Mit fucking dilemma

Mit fucking dilemma

 

Vi kender det sikkert alle sammen. Man laver noget man godt kan lide, men det går faktisk ikke så godt som man kunne ønske. Det kunne være hvad som helst vi går og foretager os; det kunne være arbejdet der ikke lige gik som det skulle, det kan være man ikke synes det kører skide godt derhjemme, bilen fungerer måske ikke helt, det fuglebur man er i gang med at lave er måske ikke blevet helt lige, eller en million andre ting. Hvad alle disse ting har til fælles er, at det er ting som vi på en eller anden måde godt kan lide at have med at gøre, men som vi på en eller anden måde ikke rigtigt synes fungerer. De fungerer måske nogen gange, og andre gange synes man bare det er lort. Problemet bliver så bare at den, hvad skal vi kalde den, ”overall-følelse” vi får af hele situationen, bliver noget negativ. Det leder så igen til, i hvetfald for mit vedkommende, at jeg siger til mig selv: Fuck dig din nar, du kan jo INGENTING! Du kan lisså godt stoppe med det du nu er i gang med, for det fører jo ingen steder hen. Det har jeg jo lige bevist overfor mig selv, i og med at det jeg havde gang i er floppet. Det må jo betyde at jeg ikke dur til det.

 

Men hvor vil jeg så hen med alt det her?

 

Jo, ser du. Alt det her handler, i hvert fald i den her sammenhæng, om poker. Alle disse ting som jeg beskriver, handler i bund og grund om min, manglende?, evne til dette vidunderlige spil.

 

Jeg har spillet poker siden jeg var 12, eller deromkring. Det vil sige at det er langt over 20 år nu. Ja jeg er ved at blive en gammel idiot. Men det har egentlig først været de sidste 10-12 år jeg rigtig har spillet det jeg ville kalde det mere seriøse poker, altså poker hvor man vitterligt kunne vinde noget. Jeg startede vel op som de fleste, dvs. med at ikke vide ret meget om Hold’em, og Omaha, men alligevel synes at det var sjovt at spille. Så jeg reggede på forskellige sites, og spillede egentlig bare løs. Jeg havde aldrig læst en bog om det, som de fleste vel dengang, så jeg spillede udelukkende på fornemmelsen. Det gik da også nogenlunde på de små stakes. Jeg spillede faktisk kun cash til at starte med, og yndlings-level var 025/0.50. Jeg tror det lykkedes mig at lave et overskud på 500 kr. eller noget i den retning.

 

Nå, men det gik jo hverken værre eller bedre end at der så kom et forum, hvis navn vi ikke skal nævne her, og jeg begyndte at skrive lidt der. Nogle af de første posts var, set i dag, totalt latterlige spørgsmål, som jeg aldrig burde have stillet, men på daværende tidspunkt var de spørgsmål vel nok blevet til et problem for mig, eller havde jeg nok ikke stillet dem. Det udviklede sig dog i negativ retning, da et par stykker der af en eller anden grund syntes jeg havde mere eller mindre knald i låget, og det endte med at jeg faktisk blev så sur at jeg slettede min profil der. Hvis jeg ikke selv havde gjort det, var det nok blevet gjort for mig, for jeg har sommetider en tendens til at flippe totalt ud hvis jeg synes noget er uretfærdigt, specielt hvis det omhandler noget hvor jeg VED jeg har ret men folk insisterer på det modsatte og så giver jeg igen af værste skuffe.

Den ene af de personer skulle senere vise sig at haunte mig her på Txp også, men i dag synes jeg bare at vedkomne er en spade.

Denne person sagde på et tidspunkt til mig: ”Stop med poker. Hæv din resterende BR, spil en masse Freerolls, og vær glad hvis du vinder noget som helst, og hæv det så i en fart, for du kommer aldrig til at spille om noget som helst hvor du har betalt for at være med. Du kan ikke spille poker”.

 

Men har han så ret i det?

 

Det må han jo ha’. For jeg har jo aldrig vundet noget stort, bortset fra 2 TXP. Tours.

Jeg har jo aldrig cashet seriøst i en megatour, bortset fra en enkelt gang hvor jeg vist nok kom i top 5. Jeg kan ikke mindes jeg har vundet en FR.

Bevares, jeg har da spillet en del SnG’s,  men det plejer jo også at gå af helvede til i den sidste ende.

 

Så jeg må sige at den udtalelse på en eller anden måde har gjort et indtryk på mig, for hvad nu hvis manden har ret? Jeg fik endda en mail af vedkommende hvor han kaldte mig et eller andet i retning af idiot eller lignende; og det er måske netop det jeg er: En idiot, fordi jeg bliver ved med at spille trods min manglende evne. Men det gavner selvfølgelig dem jeg spiller imod, da det er lette $ for dem. Så på den måde er det jo egentlig godt nok, så kan jeg da i det mindste hjælpe dem lidt.

