Sprængfarlig bombe

Hvem skal man røvpule for at få en croissant og en latte (Sprængfarlig bombe)

Det rette mindset - et af fremtidens vigtigste poker konkurrenceparametre. I dag kommer der et forslag til et pokermindset, og hvordan man kan anskue det. Jeg kom til at tænke på, hvor vigtigt det er, da jeg så filmen 'Sprængfarlig bombe' fornylig. Her har vi en hovedperson, Tonny, som i den grad tilter irl. Han  tænder helt af, når noget er 'uretfærdigt'.

Vi har alle sammen noget af Tonny i os. Hvad er det egentlig der sker?
Ifølge Jared Tendler (coach på hedengangne Stoxpoker - ved ikke 'hvor' han er i dag) sker der det, at forbindelsen til de øvre dele af hjernen bliver afskåret. Det er også det, der sker for Tonny: Han kan ikke abstrahere fra sin retfærdighedssans ligegyldigt, hvad omkostningerne er. Så han smadrer figurerne i biografens forhal og skal til at tæske en dyrepasser, fordi han ikke kan se giraffen. I begge tilfælde, mens hans børn er til stede - børn han har svært ved få lov til at se på grund af et overtændt temperament.

Han mister altså fuldstændig overblikket - og da han er en halv psykopat, får han det ikke rigtigt igen, selv længe efter episoden er overstået. De fleste af os er dog i stand til at 'holde øje med bolden' efterfølgende. Men som pokerspiller er det ikke nok! Det er ekstremt dyrt at 'tænde af' - kan koste en masse buy-ins. Hvordan undgår man det? I dag handler det kun om den her overtændte tilt (monkey tilt) - tilt kommer ellers i flere versioner (passiv tilt, scared tilt, zombietilt osv) og alle har nok et eller andet 'tilt-issue' - det har man, medmindre man spiller sit A-game altid.

Det første, man skal erkende, er, at når først man er på monkeytilt, er man i en meget primitiv tilstand og oftest ude af stand til hverken selv erkende man er på tilt eller holde op med at tilte. Så man skal helst ikke komme i denne tilstand, men hvordan? Jeg bruger følgende metoder:

1) Mental forberedelse: Tjek dig selv før du begynder at spille: a) Er du i balance? b) frisk? c) har lyst til at spille? Hvis ikke så lad være!

2) Før du starter: Lav et par korte åndedrætsøvelser - jeg bruger ofte 'The total exhale' som er anbefalet af Tendler. Metoden er simpel: Træk vejret ind gennem næsen og helt ned i maven (så langt du kan 'proppe' luften ned) og pust derefter al luft ud - til du nærmest hoster. Det giver en dejlig ro og balance, så du er klar til at blive max. stresset af variansguderne. Jeg genlæser også lige min lille dosmerseddel: Accept uden at dømme, træk vejret dybt, tage en pause?

3) Monitorer dit humør, mens du spiller. Når der sker noget irriterende - erkend det! Typisk siger jeg til mig selv: Det var irriterende! Og så ved jeg, at nu skal jeg altså lave nogle åndedrætsøvelser! Andre vælger lige at sidde ud et par hænder - hvad du gør er egentlig ligegyldigt, så længe du kan blive ved med at spille dit A-game.

4) Så sker der: Du bliver suget ud af en kæmpe donk, der rammer sin to outer på river! Og samtidig taber du (på andre borde) et all-in med kongerne mod esser og et med damer mod es, konge! Der røg altså lige tre buy-ins indenfor et minut. Det kom så hurtigt, at du slet ikke nåede at lave åndedrætsøvelser eller andet. Du kan mærke du bliver meget irriteret og sådan varm i ansigt. Du er med andre ord ved at brænde varm - eller måske er du allerede på monkeytilt. Når man bliver 'varm ' i ansigtet (steamer) er man i det røde felt. Det er så her jeg husker på Mcevoys ord (tror det var ham) da han skulle sammenligne sig selv med andre gode spillere: Min edge er størst, når vi begge to taber. Så jeg laver det hurtigt til et quest, at sådan skal det også være for mig. Hvis jeg bliver ved med at være 'varm', så tager jeg en pause.

