Daniel Negreanu har opdateret sin blog med et nyt indlæg som dækker alt omkring det nyligt overståede Aussie Millions, tennis og hackningen af sin PokerStars konto. Han sender også en kæmpe sviner afsted mod de tidligere ejere af Full Tilt Poker.
Den altid snakkesalige Daniel Negreanu har posted et nyt indlæg på sin personlige blog, som beskriver de mest bemærkelsesværdige hændelser i den forgangne måned.
Negreanu er kendt for sine stærke meninger på selv de mest følsomme emner, og den seneste blog er ingen undtagelse, da den indeholder masser af direkte beskeder til nogle af pokerens mest kontroversielle navne netop nu.
Mere specifikt bruger Negreanu sin blog til at svine de tidligere Full Tilt Poker bosser Ray Bitar, Howard Lederer og Chris "Jesus" Ferguson til, og de får alle Negreanus canadiske kærlighed at føle.
Negreanu væmmes ved Full Tilt bosserne
Negreanu blev for nyligt citeret for en række lignende udtalelser i PokerPlayer Magazine, men han hævdede senere at mange af sine ord var blevet redigeret til at lyde hårdere end de egentlig var ment.
Uanset hvad er essensen af hans besked til de forhenværende Full Tilt bosser stadig den samme, skriver han.
"De redigerede mine kommentarer omkring Ray Bitar, Howard Lederer og Chris Ferguson, men de fangede selve kernen af min holdning til dem. Jeg væmmes ved dem og hvad de har gjort for at sværte spillet til med rådne beslutninger", skriver Negreanu.
Iflg. Team PokerStars pro'en bærer trioen det største ansvar for Full Tilt Pokers undergang, og derfor har de også fortjent at mærke den vrede der rettes imod dem fra pokerspillere over hele kloden.
Fortjener slag i skridtet med et baseball bat
"Ray er en klovn, Howard er arrogant, nedladende og inkompetent og Chris er en løgner og har samme varme som en sne ærte. De var aldrig mine venner, jeg syntes aldrig godt om nogen af dem. Jeg stolede ikke ét øjeblik på dem, og mit "read" var altid at disse folk ikke var mine type mennesker. Hvorfor er de anderledes end resten af gruppen? Disse tre var medlemmer af bestyrelsen, og stod bag alle beslutningerne og risikerede millioner af dollars af spillernes penge, som stadig ikke er dukket op til overfladen. I stinker. Jeg håber jeg aldrig får jeres ansigter at se igen ved WSOP, og jeg håber I lever resten af jeres liv i den skam I fortjener. Jeres eget private helvede", skriver han.
"I fortjener den vrede I modtager fra poker-verdenen og mere til. I er afskum og hver eneste af jer fortjener et par hurtige slag med et baseball bat i skridtet, old school Vegas-stil", slutter Negreanu af.
Læs Negreanus blog, hvor han også omtaler Phil Iveys præstation ved Aussie Millions, personligt forrædderi og meget mere.
Kilde: Poker.org


Jeg synes mere og mere om ham.