Det er som om det sidste ½ år har været én stor nedtur med alt jeg har rørt ved. Både mht. poker og alt muligt andet.

Standardbemærkningen vil altid være: Så hold en laaang pause.

Men…

 

Problemet er at jeg elsker at spille. Skulle jeg stoppe helt nu efter at have spillet i så mange år? Well, måske det er tid. Måske ikke. Det er det som er mit fucking dilemma. Jeg kunne jo ”sagtens” begynde at læse flere bøger, se flere videoer eller poste flere hænder i forum.

 

Det første er egentlig ikke noget problem, da jeg har nogle stykker liggende som jeg bare kunne gå i gang med. Problemet er bare at jeg ikke helt føler det hjælper. En af mine tanker går på, at det er sgu da lige meget at jeg læser bøger hvis mine donk-modstandere ikke gør. Forestil dig du sidder og spiller en turnering, og du kigger ned i  AA. Du laver et std. Raise på fx 4xBB + 1 for hver limper. Så langt så godt. Vores ven som sidder et par pladser væk kigger ned i fx K7s og vælger at kalde, for ”De har jo samme farve”. Naturligvis buster vi her da han rammer farven på river. Når det sker, så er det jeg føler at der nytteløst at læse noget som helst, fordi man gang på gang render ind i disse tåber som tydeligvis fatter mindre af hvad det går ud på end en selv. Bruge en masse tid på at forsøge at gøre sig bedre. Det hele virker totalt spildt. Det kan da ikke passe at det skal gå sådan når man nu forsøger at gøre sig bedre? Det ville vel svare til at man stiller op i en eller anden sportsgren, totalt uforberedt og så vinder hele lortet foran dem som har trænet i årevis.

 

”Jamen det er jo det vi kalder varians. Det kommer til at udligne sig til sidst”. Ja tak, det kan godt være det gør det, men når denne ”varians” har varet så længe, så er det at man begynder at tvivle på egne evner, og når det sker så er det man begynder at spille som lort selv om man godt er klar over at det ikke er sådan man ”bør” spille, med hva fanden, det virker jo for de andre, så hvorfor skulle det ikke virke for mig?

 

Noget andet man kunne kigge på var om man så egentlig ikke spiller for lavt? Jeg har flere gange set folk skrive: Hvis du taber for tit, så prøv at søge bedre modstand.

Dette er måske rigtig nok, men hvor finder man så det? Det gør man vel for det meste på de højere niveauer. Problemet er så bare, at hvis det skal gå helt efter bogen, så skal man jo have en anseelig bankroll for at spille der, og hvordan får man så det? Ja enten ved at have røven fuld af penge, eller arbejde sig derop. Det sidste ville så afgjort gøre sig gældende for mig, da jeg absolut ikke har røven fuld af $. Problemet ligger så i det førnævnte, nemlig at dem som spiller på de niveauer mange gange er lidt for heldige, og så går det kun én vej.

 

Jeg kunne også begynde at poste en masse hænder i forum, men det har jeg det skidt med. Grunden til det er at jeg føler jeg ville blive til grin. Forstået på den måde at folk vil tænke ”Nååh, det er ham fjolset som lige har skrevet at han stopper, men nu poster han sgu hænder i analysen. Hva fanden er det for noget pis? Ham kan vi sgu ikke ta seriøst. Det er ligesom en selvmorder der hopper ud fra en bro og overlever”

Jeg har intet imod fx at stå på en scene og blive til grin, men lige nøjagtig i det her tilfælde så vil jeg ha det rigtig skidt med det.

 

Alt dette lagt sammen er mit fucking dilemma. Jeg har sikkert glemt noget, men du er sikkert faldet i søvn allerede nu, så jeg vælger bare at cappe den her.

 

Som jeg ser det har jeg følgende muligheder:

 

  1. Stoppe helt (og gøre en vis person glad)
  2. Fortsætte i samme spor, og gå HELT ned med flaget
  3. Begynde at bruge en masse $ (som jeg ikke har) på coaching osv.(og håbe det hjælper)
  4. Læse ALLE de bøger igennem jeg har, og poste hænder med risiko for at jeg føler mig til grin (og håbe det hjælper)

 

Det er noget som jeg skal overveje meget kraftigt det næste stykke tid. Nu vi se hvad fremtiden bringer, men jeg skal nok finde en løsning på det. Måske………..

 

Den eneste grund til at jeg IKKE er stoppet før er, at der trods alt, er visse personer som har formået at holde mig flydende, og det skal de ha et STORT tak for, I ved selv hvem I er.

