Fixed Limit - HU / SH middle stakes poker (Del 2)

Pokerartikel om FL short handed poker.

 

Læs del 1 her   

 

Dårlige spillere

En eviggyldig - og sand - kliché er, at pengene kan hentes ved at spille mod dårlige modstandere. Men hvad karakteriserer en sådan spiller?

 

Her vil jeg kort skitsere, hvad jeg forstår ved en dårlig spiller:

 

1) han limper ind i alle / de fleste pots, han caller mere, end han better (nogle spillere better -næsten - ALDRIG, selv på $ 15/30!) 

Nogle gange vil du se en sådan spiller skovle penge ind i en periode og tænke: "Hvordan kan det lade sig gøre? Er det sådan FL skal spilles?"

Men bare rolig: Heldet varer sjældent mere end en time, max 2, og så er pengene væk eller i hvert fald criplet betydeligt. I en kort periode rammer han mere, end sandsynligheden tilsiger. Derefter er han atter chanceløs, hvis han er oppe imod gode spillere. Sådan er poker langt hen ad vejen.

 

2) han spiller for mange hænder

 

3) et tredje tegn på, at en spiller er dårlig er, at disse ofte sidder med en meget lille stack ved bordet (short stacks), nogle endda med minimum ($ 150 ved et FL $ 15/30 bord!)

 

Til table selection pointen knytter sig altså følgende råd: Opsøg altid super short stacks - de aner som oftest ikke, hvad de laver! 

 

Generel SH teori

Hvilke modspillere vi hver især foretrækker er selvsagt forskelligt, men der bør dog herske en vis enighed om, at passive spillere er at foretrække. Sådan er det over hele linjen: NL, sit & go's, turneringer, andre varianter af poker - you name it.

 

Lad os tage udgangspunkt i et HU spil. En del af de modstandere jeg har haft de seneste 2 måneder limper stort set altid ind i sb (nogle raiser ALDRIG pre flop), og raiser aldrig når de sidder i bb. De re-raiser stort set heller aldrig - og gør de, er det ofte kun i tilfælde af, at de er blevet irriterede over, at jeg selv raiser meget.

 

Dette betyder ikke, at de får dårligere kort end mig. Det betyder blot, at de ikke ved, hvordan de skal spille de kort, de får. Nu er det altså mig der bestemmer, hvornår der skal raises preflop, og hvornår der ikke skal.

 

Dette giver den aggressive part en ubeskrivelig stor edge, da denne:

 

1) med stor sandsynlighed er foran, når der ligger 2 bets i puljen før floppet

 

2) har det altafgørende initiativ i en stor del af de pots, denne (vi kalder ham helten herfra) og modstanderen spiller imod hinanden

 

Som nævnt er det en ubeskrivelig stor fordel at have initiativet i en pot, da det nu er heltens modstander og ikke ham selv der skal ramme for at vinde hånden (med mindre han sidder med et par på hånden). Det er ham vurderer, om han er slået, ikke dig. Derfor giver det også god mening at spille draws hårdt, i hvert fald imod langt de fleste modstandere.

 

Jeg vil herunder komme ind på en mere read-baseret gennemgang af disse pointer.

 

Forskellige kategorier af modstandere og den tilhørende taktik - preflop fasen

Nu hvor vi godt og vel er halvvejs i artiklen, er det på tide at stoppe op og reflektere over, hvilke faktorer vi egentlig bør have fat i, når emnet er SH pokerteori. Dette sker som afsæt til en endnu mere konkret analyse i resten af artiklen.

 

Nu gør den virkelige udfordring ved at skrive teori om SH fixed limit / NL poker sig gældende. I løbet af denne analyse vil jeg forsøge at give nogle konkrete spillefif, så artiklen rent faktisk kan bruges til noget...

 

Spillestrategien bør - langt hen ad vejen - indrettes efter din(e) modstander(e) - og med udgangspunkt i de 3 tommelfingerregler fra slutningen første del af denne artikel. Går vi et skridt videre, bliver "meta-gamet" en essentiel faktor.

 

Meta-gamet ("spillet i spillet") betegner de psykologiske forhold ved bordet, forstået på den måde, at det er vigtigt hele tiden at have fingeren på pulsen i forhold til sin(e) modstander(e). Én ting er at kategorisere sine modstandere som tilhørende dén og dén type, der spiller på dén og dén måde; noget andet er, at der undervejs i spillet kan ske noget, der gør, at en eller flere spillere afviger fra karakteristikken (et par hårde beats, tilt, en gut er blevet re-raiset tilstrækkelig meget til, at han er blevet mere forsigtig osv.)

 

Alle disse informationer er væsentlige i forhold til vores måde at tackle de forskellige modstandere på. Der er altså - i vid udstrækning - tale om, at der er brug for erfaring for at have denne finføling for spillet. Nu skal vi selvfølgelig heller ikke gøre et større nummer ud af dette element end strengt nødvendigt, for langt hen ad vejen er FL mere straight forward end NL, men det ændrer ikke ved, at der er meget sandhed i betydningen af erfaring.

