Og vinderne er…

Everybody who is incapable of learning has taken to teaching (Oscar Wilde)

 

At finde de to som skal have coaching de næste 2-3 måneder, har ikke været let. Faktisk var det helt umuligt. Efter at have læst alle ansøgningerne igennem flere gange, stod det helt klart, at alle faktisk havde gjort noget ud af det og sendt en god ansøgning – mange tak for det. Det endte med et flip mellem flere af kandidaterne, og nu kan jeg  vist ikke udskyde den længere.

 

Phantastisk vil blive coachet af Sune (mig) og sponsoreret af Betsafe (bankroll til projektet).

 

Adax17 vil blive coachet af Peter og sponsoreret af Betsafe.

 

Tillykke!

 

De nærmere betingelser vil blive beskrevet i en mail senere i dag.

 

Det vil blive spændende at se, hvor meget man kan få ud af den her slags coaching. Heldigvis vil forløbet som bekendt være helt åbent, da Phantastisk og Adax17 er forpligtet til at skrive blogs undervejs, og de også kommer til at spille ’in the open’ med kendte nicks på en ny (betalt)konto.

 

Vi håber selvfølgelig ikke, at folk som ikke blev valgt, bliver alt for skuffede – just another bad beat.  At der kom så mange velmotiverede og godt formulerede ansøgninger, var en stor overraskelse og meget positivt. Det har i hvert fald givet ideen til et senere gruppeforløb, hvis det her går godt.  Om ikke andet så har alle, der skrev en ansøgning, nok fået noget ud af det, for det er sundt engang imellem at kigge på sig selv udefra og tænke lidt over prioriteringer/svagheder og styrker.

 

Personligt regner jeg med at blive en bedre pokerspiller i løbet af de næste tre måneder! Det er den såkaldte ’forklaringseffekt’, jeg håber at få fuld udbytte af. Typisk når man skal forklare ting, så falder de lidt dunkle punkter i ens viden bedre på plads (eller man opdager, man ikke har forstået det!) –Vi kender det alle sammen, når der kommer én (evt. en selv!) og siger ’jeg forstår det ikke’, og man svarer ’hvad er det du ikke forstår?’, og mens de forklarer, siger det Pling! Efterfulgt af et ’aaah nåh ja’ .
Stay tuned for nu sker der snart noget Big smile

 

Skriv en kommentar
Ender, tor, 09/09/2010 - 14:20

Tillykke til vinderne, det var nogle gode valg. Mon ikke vi andre kommer vil at kunne lærer noget fra side linjen, det regner jeg med.

katten-QJ, tor, 09/09/2010 - 14:51

Tillykke til de udvalgte skal der da også lyde herfra. Det bliver spændende (og som Ender så rigtigt siger) sikkert også lærerigt at følge med i div. blogs og tråde om emnet.

Så må vi jo se om det ender med at være "lærene" eller "eleverne" der lærer mest af hele seancen. Big smile

zachdk, tor, 09/09/2010 - 17:09

Stort tillykke til begge, bliver spændende at følger. Håber der kommer et par tips og tricks i blogs m.m. Smile