A farewell to Donkhood

Advarsel: Der vil i det følgende kunne spores en vis grad af selvfedme.

Mit sidste blogindlæg handlede om mine eventyr på Everest Poker og hvordan jeg var kommet frem til at $ 10 6-mands SnG's var mit spil. Jeg tog fejl. Konklusionen er senere blevet til dels at indsatsen er for høj i forhold til gevinsten og dels at jeg er mere udpræget turneringsspiller end jeg troede.

Som turneringsspiller skal man selvfølgelig holde øje med udvalget på Stars, hvor jeg i et stykke tid forsøgte mig en del med deres Daily Thirty Grand-turneringer (samme tour som Munof hentede en 4.-plads i forleden - endnu engang wp, sir). Det gik såmænd også ganske acceptabelt. Det er ikke så svært at komme i pengene - de starter som regel omkring 850 af de knap 6.000 startende - og det lykkedes mig endda 2 gange at komme i top-100 (97.- og 87.-pladser).

Det var dog JO der satte mig på rette kurs da han foreslog at forsøge mig med Stars' 180-mands SnG's. På de fleste andre sites ville de være at regne for en stor eller mellemstor turnering, men på Stars starter de ca. hver 5. minut. Buy-in er $ 4.40 (de har dem også med højere buy-ins), hvilket er lavt nok til at få diverse turneringsfisk til at bide på og en tiltrækkende præmiestruktur. Der er penge til de 18 første.

Allerede i 2. eller 3. forsøg fandt jeg vej til finalebordet og holdt godt fast. Dog var jeg seriøst short da vi var 2 tilbage og jeg måtte forholdsvis hurtigt se mig slået. Men med $ 144 indsat på kontoen havde jeg helt klart fået mod på mere.

Inden i går aftes havde jeg spillet 13-14 stykker af disse turneringer og fundet vej til pengene yderligere 2 gange (en 4.-plads til $ 57 og en 14.-plads til $ 8 ) og med masser af selvtillid satte jeg gang i to af "mine" turneringer. Jeg røg dog forholdsvis hurtigt ud af den ene - der skulle alligevel også være plads til fodboldkampen på skærmen.

Min anden turnering gik dog en del bedre end fodboldkampen i den anden side og det gik slag i slag indtil jeg for 3. gang på 1½ uge havde nået finalebordet - dog som marginal shortstack. Den status holdt indtil chipleaderens TT løb ind i min QQ og pludselig kunne jeg kalde mig chipleader i stedet.

Bordet udviklede sig igen forholdsvis lige indtil jeg med 6 spillere tilbage fandt et par 10'ere på BB. UTG raisede til 6k og og jeg gav ham et reraise til 30k tilbage i synet. Det betalte han gladeligt med det sidste af sin stak på knap 20k og viste stolt sin J8s. 10'erne holdt retfærdigvis hjem og en af de andre spillere omkring bordet kommenterede tørt: "Donkeys be donatin'."

Herefter gav jeg aldrig slip på min chipleader-status. Den næste shortie røg ud kort efter da min 99 blev til et fuldt hus (9 over K) mod hans AQ. De sidste spillere var dygtige til at lægge deres kort så snart jeg smed lidt chips på bordet og da jeg til sidst nåede til HU havde jeg lige over 200k i stakken mod knap 70k. Efter at have hugget en del af hans stak med aggro spil der aldrig nåede længere end til floppet var hans stak skrumpet til godt 30k.

Sidste hånd blev et sug da jeg kaldte hans skub med KT mod KQ. Jeg ramte 10'eren på floppet, den holdt hjem og jeg havde for første gang nogensinde vundet noget større end en 10-mands SnG. Jeg blev $ 216 rigere og vil herefter aldrig mere betegne mig selv som en donk. 

Skriv en kommentar
munof, tor, 15/10/2009 - 21:42

wp sir.

zachdk, tor, 15/10/2009 - 22:05

Gratz sir Worm

JO, tor, 15/10/2009 - 22:55

wp sir, og held og lykke på Stars i fremtiden. Du skal nok komme dybt i 30k'eren en dag.

Mazter81, fre, 16/10/2009 - 10:05

Skarpt sømand - fortsæt du bare - men pas på med JO's råd Laughing out loud

Ender, lør, 17/10/2009 - 13:15

Nice. Det lyder som om du har helt godt fat i de mindre turneringer.

BimBam, man, 19/10/2009 - 14:25

VN Mister Worm. Det lyder som om, du har fundet din rette hylde så.