 

Men lad os springe ud i det. Jeg har prioriteret beskrivelsen af de forskellige spilsituationer / typer af modstandere, som vi mest ønsker, startende med den bedste  situation øverst.

 

Vi beskæftiger os først og fremmest med preflop fasen, men jeg vil også knytte nogle generelle fif til hver kategori i så vid udstrækning, jeg mener at have noget at byde på.

 

HU - loose / passive 1 (weak) modstander

Spil ham aggressivt! I tilfælde af en meget passiv modstander, der stort set aldrig lægger sig til et raise, men lægger sig hvis han ikke rammer floppet (eller turn), foreslår jeg, at du raiser nærved samtlige hænder der er bedre end middel.

 

Man siger normalt, at gennemsnitshånden er Q7, og jeg vil straks fastslå, at denne - og hænder i den omegn - ikke bør raises, i det mindste ikke konsekvent (vi taler her om small blind (sb) positionen). Vi behøver ikke nødvendigvis være bedst preflop i alle hænder, da dette jo er netop pointen med at spille vores hænder aggressivt - det er ham, der skal ramme (for han lægger sig jo, hvis ikke han gør), ikke os. 

 

Flop spillet: Vi har raiset T9s og modstanderen har callet - hvilket han jo gør næsten hver gang, du raiser. Floppet hedder 2, 6, A (et kort i din farve). Vi ved, at denne modstander lægger sig, hvis han ikke rammer - og det er derfor, at der skal bettes igen.

 

Der skal continuation bettes (automatisk bet efter at have raiset). Faktisk er continuation bettet et af de mest karakteristiske elementer i FL, hvis ikke det mest karakteristiske (også check-raise er yderst karakteristisk for FL, sammenlignet med NL).

 

Sagt med andre ord: Man skal altid continuation bette i SH FL. Men lige imod den beskrevne fyr giver det - om muligt - endnu mere mening, da han ikke kan finde på at raise tilbage uden at have noget og lægger sig, hvis han ikke har færden af noget i floppet.

 

Han forholder sig med andre ord ikke til dig, din hånd, din situation - men udelukkende til sin egen hånd.   

 

Vi får altså langt mere information imod denne spiller, end vi gør imod en god spiller, der ofte vil raise dit continuation bet, blot fordi han ved, at:

 

1) det højst sandsynlig er lige netop et automatisk bet, der sættes ind fordi det skal

 

2) du spiller aggressivt (hvilket vil sige du raiser mange marginale holdings)

 

3) en pokerhånd rammer kun 1/3 flops (når vi ikke tæller par på hånden med). Derfor burde han altså vide, at det er usandsynligt (1:2), at du har ramt.

 

Men tilbage til ønskemodstanderen, der sidder og venter. Kåd. Vi ved yderligere om ham, at lægger han sig ikke til et flop bet, så har han noget - det kan dog sagtens være et draw. Det er her, du skal afmåle situationen nøje. Skal der bettes på turn i tilfælde af, at han caller dig? Højst sandsynligt ikke, men det er så her, man - på baggrund af sin erfaring med netop denne spiller - må vurdere, om man skal bette igen.

 

Da du har position, har du således muligheden for et gratis kort på turn (river kortet), da han (oftest!) vil checke til dig igen. I tilfælde af at en 7'er 8'er eller et kort i din farve falder på turn, skal du bette igen. Caller han her, og du ikke rammer, må du vurdere, hvorvidt han kan skydes af på river. Den slags har man ofte en god fornemmelse for, da dårlige spilleres mønstre i spillet ofte er nemme at gennemskue. Men du skal i denne situation sikkert blot checke i tilfælde af blank river.  

 

Samme kort (T9s), bb. Modstanderen caller (som altid) sb. Jeg vil her oftest (lad os sige i 80 % af tilfældene) raise preflop, og continuation bette floppet. Husk at han, ligesom dig, kun rammmer 1/3 af alle flops, og han lægger sig, hvis ikke han rammer. Sandsynligheden for at afslutte potten allerede på floppet er altså stor.

 

Der kan - uden at det bliver alt for abstrakt og fjernt fra de faktiske kort - siges 2 ting mere om HU imod denne spillertype. Den første er, hvornår spilleren skal check-raises. Det skal denne spillertype nærmest aldrig, da han jo ikke better særlig ofte. Du kan altså ikke bare regne med, at han better ud, hvorfor check-raise ikke giver mening.

 

Den anden er omkring online reads. På nogle spillere kan man på baggrund af reaktionstiden fornemme,  hvorvidt han har ramt eller ej. Det giver selvsagt giver grobund for afvigelse fra ens normale bettingmønstre, dvs. at det kan give anledning til at checke et turn kort, hvor man normalt ville have skudt anden gang uden selv at have noget osv. Dette gælder jo i øvrigt også på et mere generelt plan, fremfor blot imod denne passive / weak modstander.

 

Vi går videre til næste spillertype.

