Great Belt Deepstack Poker Challenge

Billede af broen

Dramaet på Fyn

 

Endnu engang var det blevet tid til en lille udflugt, denne gang til Nyborg. Jeg havde allieret mig med Brian denne gang, da det er lidt nemmere for mig at køre ud til ham. Havde aftalt med DK_Homer at vi ville forsøge at støde til dem på et tidspunkt hvis det var muligt. Men de var kørt endda noget i forvejen, så vi nåede ikke at indhente dem.

Vi kørte fra Brian og til McDs ved Randers Storcenter for at samle Stig op, og begiver os nedad. Vi har aftalt med 2 andre Randersgutter at mødes et stykke nede på motorvejen, og så køre samlet nedad.

Vi ankommer til aftalte rasteplads uden de store problemer, og lidt efter dukker de andre op. Der bliver købt lidt sandwich og diverse, og røget et par smøger, for dem som havde brug for det, inden vi begir os nedad igen. DK_Homer og Co. er nu er godt stykke foran os, men da vi rammer Fyn tikker der en sms ind om at de holder i kø pga. en ulykke. 10 min senere kommer der endnu en sms om at der er ryddet og klart igen. Dejligt. Hader at holde i kø.

Vi rammer vores destination cirka 15-20 min inden start, så der er lige tid til at lure feltet an. Der er selvfølgelig kendte ansigter, lokale tyre, og så videre. Det bliver holdt i cafeteriaet til hallen, så ingenting at klage på der. Vi får hilst lidt på folk inden starten, og får luret feltet lidt an. 2 mand var ikke dukket op.

Feltet tæller ikke mindre end 5 TXP-folk. AndrewDK, daddyo, Maggerholm, DK_Homer og undertegnede. Det tegner til at bilve en hård "intern" omgang.

Jeg har igen fået plads 5, så det er ok. Så er det lidt nemmere at gi kort.

 

Jeg er kommet til bords med et par lokale tyre, et par kendte ansigter og daddyo. Ja undskyld men jeg kan ikke altid finde rundt i alle de txp-folk, så I må lige tagge jer selv Smile

Jeg starter med at kigge ned i KK. Jeg raiser std. og så kommer det bare instant ”Så for satan, nu har han noget”..Så den fik jeg ikke meget spas ud af.

Jeg ku høre rundt omkring at der var rimelig action på, men trods det var der ingen som røg i første level.

Jeg er rimelig kortdød, men alligevel ok med, da jeg har samlet et par enkelte hænder op som har givet lidt betaling. Da det var en deepstack tour har vi fået 2x10k, og jeg veksler min sidste 10k ind da en af de lokale tyrer veksler sin.

Så indtræffer en sand katastrofe.

Jeg kigger, igen, ned i QQ. Jeg raiser, får et reraise, og vælger at kalde. Floppet er blankt, jeg skyder igen, han kalder. Turn A, jeg skyder igen, han kalder, river blank, og vi ender AI. Han har naturligvis AK, og jeg er tæt på at tilte, for jeg store fuckinglortedonkidiotspassernarrøv burde jo ha fucking vidst at han havde det skide A, men en eller anden klap er bare gået ned, så jeg er nede i cirka 8k. Fucking pis og lort.

Jeg ka i den følgende tid ikke helt komme mig over mit lortemove, men jeg må jo se om jeg ikke ka komme lidt igen.

Jeg ka ikke rigtig samle noget op, og når jeg endelig samler et eller andet op jeg gerne vil se et flop med, så er der enten en der har raiset, eller jeg sidder i en eller anden lorteposition hvor jeg ikke har lyst til at bette ud bare for at se en eller anden tyr raise mig ud af potten.

 

Nu vi snakker om tyre, så sidder der jo et par stykker nede for bordenden, og specielt den ene kommer vi til at både se og høre en del til.

