En livlig fantasi

He who risks and fails can be forgiven. He who never risks and never fails is a failure in his whole being. (Paul Tillich)

Da jeg var lille, skulle der ingen ting til for at påvirke mig: Hvis jeg f.eks. så en Rocky film, var det sikkert som ammen i kirken, at jeg 10 minutter efter filmen sluttede, var ude i haven og lave en træningsbane. Og hvis jeg så en eller anden kung fu film, så var den også helt sikker - de næste par timer stod den på karatetræning. Engang lavede jeg oven i købet de fineste ar - som i Enter the Dragon - på min arm, lavet med en hobbykniv (fem flotte striber for evigt, man er så dum nogle gange).

Nu skrev jeg 'da jeg var lille', men det er faktisk slet ikke rigtigt! For jeg er stadig helt vildt nemt påvirkelig: Efter at have set tre sæsoner af 'Californication' havde jeg den største lyst til at slå op med min kæreste og teste, hvordan det er at være single igen! (aka damejagt). Hvis jeg læser en bog, lever jeg mig stadig også helt ind i den. Jeg laver ikke længere træningsbaner, efter en fed boksefilm, men jeg får faktisk lyst til at begynde til boksning! Og selvom jeg har været ikke ryger i snart mange år, så fik jeg alligevel lyst til at ryge efter at have set filmen 'Control' - der er helt vildt übercool – og de ryger naturligvis hele tiden. Det gør jeg dog ikke, men inspirationen er der.

I min alder burde man jo være mere afklaret - og det er jeg egentlig også - men jeg bliver stadig inspireret! Det ser jeg faktisk som en god ting, selvom det er lidt pinligt, at man stadig kan drømme om at begynde til karate eller få en sixpack, som ham ’bøsserøven’, der står i Ambercrombie & Fitch… (misundelse er sådan en grim og naturlig ting).

Realismen har dog for længst lagt en grå film over alle drømmene. Som Bruce Springsteen synger: 'Now the hardness of this world slowly grinds your dreams away’ – problemet er naturligvis, at man efterhånden har fundet ud af en masse ting, der ikke kan lade sig gøre. F.eks. har jeg nu helt opgivet turen op til de helt høje stakes. Jeg kan simpelthen mærke, jeg hverken har lysten eller drivet og nok heller ikke evnerne. Men jeg har stadig lyst til at blive bedre. Og som Ove Verner Hansen (skurk i Olsen Banden) ville sige: Jeg ved lige præcis hvordan!

Det inkluderer nogen ting, som ikke kræver fantasi og inspiration, men snarere det lange seje træk (en frygtelig sætning, prøv lige at smag på den: ’det lange seje træk&rsquoWink. Så der er ikke en eller anden superfilm, der kan hjælpe her, men faktisk er der en bog...

For jeg er næsten færdig med ’The Mental Game of Poker’ af Jared Tendler, og den har lige det der skal til for at blive bedre – meget bedre. Alle mulige former for tilt, som jeg ikke anede, at jeg havde, vælter frem!

Nu er det jo sådan, at det tager 28 dage at få en nye vane (ifølge en coach vi havde på kontoret), så nu må vi se, om jeg kan holde kadencen. Jeg vil i hvert fald prøve at holde fast og håber så min fantasi ikke løber af med mig – når det bliver kedeligt, og det bliver det meste på et tidspunkt.

Skriv en kommentar
RockogRul, tir, 19/07/2011 - 19:42

God blog Sune. Hvor har du købt bogen henne?

Har luret lidt på nettet om ham Jared fyren og set et par videoer på youtube. Han virker meget inspirende.

Sune Berg Hansen, tir, 19/07/2011 - 19:25

Bare google Jared Tendler, så kommer du til hans hjemmside. Og den er ikke bare god - den er klasser over tilsvarende (en helt ny standard) - alle kan lære noget.

andrewdk, tor, 21/07/2011 - 00:06

Note til mig selv:
Hvis jeg skal holde filmaften med Sune, skal vi ikke se Hitman eller Brokeback Mountain.

Sir Hardtrance, lør, 30/07/2011 - 20:20

Faktisk troede jeg en overgang at den overskrift var noget sm var skrevet om min kone.