 

Så der er det.

 

Mit fucking dilemma.

Skriv en kommentar
Istappen, søn, 13/02/2011 - 15:33

Hej Hardtrance,

Når man læser din blog er der ingen tvivl om at du elsker at spille poker. Jeg kender andre som har det ligesom dig - fælles for dem alle er det, at de ikke deltager i håndanalyse debatter, ser coaching videoer eller på anden vis forsøger at forbedre deres spil. De har, som dig, også læst nogle bøger igennem men det har ikke hjulpet på deres spil. Måske er det "læs og forstå" den kniber med. Ellers er bøgerne forældede og tager udgangspunkt i pokerteori som var god nok til at være vindende i 2006, men som i dag er utilstrækkelig. Jeg anbefaler ikke længere pokerbøger til nye spillere - ikke fordi de ikke kan være gode, men fordi det er meget nemmere at "læse og forstå" når man får visuelle hjælpemidler med oveni hatten. Derfor har disse video coachingsites som cardrunners.com stor succes - fordi de rent faktisk hjælper en masse spillere. Den eneste bog jeg vil anbefale dig at læse, er som jeg har sagt "The Poker Mindset", som netop tackler det psykiske bag om spillet - forståelsen af varians og volumen af poker man skal spille. De ting tror jeg oprigtigt talt ikke du har skabt forståelse for i løbet af de mange år du har spillet poker.

Jeg skrev også en masse om det i din seneste blog, så jeg vil ende med at sidde og gentage mig selv hvis jeg skriver videre, men for lige at resumere så vil jeg anbefale dig følgende:

  1. Læs The Poker Mindset - og læs den så én gang til
  2. Hvis du spiller cashgames - invester i Holdem Manager og følg med udviklingen.
  3. Invester penge i et video coaching site og se en masse videoer
    - Du behøver ikke bruge 200$ på en time med Saibot. Nogle videosites koster under 100 kr om måneden.
  4. Spil en masse poker og husk at stoppe op engang imellem og brug tid på at analysere dit spil.
    - Har du ikke lyst til at gøre det offentligt, er der masser af "gør det selv-litteratur" som kan hjælpe dig med at finde dine leaks, for dem har du helt sikkert en masse af. Du bør - indtil du har flere vindende sessions end tabende - bruge den samme tid på analyser/leaks-spotting som du gør på rent faktisk at spille poker. Spiller du én times cash session, brug derefter en time i HEM på at se hvad der virkede og hvad der ikke gjorde - og hvorfor!

Alternativt kan du:

  1. Gøre endegyldigt op med dig selv at du er en hobbyspiller, som ikke gider bruge tid og ressourcer på at blive bedre.
    - Jeg minder igen om at det i min bog er helt legitimt at indse at ens hobby ikke nødvendigvis bør være en indtægtskilde. Fx. har jeg aldrig tjent en krone på at spille fodbold eller basket om sommeren. Til gengæld har jeg heller aldrig troet at jeg var pro-spiller. I så fald skulle jeg have trænet meget mere... Smile

Intet nyt under solen her. Jeg har sagt det hele før. Jeg synes ikke du skal stoppe med det spil du elsker og som giver dig så mange gode stunder. Men du skal stoppe med at tæve dig selv mentalt dagligt over det, for det er det sgu ikke værd.

dvdl, søn, 13/02/2011 - 16:11

Du har kun to problemer HT.

1 ) Du læser IKKE hvad folk skriver/råder dig til

2) Du er alt for negativ og gør ikke noget ved

Var dit lvssyn ikke så sort ville det se meget anderledes ud for dig, men du gør ikke noget ved problemet ud over at forsætte i samme tromle og så smide en stort set idendisk blog hver 3 mdr. Jeg siger det igen, kom i kontakt med en psykolog eller mental træner og kom over dette sort syn i dit liv, før det sker så hælper intet af alt det andet du gør. Og skal jeg være helt ærlig, som du ved jeg er, så er det altså ved at være trættende at se de "samme" blog indlæg igen og igen hvor folk råder dig igen og igen uden du gør noget ved det.

Derfor er mit sidste råd til dig, og det er sidste gang jeg gider skrive fordi hvis det ikke siver ind så er du et håbløst tilfælde. opsøg en mental træner eller en psykolog, og gør noget ved dit sorte livssyn.

Den her tråd kunne jo lige så godt ha været om alt muligt andet end poker, jeg og andre har set dig være præsis så negativ over alt muligt andet gennem det sidste meget lange stykke tid.