Han kører naturligvis BMW, og har flere tatoveringer på underarmen end undertegnede har på hele kroppen, plus et par stykker i hovedet. Han er lige ved at tilte i en hånd hvor han bliver udfloppet. Han har en, temmelig højrøstet, buddy med, som røg hurtigt ud, og som nu sidder og tyrer cash på de computere som Mermaid har medbragt til fri afbenyttelse hvis man sku ryge ud. Godt træk, det var en stor succes. Han er på et tidspunkt henne ved bordet, hvor tyren viser ham sine kort, og det bliver påpeget fra tourmanager at det et ulovligt træk, og hans hånd er død. Det mukker han jo lidt over, men sådan er reglerne.

De første timer er udover mit spassermove temmelig eventløse, og jeg kan bare se min stack blive mindre og mindre.

Andrew er kommet til bordet i mellemtiden.

Der er nu gået cirka 4 timer, og jeg sidder med omtrent 6k. Nu skulle der helst ske et eller andet, og det gør der så.

Jeg kigger, for gu ve hvilken gang, ned i QQ. Der bliver raiset før mig, og jeg har ingen anden mulighed end at gå all-in. Der bliver, til min store overraskelse kaldt lige efter mig, og raiseren er nu osse all-in. Der flippes AK og 66, så jeg er godt inde. Katastrofefloppet er naturligvis 68K, og jeg ser mig selv på vej ud ad døren. På turn kommer miraklet, en lækker lækker hjerter Q, og river er en 5'er. Så blev vi lige triplet. Tak for det. Så der er lidt ro over det igen, og jeg kan forsøge at komme ovenpå igen.

Lige efter er der pause, og det er til til noget mad. Jeg har ikke fået en skid hele dagen, så jeg vælger at shippe 50 kr efter en burger med fritter. Det var sgu ikke så dårligt endda. I pausen er der flere som spørger mig om jeg spiller for 888. Jeg ka ikke nære mig, og siger at de sponsorerer en masse tours for mig rundt omkring i verden. Jeg ved ikke om detgav nogen indvirkning, men det var sgu sværtat la' vær'. Big smile

daddyo in action

Der tænkes

 

Jeg samler et par ok hænder op, bla. AK, jeg mener blinds er 1k/2k, hvor jeg better 6k, får et kald, floppet er totalt blank, jeg skyder 6k igen, turn blank, jeg skyder 6k, han kalder, river er blank, og jeg er AI. Så vrider han, mucker og mumler et eller andet om at ”Jeg vidste det fandme, du har ikke en skid”, hvilket jeg jo naturligvis havde glemt.

Man må sige at damerne var hotte, for der er mange kampe hvor det de er involveret. Jeg får dem således 6-8 gange på hele aftenen, hvorimod esserne udeblev helt.

Jeg formår nu, på en eller anden måde, at få bygget min stack op omkring 50k, og da blinds er, godt og vel høje, omkring 800/1600 - 200, så er der brug for det. Trods det er jeg alligevel godt under avg.

Omkring kl. 21 er AndrewDK involveret i et rigtig klamt all-in mod tourens tyr. Han ender aI med AK mod tyrens 33(!), ingen hjælp og han kan nu forlade touren lettere chokeret.

Cirka en halv time senere sender tyren ham ud som jeg var så venlig at donere til med mit superdonkmove. AJ ku ikke holde mod tyrens KK, så exit til ham.

Vi var nu nede på 11 eller 12 mand, så FT var nær. 9 mand skal vi jo ned på der.

Omtrent 35 min senere ryger Brian ud som nr. 10, og FT er en realitet. Jeg er ikke den absolutte shortstack, men det ser sgu svært ud.

 

Jeg har fået plads ved siden af Aggerholm, og det var han ikke helt tilfreds med. Ham på den anden side af mig havde jeg ikke set spille i løbet af aftenen, men min umiddelbare første indtryk af ham var at han var en lidt løs type. Om ikke andet så så jeg ham, som person, som en af de her ”alt skal gå rigtigt til og ingen pis”-typer. Det sku vise sig at holde stik.

Der var som sædvanligt penge til 6, og som lettere shortstacked, skulle der en smule held til.

DK-Homer agerede dealer, og tak for det. Det var et meget blandet bord, med tyre, luckboxe og så videre.

