Learning curve

If you hold a cat by the tail you learn things you cannot learn any other way (Mark Twain)

Indlæringsgraf lyder så dumt, så det vil jeg ikke kalde det. Jeg har mange interesser og hobbyes, men den største er så klart:

Hvordan man bliver god til noget!

Det er jo et ufattelig kompleks spørgsmål, som naturligvis ikke kan besvares entydigt. Men det betyder ikke, at det er en fejl at tænke over det (hele tiden).  Langt fra og folk der aldrig tænker over det, ender altid med at gå i stå i en eller anden blindgyde eller – hvis de er heldige – lige præcis, hvor de skal være. Men det sidstnævnte vil altid være et tilfælde. Så åbn øjnene og skrue og for nysgerrigheden. Jeg er flink, så jeg vil gerne forsøge at hjælpe lidt på vej!

Mentale  øvelser:

A) Skriv en liste over ting du er god til. Med god menes bedre end dine kollegaer, venner, familie eller andet. Måske er du pisseringe til alt, men så skriv det ned du er forholdsvis mindst ringe til.

B) Skriv ned hvad du gjorde for at blive god til det, du er god til. Hvorfor blev du lige præcis god til det? Var det talent? Hårdt arbejde? Fik du ekstra hjælp? Interesserede det dig mere end andre ting?

C) Brugte du en bestemt metode, og i givent fald hvilken? Er det en metode, du kan bruge på andre områder? Hvis ja, gør du det?

D) Hvorfor blev du ikke bedre? Kan du kun blive god til bestemte ting, eller er det et spørgsmål om vilje og lyst?

E) Hvad med de ting du er dårlig til? Arbejder du med dem? Ignorer dem? Lever med dem?

Personligt lærer jeg klart bedst af eksempler! Så i det følgende vil jeg bruge de mentale øvelser på mig selv indenfor to ting, jeg er relativt god til: Poker og skak.

A) Jeg er nummer ca. 200 i verden i skak (ca. 300 millioner kan reglerne, og der er mindst 7 millioner aktive spillere), så det er jeg ret god til. Poker har jeg tjent gode penge på de sidste 5 år, og det mener jeg også jeg er ret godt til. Ikke så forholdsmæssig god som til skak, men alligevel i top 1% af befolkningen. 

B) I skak levede jeg og åndede for skak i lange perioder, indtil jeg blev stormester. Jeg gik bestemt ikke den lige vej, men det lykkedes mig at blive ved med at blive bedre kontinuerligt. Så stædighed var en stor del af det. På det sidste er jeg faktisk blevet bedre, fordi jeg simpelthen forstår mig selv bedre. I poker har jeg prøvet at undgå samme fejl som i skak – ved bl.a. at fokusere meget hårdt på at have alt teori på plads (Jeg er en intuitiv type, så det vil altid være min svaghed – ligesom f.eks. grammatik). Ellers har jeg egentlig gjort det samme men været meget bevidst om, at det jeg kan, når jeg er god, er at bruge en 'trænet intuition' – frem for f.eks. matematikerlogik.

C) Jeg har altid været en kopist! Jeg ser et eksempel og så bruger jeg det. Efterhånden som ens forståelse øges, kan man overføre ens viden til nye områder. I skak var det ved at gennemspille en masse mesterpartier. I poker har videoer været en meget stor faktor i min udvikling. At se nogen gøre noget og forklare, hvad de gør, går simpelthen lige ind i min 'learning curve'. Så instruktive eksempler er vejen frem for mig med  'alt'.
 

D) Jeg startede først i skakklub som 12-årig, og det er naturligvis et handicap (i dag bliver de bedste jo stormestre som 12-årige!). Det samme i poker, hvor det havde været 'smartere' at være 20 år, da internetpoker boomet kom. Men jeg har heller ikke gjort alt, jeg kunne – slet ikke – men det er der nok ikke nogen, som gør?! Ydermere skal det selvfølgelig med, at jeg nok også mangler 'noget' for at nå helt til tops – Der er mange som 'fatter ting' meget hurtigere mig, så mit potentiale har nok aldrig været til top ti selv med et optimalt forløb. Who knows?

E) Ja! Men ikke alle sammen. Nogle ting – sy f.eks. - har jeg bare valgt at ignorere. Men på alle områder, der betyder noget for mig, forsøger jeg at plugge leaks! Dvs. de ting jeg er dårlig til, prøver jeg at gøre bedre eller eliminere. I skak laver jeg f.eks. taktikopgaver for at blive bedre til at regne. I poker forsøger jeg (på forskellig måde) at gøre mine range analyser bedre, og jeg arbejder også en hel del med det mentale (anti tilt træning).

Så er det din tur - håber det sætter nogen tanker i gang Smile

Skriv en kommentar
The Greek, tir, 26/10/2010 - 15:59

Når Kurven knækker!

Fin blog Sune Smile

Når man sætter sig for at lære noget nyt, vil ens 'learning curve' ofte stige ganske hurtigt i starten - ganske enkelt fordi de ting der måske forekommer dig naturligt, hurtigt vil sætte sig på plads.

Mit problem består i, når kurven så knækker igen - man løber på de ting (inden for en given 'disciplin'Wink der ikke forekommer dig helt naturlige, og her opstår frustrationerne og tvivlen på egne evner ofte. Jeg kunne forestille mig, at de som skak-spiller på vejen til det høje niveau du befinder dig på, er løbet ind i mange fejl du har begået igen og igen. Når du har nået det niveau du har, så må du ganske givet have de rette værktøjer til at komme igennem muren, som 99,9% af alle andre der forsøger sig, render panden imod.

Michael Laudrup har i et interview engang medgivet, at talent naturligvis skal til (det går meget hurtigt over i en snak om arv og miljø) hvis man skal blive god inden for en disciplin - men han mente også at han overdrev, hvis han sagde, at talent betød mere end 10% - mindst 90% er hårdt arbejde.

Nu er du blandt de bedste inden for dit felt - kan du give den danske fodboldgud ret i dette synspunkt?

Jeg er ikke tvivl om, at min største forhindring i at blive (rigtig) god til forskellige ting, er bevidstheden om dette 'knæk' på kurven. Der er således go value i starten, hvor jeg lærer hurtigt - men pludselig skal man arbejde hårdere for at tage et skridt op af stigen, og så kan det se ud som om, der er value i at begynde at lære noget andet, hvor man så for en tid igen vil lære ganske hurtigt. Problemet er, at man aldrig bliver rigtig god til noget på den måde.

Jeg tror du har fat i en god pointe, når du siger man skal skitsere sine styrker og svagheder - så vil det stå mere klart, da man tvinges til at forholde sig til de enkelte aspekter. Det er selvfølgelig spændende, når man så finder ud af, at det er den samme forhindring der står i vejen, uanset disciplinen; Hvad gør jeg når kurven knækker!