Typiske midstakes fejl

The only real mistake is the one from which you learn nothing (John Powell)

Hvad er egentlig forskellen på NL100, NL200 og NL400? Et meget svært spørgsmål. Hvis folk på de lavere limit vidste det ville de jo lave det om. På det sidste har jeg spillet lidt NL200 på Ongame  - har lavet en quest om at skulle vinde 20 buy-ins, før jeg må rykke op. Det er jeg rimelig langt fra, men jeg skal nu nok nå det til sidst. Her har jeg lagt mærke til, at der er flere ting, som er forskellige fra 2-4 og 3-6 hvor jeg normalt hænger ud. Især to ting er markant anderledes. 1) folk adjuster meget mindre til de enkelte spillere og situationer. 2) Hand reading er ikke helt på samme niveau.   I går, da jeg spillede på partypoker, oplevede jeg en spiller med REG stats -  21 16 2,1 dvs. han spiller 21 procent af sine hænder og raiser 16%, og hans aggressionsfaktor er på 2,1. (meget tæt på mine 6-max stats, der er 21 17 2,7). Men selvom han lignede en REG lavede han alligevel klare forståelses fejl. Vi starter med et godt eksempel:

Seat 2 is the button
Seat 5: God REG1 ( $400.00 USD )
Seat 3: Donket REG ( $1015.72 USD )
Seat 1: Breakeven REG ( $740.10 USD )
Seat 2: Hero ( $886.50 USD )
Seat 6: God REG2 ( $418.00 USD )
Seat 4: Kæmpe fisk ( $384.32 USD )
Donket REG post small blind [$2.00 USD].
Kæmpe fisk posts big blind [$4.00 USD].
** Dealing down cards **
Dealt to Hero [  Qc Jc ]
God REG1 folds
God REG2 folds
Breakeven REG folds
Hero raises [$10.00 USD]
Donket REG raises [$33.00 USD]
Kæmpe fisk folds
Hero calls [$25.00 USD]
** Dealing Flop ** [ 3d, Qs, Ts ]
Donket REG checks
Hero checks
** Dealing Turn ** [ 5c ]
Donket REG checks
Hero checks
** Dealing River ** [ 3c ]
Donket REG bets [$50.00 USD]
Hero calls [$50.00 USD]
Donket REG shows [Kh, Qh ]
Hero doesn't show [Qc, Jc ]
Donket REG wins $171.00 USD from main pot

Helt standard? Eller? 2 ting gør sig gældende her preflop. Vigtigst er 1)  Spilleren i big blind er en kæmpe (oven i købet græsk) fisk. Hans stats er 51 14 1,9. Han 3-better og squeezer stort set ikke, og han har tabt 5K på 846 hænder!! Det er ham man skal spille mod! Når der sidder sådan en kontantautomat i Big blind, skal man jo ikke sparke ham ud af puljen med et 3-bet. Altså: Medmindre der er rigtig gode grunde til det: så spil med fisken! 2) At 3-bette KQs fra small blind mod en raiser fra knappen er helt standard med 100 big blind. Men her er vi meget dybe, og small blind kommer til at være ude af position hele hånden. Noget andet er at de dybe stacks, gør det meget mere tiltrækkende at 4-bet bluffe, og så er small blind nødt til at smide 'næsten alt'. De fleste 3-better meget fra small blind, bl.a. fordi der ofte bliver squeezet fra big blind, når man bare kalder. Men netop her ved  vi jo, at fisken i big blind ikke er den type. Så small blind lavede en kæmpefejl ved at 3-bette. Nu gik det jo godt, og han vandt en lille pulje.
I næste hånd er jeg ude med riven efter samme donkede REG.    

Seat 4 is the button
Seat 1: God REG1 ( $2313.60 USD )
Seat 3: Donket REG ( $400.00 USD )
Seat 5: OK REG ( $748.38 USD )
Seat 4: Hero ( $712.00 USD )
Seat 2: Nit ( $374.00 USD )
Seat 6: Maniac fisk ( $258.07 USD )
OK REG posts small blind [$2.00 USD].
Maniac fisk posts big blind [$4.00 USD].
** Dealing down cards **
Dealt to Hero [  Ah As ]
God REG1 raises [$12.00 USD]
Nit folds
Donket REG calls [$12.00 USD]
Hero raises [$56.00 USD]
OK REG folds
Maniac fisk calls [$52.00 USD]
God REG1 [$44.00 USD]
Donket REG raises [$388.00 USD]
Hero raises [$656.00 USD]
Maniacfisk folds
God REG1 folds
** Dealing Flop ** [ Ts, 5d, 5h ]
** Dealing Turn ** [ 7h ]
** Dealing River ** [ 9s ]
Hero shows [Ah, As ]
Donket REG doesn't show [Kd, Kc ]
Hero wins $312.00 USD from main pot
Hero wins $911.00 USD from main pot