Aggerholm ryger på den klamme måde. AI mod aftenens absolutte Donk. AA vs donkens Q9s. Det ser fint ud. Floppet kommer 7TJ, turn Q, og river er en klam 8'er. Han forsøger nu, igen som han har gjort hele aftenen, at belære bordet om at han har spiller poker i 30 år, og ved at AA er lort, og aller andre hænder er guld. Jeg går lisså stille ud og brækker mig i håndvasken over den kommentar.

Der går heldigvis ikke så længe inden boblen springer, og 6. pladsen og lidt $ er sikret endnu engang.

Jeg nu temmelig low, og vælger lidt senere at skubbe KT, og får et kald af vores ”erfarne” ven med 30 år på bagen. Han viser A9, ingen hjælp til undertegnede, og det er slut. 500 kr for en hel dags sjov og ballade, og ikke mindst en del point rigere. Har lige checket stillingen på leaderboard, og jeg er nu igen oppe som nr. 5.

 

Brian som jeg kørte med skal som sagt tidligt op næste morgen, så vi vælger at pakke sammen og forlade stedet. Andrew må så stå for de sidste billeder og updates på hvem der vandt.

Men inden vi når at forlade stedet sker der noget. Vores lokale tattoo-tyr og en mere er AI. Tyren viser så sine kort til sin buddy, igen, og hans hånd bliver erklæret for død. Dette passer man absolut ikke, og der kommer nu en længere meget højrøstet diskussion ud af det. Dem som forsøger at forklare ham det, endnu engang, får bare at vide at de bare skal klappe i for de var ikke med i hånden. Jens, som er tourmanager, står fast på at han har tabt hånden, og tyren er ved at smadre stedet på vej ud. Han skal bare ha sine penge, i kontanter NU, ellers ”ka de lige snuppe et par bærbare på vej ud”. Han forlader stedet i en, nu, flyvende BMW, og vi 3 begir os mod Randers. Da vi kommer op midt i byen kommer han fræsende tilbage mod hallen, og jeg smider en SMS til Dk_Homer om at han muligvis er på vej tilbage.

Vi finder Randers uden de store problemer, og jeg hører heller ikke nogen tilbagemelding om hvad der er sket, så der må andre lige melde ind.

Jeg regner med at ha de sidste billeder snart, og så kommer de på med det samme.

Sidste update fra AndrewDK

Nummer 4 der røg var ham den store fyr ved finalebordet.
Han raisede KJ fra small blind og fik all in fra big blind som han caller. BB har AA

Ham fyren i hvid/stribbede skjorte var small stack helt ind til de var tre tilbage.
Han sad med næsten ingenting.

Men efter 4-5 all ins mod ham den gamle fyr med den grå kasket (der jo callede lystigt) var han pludselig godt med.

På et tidpunkt går ham den gamle endnu engang umotiveret all in, og fyren i den hvid stribede skjorte caller.
Han har 99 og den gamle 89
Selvom 89 rammer åben-ended straighttræk, så holder 99

På det tidspunkt havde den gamle tabt så mange chips, at han lige nøjagtigt var dækket i den hånd, så han røg ud som nummer 3.

Det er heads up med ham i den hvid/stribbede skjorte og ham i den lilla trøje.

I den hånd der næsten afgører det hele ender de all in på  A 5 7 2 6  bord  (se billede)
Den hvidstribbede skjorte har 72 og den lillatrøje viser et A med høj kicker.

Deres stacks er stort set ens, og vi tror faktisk at 72 bliver vindehånden.
Det viser sig dog at ham i den lilla trøje lige nøjagtigt 1-2 chips tilbage,  så han er tvunget all in i næste hånd pga blinds.

Den første hånd vinder han, men i den næste vinder ham i den hvid/stribbede skjorte med QK mod 10 7  da ingen rammer noget som helst på bordet i det tvungne all in. (se også billede)
 

Tak for denne gang, og vi ses på fredag i Vojens.

 

Skriv en kommentar
Maggerholm, søn, 11/03/2012 - 15:58

Tak for en hyggelig dag og aften.

Ja tyren vendte rigtig nok tilbage, og ham og hans buddy havde en, hvad der umiddelbart fremstod som en stilfærdig snak med Jens, men det endte nu med at være mere af samme skuffe med råben, og brokken, og igen smækkede han med døren, væltede skraldespanden, og gav den hjulspin på parkeringspladsen.

