Guldhammer og Sir Hardtrance på fisketur i det midtjyske

Jeg var af Morten Guldhammer blevet inviteret til et homegame i nærheden af Herning, og den slags siger man jo ikke nej til. Det var meningen at ”lotto-Henrik” skulle komme, men han var ikke dukket op.

Jeg startede med at køre en tur til Randers banegård, hvor vi havde aftalt at jeg skulle samle Morten og hans kammerat Thomas op. De kom fra hhv. Aalborg og Hirtshals så det var noget af en tur de var på. Selv havde jeg lidt over 100 km.

 

Turen nedad forløb uden problemer, og vi ankom cirka ½ time før start, så der var tid til at hilse på folk, og få sig en smøg, eller hva' man nu måtte ha lyst til.

Der var en lille flok som var blevet forsinket, hvorfor fandt jeg egentlig aldrig ud af, om de var kørt forkert, eller bare var lidt sløve.

Enkelte havde taget turen hele vejen fra København, og respekt for det.

Der foregik i et for-lokale i forsamlingshuset som var lejet til formålet. Der var 26 mand (25 og 1 kvinde) samlet, hvorved de fleste åbenbart havde mere eller mindre kendskab til hinanden.

 

 

Nå, men vi blev samlet, og det hele ku starte. Blinds var sat til at vare 45 min, og 15k start-stack, så rigeligt tid til at vente lidt på de gode hænder. Der var 5 pladser betalte, og en stor vandrepokal til vindere.

Vi tre nordfra blev placeret ved hvert sit bord, ved lodtrækning naturligvis. Så det var ikke så nemt lige at holde styr på hvem der havde hvad.

 

Jeg forsøger altid lige lure folk lidt ud, og prøve at sætte en label på, hvem der kan være gode og hvem som bare kommer for at drikke bajere. Det begyndte at blive ret tydeligt efter nogen tid. Der var i øvrigt en nordmand med, og han klarede sig rimelig godt. Så længe det varede.

Der var absolut fyldt med friske fisk, og der var mange som hev chips rundt på bordene hurtigere end du ku sige sporvognsskinneskidtskraberassistentafløser. Så jeg satte mig ned ved min anviste plads, i øvrigt som dealer.

 

Jeg sad i starten på et 8 mands bord, og de var sgu ikke blege for både at straddle (Der blev ikke protesteret før 3. gang han forsøgte det, men helt ærligt, hva gør det.?? Vores kære nordmand var i øvrigt temmelig vågen, da han pludselig annoncerede at der var et kort der var bøjet lidt i det ene hjørne, så vi skulle lige ha et nyt deck. Da han så fandt ud af at han rent faktisk havde siddet med KK, blev han sgu lidt stiv i blikket. Lidt senere fandt han så endnu et ”mærket” kort. Det viste sig at der på det ene var en trykfejl. Lækkert med vågne folk, igen. Det var i øvrigt helt nye, men temmelig billige, u-udpakkede decks vi brugte, så ikke noget snyd der.

Nå, men vi fik et nyt deck, og spillet blev genoptaget ved bordet.

En hånd som jeg sidder og tænker lidt over, men som jeg selvfølgelig godt ved jeg ikke ku gøre meget ved, var da jeg fik AQ, og raiser uåbnet. Et par mand går med, men floppet er desværre ubrugeligt for mig, så jeg checker. Næste mand better, der bliver kaldt, og jeg kan ikke se anden udvej end at folde. Det næste der så sker, er det klassiske scenario. Der kommer en Q på turn, og satme om ikke der kommer en mere på river. Selv om det måske var et godt folk i spottet, kan jeg sgu ikke la' vær' med at tænke: ”Store idiot”. Nå, men vi må videre. Ny hånd, nye muligheder.

 

Det varede ikke længe inden den første skreg ALL-IN, og vi var blevet en mand mindre.

 

Der blev gået frisk til den, men lidt string-bet-agtige moves, men hva' betyder det? Thomas vi havde med var den første af os 3 nordfra som røg.

 

Selv var jeg ret kortdød, og fik kun spillet et par enkelte hænder det første lange stykke tid. Men hvad betydet så længe man så får betalt for dem?

Trods den megen action rundt omkring, varede det egentlig længe inden folk for alvor begyndte at drysse ud. Det var måske pga. strukturen. Lange levels, men blinds steg ret kraftigt hver gang. Egentlig en tiltalende form synes jeg.

 

Omkring halvvejs i turneringen var der en let anretning bestående af ”Jydegryde” samt brød og salat. Undertegnede måtte til fadet 2 gange, med 2 kæmpe portioner, men de sidste mundfulde voldte faktisk en del besvær.

 

Tak for en lækker anretning.

 

Efter maden genoptog vi spillet, og der var nu 2 borde tilbage.

