarriere ud med tilværelsen som professionel pokerspiller i 1997.

 

Det var i denne periode, at Gus Hansen udviklede sin meget aggressive pokerstil, som virkelig har været med til at gøre ham kendt og frygtet i pokerverdenen.

 

I 2006 kom Gus på sit indtil nu eneste final table ved  WSOP-event. Ved dette final table blev han slået ud i første hånd, da hans AK i et coinflip ikke holdt mod et par i 9´ere.

 

Gus Hansen har netop forbedret sit bedste resultat ved dette års main event. Han var chipleader efter dag 1 og lå godt til efter dag 2, men hans held slap op. Igen var det AK der kostede ham det meste af stacken. Gus Hansen opnåede en respektabel 61. plads ud af 6.358 startende og dermed cashede han $154.194.

 

World Poker Tour

Gus Hansen slog sit navn fast på den internationale pokerscene, da den verdensberømte World Poker Tour så dagens lys for første gang. Den allerførste turnering på WPT’en tog Gus sig kærligt af. Denne turnering var et $ 10.000 NL holdem event - Five Diamond World Poker Classic.

 

Siden har han vundet i alt 4 turneringer i WPT og optrådt på 5 finaltables. Disse imponerende bedrifter har bragt ham direkte ind i WPT's Walk of Fame som den mest vindende WPT-spiller so far

 

Andre store turneringssejrer er australske Aussie Millions og den første Poker After Dark turnering. Alt i alt har Gus Hansen rundet knap $ 5.000.000 på turneringskontoen. Et beløb kun de allerstørste hajer i branchen kan matche.

 

Gus, TV og cash games

På cash fronten spiller Gus Hansen med i de allerhøjeste spil på Full Tilt Poker, ligesom han har deltaget i det populære amerikanske TV-show High Stakes Poker, hvor de største stjerner dyster mod hinanden. Her lykkedes det ham bl.a. at snuppe en gigant-pot mod eminente Daniel Negreanu på hele $ 570.000 - showets på det tidspunkt hidtil største pot. 

 

Hos Full Tilt Poker finder man ham ofte i intense dueller mod andre hot shots. Specielt har der de seneste måneder været en rigtig mandekamp mellem ham og David Benyamine. Gus har på det seneste haft overtaget, og spillet bølger på underholdende vis frem og tilbage mellem de 2 hajer.

 

På Full Tilt 

Gus Hansen er at finde på de helt store borde på på Full Tilt Poker - oftest står den på $ 200 / $ 400 PL omaha eller NL. Gus Hansen har på samme måde som en bred vifte af de helt store internationale spillere skrevet kontrakt med Full Tilt Poker, således at han bærer deres gear og indgår i sitets pokerteam.

 

Vil man følge Gus Hansen og de andre store stjerner i action på Full Tilt Poker, skal man blot logge ind og lade sig underholde - de er nemme at finde, da de alle spiller med deres borgerlige navne - samtidig er kontraktspillerne fremhævet med rød skrift, således at det ikke er til at tage fejl af, hvor de sande hajer sidder. 

 

Alsidig herre

Skulle lysten til at spille mod Gus Hansen i et saftigt live cashgame melde sig, skal man lede i Bobby’s Room på The Bellagio Casino i Las Vegas. Men medbring rigeligt med kontanter...

 

Gus Hansen har underskrevet en eksklusiv aftale med det danske design og tøjmærke Frank Q. I det hele taget er Gustav en mand, der ønsker at komme frem i livet - længere end hvor pokerspillet kan føre ham.

 

Dette ses bl.a. på de mange initiativer han har været med til gennem tiderne. Danskerne kan være stolt af sin danske superstjerne der i USA, pokerens hjemstavn, regnes for at være et af de absolut største navne. Herhjemme må vi indrømme - og det gør vi med glæde - at han gav pokerbølgen et ekstra skub fremad i de gode tider spillet har oplevet de sidste par år.