5) Der kom lige et par bad beats fra den samme kæmpe donk oveni! Nu koger du og har lyst til at smadre et eller andet i bedste Tonnystil. Du nøjes dog med smadre musen hårdt ned i bordet og råbe ARGGGHHH - ingen tvivl: du er ikke i balance mere. Om du er på monkeytilt eller bare steamer  vil være individuelt, under alle omstændigheder så er det nu din sanity skal stå sin prøve. Kan du komme tilbage til dit A-game fra en tilstand af overtændt rage? Her har du faktisk chancen for at lære en helvedes masse om dig selv og din tilt. Hvordan opstod den, hvordan kommer du væk fra den? Hvis du er bevidst om, at du er på tilt så er det en unik chance til at lære at håndtere det bedre i fremtiden. Så analyser hvad der skete bagefter og lær af det!     

Personligt er det som regel min retfærdighedssans, der kan trigger tilt - jeg har ligesom en tærskel, og når 'uretfærdigheden' kommer over den, så bliver jeg rasende. Det er faktisk temmelig latterligt, og så derfor jeg forsøger at forberede mig selv på 'uretfærdige' oplevelser, inden jeg går i gang (accept uden at dømme).

Nogen tilter, hvis de spiller dårligt. Det giver ikke rigtig nogen mening i min verden (lige så åndssvagt som at have en tærskel for uretfærdighed), for man spiller jo ikke dårligt med vilje! Sklansky skrev et eller andet med at han ikke blev sur på sig selv hvis han tabte - kun hvis han spillede dårligt - sikkert udmærket mindset. Men 1) ofte kan man ikke se - in the heat of battle - at man spiller dårligt 2) Det giver kun mening at blive sur på sig selv hvis det får én til at spille bedre.

Vil det her være en hjælp til verdens Tonny'er? Næppe - de har ingen chance ved pokerbordet. Men os andre bør gøre hvad vi kan for at bekæmpe den indre Tonny.   
    

Skriv en kommentar
RockogRul, tir, 01/02/2011 - 19:46

Super god læsning! Tror også selv jeg er på den traditionelle "retfærdigheds"-tilt.

bjorna1980, ons, 02/02/2011 - 00:45

Fremragende læsning hea

Noget alle der spiller poker, inkl. undertegnede, kan arbejde med.
.

GeneralVux, ons, 02/02/2011 - 15:58

Udemærket!

Der er ligesom to helt overordnede måder at håndtere tilt på. En er at forsøge at ignorere den og forsøge ikke at lade den få indflydelse. Den anden måde er at beabejde det man går på tilt over. Hvad kender du af metoder der falder i kategori 2?

Olando, tor, 03/02/2011 - 00:23

Retfærdighedstilt...

Absolut min værste pokermodstander, jeg har bare aldrig haft et præcist navn på det før. Tak for hjælpen Shy

Har du haft lejlighed til at læse "The Poker Mindset"? Hvis ikke må jeg klart anbefale den.

Sprængfarlig bomber er i øvrigt en ganske munter film, der ligeledes kan anbefales!

Sune Berg Hansen, ons, 09/02/2011 - 21:02

Hej Olando jeg har læst The poker mindset og også flere andre lignende bøger. Som altid hjælper de et stykke tid! Når man så har vundet og vundet og vundet glemmer man ligeså stille ens mindset igen Sad - bliver for resultatorienteret Cash begynder at tabe, tager sig sammen og læser en ny bog om mindset eller ser nogle videoer (eller genlæser en af de gamle) - og vupti så kører det fint igen. Sådan fortsætter det om og om igen - har aldrig fundet en permanent balance, men er klar over, at det (for mig) kræver evigt arbejde og det fungerer så på den måde. Men ville være federe at bare 'fikse' det en gang for alle.