 

Guldhammer sagde at han ikke rigtig havde fået noget brugbart at arbejde med, og var blevet nuppet i en bluff, så hans stack var skrumpet noget ind. Selv var jeg inde i en totalt kortdød periode, men jeg havde da en del chips tilbage.

Da vi er shorthanded, og jeg kigger ned i JJ, med en relativt short stack, er der ikke så meget betænkningstid. Så jeg er naturligvis all-in.

Der bliver tænkt lidt, men de ender med at folde, og jeg napper en "gratis runde". Fint nok.

 

 

Folk røg nu rundt omkring, og pludselig var vi kun 10 mand tilbage.Yay, finalebord. Det viste sig at Guldhammer var røget som nr. 11, da han på det nærmeste var blevet blinded ud, så han måtte chance.

 

 

Efter lidt tid var jeg nede omkring 3 BB og måtte lave et all-in med A4s. Der var 4 mand i potten, og jeg rammer et dejligt hus, og så er jeg pludselig godt med igen.

 

Lidt efter får jeg AJs, og må all-in igen. En mand kalder, og han viser JJ. Shit tænker jeg. Men om ikke jeg lige turner en flush. Så var jeg pludselig rigtig godt med.

 

Spillet bølger herefter lidt frem og tilbage, og pludselig er vi 6 mand. Dvs. pengeboble, så nu gjaldt det om at holde den indtil, den sprang. Jeg var heldigvis på knappen, så jeg kunne egentlig bare læne mig tilbage.

 

Der gik da heller ikke så længe inden den sprang, og så var der da lidt hjemme.

 

 

Det næste der så skete, det vil jeg nok sjældent glemme. Jeg sidder i BB, og en annoncerer at han er all-in. En shortstack insta-kalder, og jeg kigger ned i AA og kan jo naturligvis ikke smide, så vi er 3 mand AI. Jeg har heldigvis den ene dækket.

 

Kortene blive vendt, og frem kommer K2o og 59o, så jeg tænker bare ”YES, jeg er sgu godt inde her. Da de første 2 kort på floppet så blive vendt, så ser det knap så spændende ud. Frem kommer 2 og 5, og da næste er en K, så ser det da endnu værre ud for mig. LORTESPASSERFLOP. Jeg sidder bare og tænker: ”Så kom da med det fucking A”, men turn er en 9'er og river en 4'er, så det var slut med den tour, men sikke en hånd at gå ud på.

Jeg sluttede som nr. 4, da jeg havde lidt flere chips end den anden short, og Guldhammer blev som sagt nr. 11.

 

Der var en fin vandrepokal til vinderen.

 

Da vi havde en rimelig lang køretur foran os, besluttede vi os for at køre hjem så snart der var blevet kigget lidt på de resterende, taget et par billeder og, for nogens vedkommende, røget et par smøger.

 

Trods den skuffende 11' plads og mine fesne raketter til slut, var vi enige om at det havde været en rigtig fed tour, og vi er klar til at ta' af sted en anden gang. Vi blev dog osse inviteret med det samme, så de må ha' syntes det var godt nok med sådan nogle fisk oppe nordfra.

 

Som en sidebemærkning kan nævnes at der lige overfor hvor vi var lå en massageklinik, og en af gutterne sagde pludselig: ”Gu' ve' hva' de tager for en seng derovre i et par timer? Jeg er egentlig skide træt og ku godt bruge et par timers søvn og lidt Eurosport.”

Det fandt vi så aldrig ud af.

 

Men tak til alle for en kanon dag, og vi ses forhåbentlig igen.

Skriv en kommentar
bjorna1980, søn, 11/09/2011 - 17:53

Lækker lille triprapport og fine billeder. Det er altid nice at møde en masse fisk, der tror de er den nye Gus Hansen.

andrewdk, søn, 11/09/2011 - 15:48

Tillykke med 4. pladsen, selvom det var surt med dine esser. Mon ikke du var gået hele vejen hvis de havde holdt? Smile

Super turbeskrivelse i øvrigt!

Jardemyr, søn, 11/09/2011 - 17:34

WP Sir H...

Hvad sker der lige for det kald med 95 - Og naturligvis kan du ikke smide raketterne, næste gang holder de..

Grats med den fine placering, og som Andrew, så havde du taget den ned hvis de havde holdt hjem...

DrunkSon, søn, 11/09/2011 - 17:47

Godt gået, og godt det var en hyggelig aften. Altid surt med AA, men det har du jo prøvet førSad

tigerfinn, søn, 11/09/2011 - 22:51

Fed blog og gode billeder.

Og så tror man kun det er på Stars at det sker med AA...................... Wink

Tillykke med 4. pladsen.

BJK1971, man, 12/09/2011 - 09:24

Ser ud som om i havde en god tur. Tillykke med 4. pladsen selvom det var en typisk rådden måde at ryge på.

Ser frem til mere her på bloggenSmile Gl med spillet.