Hvad er der nu galt? Faktisk er det næsten altid bedst at flatte kongerne preflop mod en UTG åbner, som vores donkede REG gør her. Medmindre UTG enten ikke folder til 3-bets eller åbner voldsomt meget UTG (24%+). Så umiddelbart spiller han den godt, der er dog lige et problem: Maniac fisken i small blind har på det her tidspunkt coldcallet 8-9 3-bets! Og ikke foldet en eneste gang i den situation. Det er altså typen, som vil være med i ALLE de store puljer. Så hvis den donkede reg havde været lidt opmærksom, havde han selvfølgelig 3-bettet. Da jeg 3-better, gør jeg det med vilje også større en normalt, for jeg ved, at Maniac fisken nok skal komme med. Desværre var han ikke frisk på at smide det hele ind da boomerangen kom tilbage. Det her med ikke at bruge det, der sker omkring én, til at lave strategien om, er typisk det, der adskiller f.eks. NL200 og NL400.

Problemet er, at vores ven her sikkert ikke opdager sine fejl! Ligesom jeg sikkert ikke ser de fejl, der forhindrer mig i at crushe højere niveauer... Godt nytår


 

Skriv en kommentar
andrewdk, lør, 08/01/2011 - 04:10

Føler mig personligt ramt Crying

Sune Berg Hansen, lør, 08/01/2011 - 12:26

Det skal du faktisk være glad for! Jeg bliver personligt altid glad, når jeg finder noget, jeg kan gøre bedre - når altså først ærgrelsen har lagt sig Big smile

Ender, man, 10/01/2011 - 10:47

Super blog.
hvor er den store fisk ved bordet fra?. Malta? Wink

Jeg føler mig også ramt, men det kræver vist også gode stats og noter på folk til at kunn foretage så gode en analyse.

Sune Berg Hansen, lør, 08/01/2011 - 16:53

Donken her er fra Brasilien i følge Partys software, så 'nothing personal' Smile Har tidligere nævnt nicks på spillere og fik bl.a. hængt Thor Ottesen (tour spiller og eks jægersoldat!) ud som donk. Det blev han ikke så glad for Wink

Mazter81, søn, 09/01/2011 - 00:33

Hej Sune

Dine blogs er jo helt fantastiske at læse.

Jeg har et spørgsmål til hånd 1. Jeg kan se din pointe med at den donkede reg skal sørge for at komme til at spille mod fisken i BB, men han skal vel også sørge for at "beskytte" fisken mod de andre regs, så han selv får muligheden for at ende op med fiskens $. Det er jo nok mest optimalt når han har position på dig - f.eks. Btn vs CO - Men er det ikke et ganske spot at gøre det i?
Det er jo dig der er klart bedst tilfreds med et spot hvor i er 3 til floppet og du har position?

Sune Berg Hansen, søn, 09/01/2011 - 02:23

@mazter81

Tak Party

Når der er en som spiller så dårligt og taber så meget, så vinder alle andre på det. Villains hånd spiller rigtig fint multiway (også ude af pos) - plus han har fisken som delvis 'forsikring' mod at blive bluffet ud - folk er altid mere honest, når der er en fisk med i puljen. Så er helt sikker på, at det er klart mest profitabelt at holde fisken inde (og holde potten nede). I hånden går det jo passivt for sig bagefter (her ser man tydeligt hvor klamt det er at være ude af position med dybe stacks). Nu da jeg ved, at villain 3-better 'med hovedet under armen' så vil jeg fremover 4-bette i det spot med hænder der spiller dårligt - dvs. alle hænder med blockers til monsters Ax KQ og den slags. Med hensyn til Button vs CO så kalder jeg aldrig 3-bets ude af position... Så her folder jeg eller 4-better og så er det dumt at 3-bette en hånd der spiller godt som KQs - du bliver 4-bettet ud eller vinder 3 big blinds i en situation, der er mere værd.

Mazter81, tor, 20/01/2011 - 17:34

Hej SUne

Tak for dit svar.