Jeg håber inderligt det siver ind og du gør noget ved det, hvis ikke jamen så giver jeg op, og vil ikke frem over svare på den samme blog tråd eller forum tråd igen og igen.

Dette er skrevet i den bedste mening, og jeg ved andre vil bakke mig op, så HT min ven lad det nu sive ind........

DrunkSon, man, 14/02/2011 - 10:57

For det første vil jeg sige, at jeg bestemt ikke faldt i søvn, da jeg læste din blog. Det er en af det bedste og mest fængende blog's der har været længe. Ikke den sjoveste, ikke den med flest billeder, men den der når længst ind.

For det andet, så skriver du, at du aldrig har vundet noget stort. Men hvad er stort?

Er det at vinde WSOP (selvfølgelig er det, det), men har du deltaget i WSOP? Nej, vel. Derfor har du heller ikke vundet WSOP.

Da jeg vandt en 1$ MTT syntes jeg det var vildt, og det synes jeg stadig. Men er det stort at vinde 100$? For mig var det.

Du har vundet 2 TXP tours!

Jeg spiller selv med i TXP tours. Selvom jeg ved, at det er negativ EV, for alle spillerne, der er med i TXP, er gode spillere. Langt over gennemsnittet. Men jeg gør det for hyggens skyld. Og hvis nu man slutter bedre, end en af dem man ved spiller NL 1.000.000, så er det bare et plus.

Vedr. dit spil, så synes jeg du spiller rigtig godt, det eneste jeg måske kan sige om det, med min ringe erfaring, er at du skal være mere aggressiv, når turneringen nærmer sig sin slutning.

Jeg håber, at du vil fortsætte, både med spillet, samt dine fine (humoristiske) kommentarer på forummet.

Istappen, man, 14/02/2011 - 13:29

@DrunkSon

Der er typisk så god added value i TXP turneringerne (ikke kun i form at kontanter, men også præmier i det lange løb som fx. buyins til Live events) at det er alt andet end -EV at deltage. I går fik man et buyin til en værdi af $34.50 på William Hill for kun $5. Det kan godt være man ikke er favorit til at vinde, men nu har jeg selv spillet mod dig, og du spiller ganske habilt poker og er også tit med fremme hvor det er ved at være sjovt.

DrunkSon, tir, 15/02/2011 - 17:20

Glemte helt at skrive, at jeg aldrig har har vundet en TXP Tour. Bedste placering har været en anden plads, og her var jeg heads-up mod DIG Wink

Istappen, tir, 15/02/2011 - 18:01

@DrunkSon

Hehe, så var jeg vel en luckbox da jeg tog den ned? Smile

Anyways, der kommer masser af TXP Liga events i fremtiden, så du skal nok nappe din skalp før eller senere. Og at vinde en TXP Liga turnering er altid noget specielt. Smile

andrewdk, ons, 16/02/2011 - 19:14

Da du er tabende spiller (som jeg forstår det) så går jeg først og fremmest ud fra at du sætter et beløb af hver måned som du har råd til at tabe.
Det er i hvert fald det første du bør gøre.
For det går én endnu mere på, hvis der tabes penge som der egentlig ikke er råd til.

Jeg er også tabende spiller fodboldgambling, men jeg spiller sgu alligevel fordi jeg ligesom dig og poker finder det skide sjovt.
Da jeg ikke spiller for mere end jeg har råd til (da jeg ved spillet er -ev for mig) så er alle præmier blot en ekstra glæde når jeg rammer.

Derudover så ville jeg se det som en kæmpe motivationsfaktor til at blive bedre, hvis der var en person der blev ved med at sige jeg var en idiot der altid ville tabe penge på poker.

Jeg synes derfor ikke at du skal holde dig tilbage med at poste nogle hænder her på forum.
Jeg synes tonen er rigtig god herinde, så selvom du skulle poste nogle hænder hvor du "risikerer at blive til grin",
så vil kritikken forhåbentlig kun blive fremført i en pæn tone.

grisen25, søn, 20/02/2011 - 12:36

kan sagtens følge dig HT.

og vi har vel allesammen været der, eller nogle af os ihertfald.

mig selv personligt valgte linien at gøre det til ren og skær hobby, da jeg ikke havde evnerne medfødt og ikke tiden til at gøre mig bedre ved at arbejde med mit spil.

om jeg på et senere tidspunkt i min livscyklus, vil prøve en anden vej med mit poker-spil skal stå i det uvisse, men en ting er sikkert og det er at jeg nok aldrig lægger det helt på hyllen, da jeg finder det underholdene at spille, (og ja selvfølgelig er det sjovest hvis man vinder lidt i ny og næ) men det er ikke derfor jeg spiller.

men GL herfra hvad sti du end måtte vælge.

mvh. grisen