
Suited connectors. Anden del af teoretisk pokerartikel om suited connectors, deres styrke og svagheder.
Læs del 1 her
Her er nogle resultater fra tabellen:
| R1: Floppet giver en made hand med 2 par eller bedre 5,6 % af gangene |
| R2: 14 rene outs er som regel nok til at være favorit i hånden. Floppet giver 14 outs eller bedre 8,4 % af gangene |
| R3: 8 outs eller bedre er, hvad agressive spillere ønsker sig til en semibluff. Floppet giver 8 outs eller bedre 27,5 % af gangene |
| R4: Man rammer et eller andet, i det mindste et 4-outs straight draw, 62,4 % af gangene |
Læserne vil selv kunne pusle mange flere tal ud af tabellen.
Tidligt i NL turneringer og i NL cash games med en limpet eller beskedent raiset pot pre-flop er det en populær spillefacon at gå med i puljen i håb om at se et billigt flop. Hvis så man rammer, er der rigtigt gode implied odds, fordi det kan være svært for modstanderne at se, at man har ramt.
Nå ja, hvis man har ramt en flush, er det måske ret oplagt, men hånden er typisk spilbar alligevel. R1 viser, at man rammer på denne måde 1 ud af 18 gange. De implied odds man skal havem for at spille hårdt på den måde, er altså nogle der giver indsatsen hjem igen 18 gange, når man rammer.
Med kun en modstander kræver det effektive stakke på mindst 18 gange det, som det koster at være med i puljen. Det betyder altså 18 x BB i en uraiset pulje, der deles med en modstander, og lidt færre x BB, hvis der er mange med i puljen. I en pot der er raiset til 4 x BB kræver det 72 x BB at være den eneste caller (lidt mindre når man selv har BB).
Man vinder ikke alle puljer, man har ramt, og man får heller ikke altid max betaling, så hvis det skal blive til en tommelfingerregel, må 18 nok sættes op til 25. Det giver så følgende tommelfingerregler:
| T2: Suited connectors kan calle en limper eller 2 med effektive stakke på 25 x BB eller dybere. Reglen har betydning for turneringsstrategi |
|
T3: I et cash game med effektive stakke på 100 x BB (normale buy ins) kan en suited connector calle et raise på 4 x BB |
De implied odds, man skal bruge i FL, er de samme som i NL. Men i FL er de svære at få, medmindre der er tale om en familiepot. Eller med andre ord:
| T4: I FL kræver en passivt spillet suited connector, at der er (eller kommer) mange med i en uraiset pot |
Det er populært blandt NL-spillere at spille suited connectors aktivt pre-flop. Aktivt spil betyder her, at man går ind i en uåbnet pot med et raise, og at man er parat til ofte at følge op med et continuation bet på floppet.
Teknisk set er der tale om semi-bluff pre-flop, for suited connectors er normalt bagud til de hænder, der caller et raise pre-flop. Man håber især, at de andre folder, men skulle man blive callet, er der gode muligheder for at forbedre hånden.
Det indgår som et væsentligt element i LAG-stilen at spille suited connectors på denne måde. Fordelen ved at spille sådan på suited connectors frem for med vilkårlige hænder (som f.eks. 63o) er netop, at når man får modstand, så har man faktisk noget at spille med på floppet (andet end ren luft) 2 eller 3 gange af 10.
Selv inkarnerede TAG-spillere som Dan Harrington raiser sine suited connectors UTG en gang imellem, bare for ikke at være for let at læse.
Som med alle andre moves af typen semi-bluff virker dette spil kun, når modstanderne er i stand til at folde tilstrækkeligt ofte. Det giver noget i retning af denne tommelfingerregel:
T5: Man kan spille en uåbnet pot aktivt med suited connectors, forudsat:
|
Eller sagt på en anden måde:
| T6: Hvis man anlægger en semi-LAG-stil (sLAG), så er suited connectors gode kort at åbne på |
Det betyder også, at suited connectors ofte er gode at raise med i 2-personers poker (HU og når alle folder til SB).
Sent i en turnering, når man har mindre end ca. 8 x BB (eller endda lidt større stak hvis der er antes med i spillet), spiller man typisk på at komme all in i uåbnet pot med en rimelig hånd. Rimelig betyder her en hånd med chancer mod de hænder, der typisk caller.
| T7: Suited connectors er velegnede til at skubbe med i en uåbnet pot, når man er short stack sent i en turnering. Gerne fra sen position, gerne når man er ekstra desperat, men næppe fra tidlig position når man kun er mildt desperat (ca. 8 x BB). Deres værdi i et showdown skal helst suppleres med stor sandsynlighed for at modstanderne folder |
Et kendt og indbringende move, måske især tidligt i turneringer, er at raise en flok limpere fra knappen eller blinds. Det gør man i håb om, at alle folder, så man kan stryge den pulje, de har lavet ved at limpe.
Suited connectors er nok ikke meget bedre end almindelige skodhæder (f.eks. 63o) til det move. Hvis man bliver re-raiset med en suited connector, har man typisk ikke odds til at calle, og man har typisk heller ikke nogen nævneværdig chance for at stjæle potten. Semi-bluffværdien er altså væk, og vi må nøjes med den rene bluffværdi, hvis vi synes der skal stjæles pot for princippets skyld.
| T8: Suited connectors er ikke specielt velegnede til at straffe limpere med |
Små suited connectors rammer et godt flop lige så tit som de store. Alligevel er de ikke så værdifulde. Det er selvfølgelig, fordi de er små. Der lurer især følgende farer:
Og husk så at straightmulighederne er rigtigt tynde med 23s - den tager vi som tommelfingerregel:
| T10: 32s er en skodhånd. 43s er ikke meget bedre. 54s er det laveste bud på en spilbar suited connector |
Læs del 1 her