 

HU - Loose / passive 2 (udpræget callingstation) modstander

Den anden kategori af modstandere er endnu en ønsketype for os. Forskellen på denne type og den forrige er, at ham her godt kan finde på at calle dig til river uden at have noget og i enkelte tilfælde raise eller re-raise dig.

 

Hvad får det af betydning for vores strategi? En del, men som udgangspunkt er det ligeså ganske simpelt at spille denne type, som det var med den første. Vi ved, at han bedre ka li´ at calle end at bette raise; vi ved, at han caller meget (dvs. ofte uden at ha' noget); og vi ved, at han sjældent laver numre med os i form af raises uden at ha' noget på hånden.

 

Det betyder, at vi skal skrue en anelse ned for aggressionen og i langt højere grad bette / bygge pot, når vi mener at være foran. Sagt med et spørgsmål: Giver det mening at bygge pot imod en modstander, der højst sandsynligt caller, når vi ved, vi er bagud? Forhåbentlig ikke.

 

Dette får følgende betydning i forhold til ovenstående gennemgang af loose / passive type 1 spiller:

 

1) raise fra sb med alle par, alle de stærke hænder udover par (TJ - AK), eventuelt suitede connectors ned til omkring 67s / 78s (vi bliver nødt til at fastholde aggressiviteten / initiativet), men disse kan også blot calles, selvom jeg oftest er fortaler for at raise 

 

Smid alt andet (at "complete" - calle sb - koster en hel del, og med de hænder, det her drejer sig om, vil vi ofte være i dominerede situationer (kicker-problemer i tilfælde af at vi rammer)).

 

2) check flere hænder i bb end du gør imod forrige spiller

 

3) bet i højere grad kun når du har noget på hånden - men undgå for alt i verden at blive for passiv. Forsøg at stjæle en pot, når du virkelig fornemmer det rette spot. Der er en vis risiko for, at man imod denne type modstander bliver for passiv, da man jo ved, at han: "alligevel bare caller mit bet."

 

Din tendens til at blive for passiv på baggrund af hans villighed til at lade væddemålene fortsætte til river er vel, hvor langt ude det end måtte lyde, denne type spillers stærkeste våben. Det er jo ikke verdens mest skræmmende våben, men det kan blive et problem - og når det er det, er det oftest stort.

 

Vi bruger samme korteksempel som før. Hvor vi mere eller mindre altid raiser T9s fra sb imod forrige type, mener jeg, at vi skal mixe det mere op imod denne spillertype og måske raise hver anden gang. Jeg synes der er 2 gode argumenter, der knytter sig til denne disposition:

 

1) Et raise forpligter i poker - såvel FL som NL - i den forstand, at der ofte vil følge et continuation bet

 

Forestil dig følgende: Du raiser konsekvent T9s i sb (en hånd der spiller godt i flervejs pots og mindre godt i tohånds, det er dog stadig en fin hånd). Du ved, din modstander caller mere end 90 % af dine continuation bets. Derfor vil du ofte - når du ikke rammer floppet - checke bag din modstander. Du giver nu din modstander en ret god mulighed for at gennemskue dig, da du efterhånden kun better, når du faktisk har ramt.

 

I tilfælde, hvor den konkrete modstander er så svag, at han ikke opfatter denne kendsgerning, er det en fin strategi at gå "by the book mode", for han skal nok betale de gange, hvor du har ramt. Det ligger jo til ham. Men i tilfælde hvor han gennemskuer dette mønster, er du nødt til at justere dit preflop spil og mixe op som foreslået.

 

2) At du raiser færre hænder, kan (og det er langt fra altid imod denne type spiller) give dine bets en højere grad af troværdighed, og du kan trække ham mere over i den forrige type spillers karakteristika

 

Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at de her beskrevne - meget firkantede - kategorier er noget mere fleksible i virkeligheden. Meta-gamet kan bevirke, at man bevæger sig i flere forskellige faser, hvor de 2 spillere ændrer karakter. Ændringerne kan skyldes decideret tilt eller at den ene spiller fuldstændig dominerer det psykologiske element i spillet (hvorfor det er så skide vigtigt at opretholde aggressiviteten i sit spil og hele tiden presse sin modstander).

 

Hvor om alt er, så vil den opnåede troværdighed i dine bets efterfølgende kunne udnyttes og få ham til at lægge sig i situationer, han ikke ville have lagt sig i, da spillet begyndte. 

 

T9s i bb, modstander completer. I tråd med ovenstående mener jeg også, at vi skal være mere afventende her. Jeg ville nok selv raise 20-30 % af gangene, alt afhængigt af situationen i meta-gamet på det pågældende tidspunkt (T9s repræsenterer andre hænder af samme kaliber, det kunne således være JT, Q9s osv. Dvs. hænder uden et højt kort, her K og A). T9s er ca. i 50 % af tilfældene foran preflop, så der er ingen særlig grund til konsekvent at raise imod en spiller der aldrig folder preflop.  

 

Læs del 3 her