Nå, ingen penge til mig denne gang heller, men jeg rykker da fra 19. pladsen og op til nr 13.

Mvh Michael

Sir Hardtrance, søn, 11/03/2012 - 16:04

Selv tak. Det var trods alt en fin turnering, omend strukturen var en smule skæv med nogle underlige hop.

Om ikke andet var det da en actionfyldt tour, men nogle underlige typer.

Vi tar den næste gang.

daddyo, søn, 11/03/2012 - 16:16

Virkelig flotte billeder af mig i fuld koncentration i min TXP- t-shirt Smile

En skam jeg ikke fik kort, eller spillede dem jeg fik godt nok til at være med til det sidste bord, men hvad, det må jo så være målet til næste gang.

Ham klovnen der blev smidt ud brød jo reglerne hele aftenen, så det kunne være sket meget før.

Istappen, søn, 11/03/2012 - 16:18

Gode billeder... herligt at se så mange i uniform Smile

@Hardtrance

Er der skrub i den 888-uniform dér?

Sir Hardtrance, søn, 11/03/2012 - 16:22

Jeg ka vel næppe påstå der ikke er. Men nu har jeg jo haft lidt forskellige outfits på under tiden, men jeg skal da ikke kunne sige om det ikek har en eller anden indvirkning. I må se at få fixet noget mere TXP-gear :P

WP daddyo hvis det virkelig var din første live-tour.

daddyo, søn, 11/03/2012 - 16:47

Mange tak.

Og for at fjerne enhver tvivl.

Det var allerførste gang jeg nogensinde sad med en pokerchip i hånden.

Det er godt nok noget sværere at skille sig af med dem live, end når man bare klikker på musen.

DK_Homer, søn, 11/03/2012 - 16:39

Hey til alle TXPer

Det var en super dag tros min tidlige exit som nr 38 og resten af dagen gik hurtigt selv om der var spil i næsten 12 timer.

Jens spurgte om jeg ville være dealer på FT og hvorfor ikke, min chauffør maggerholm var jo med sammen med sir hardtrance.

Det var meget kedeligt at vores lokale BMW gut blev så hidsig over regler der er klart formuleret i den pjece der ligger på alle borderene før start. På en eller anden måde tror jeg ikke vi ser ham igen, men der må jo bare være fælles sang af reglerne før start så evt udbrud af den slags ikke sker igen.

Jeg fik opsnappet at April bliver en hæftig D.A.P.T måned med spil stort set hele påsken. Håber at se en masse af jer for DK_Homer er på plads i de fleste af dem.

Hilsen

DK_Homer

dvdl, søn, 11/03/2012 - 17:49

Ens hånd kan ALDRIG være død hvis de begge er all in når han viser den, og slet slet ikke i en turnering. Havde TL meldt det ud til mig havde jeg sku taget den bærbar, forstår sku godt han er hissig

DK_Homer, søn, 11/03/2012 - 18:34

De var ikke begge All in, han viste den før han var blevet kaldt til sin makker og til spilleren ved siden af. Og det står klart i reglerne at såfremt en hånd bliver vist er den død, ligeledes havde TL givet ham en advarsel tidligere på dagen hvor han gjode det samme.

Regler er regler og han var blevet advaret, men jeg kan godt forstå han er frustreret når det er på finale bordet det sker.....

andrewdk, man, 12/03/2012 - 01:39

Ja, reglerne er klokkeklare. Hans hånd kan meldes død, hvis modstanderen protesterer.

Min holdning til hånden var dog, at det var en helt usædvanlig grad af mangel på fairplay fra hans modstander,
der gør at det bliver nødvendigt at håndhæve denne regel.
Der var dog lidt blandede meninger om dette.

Modstanderen var blevet udspillet i hånden, og var rigtig træt af det all in.
Han ser så sit snit til at vinde hånden ved at klamre sig til en regel, som jeg personligt aldrig hørt nogen i en hyggetour ønske håndhævet så markant.
Min mening er helt klar, og det er at modstanderen brød alle gældne gentleman-rules, og opførte sig som en dårlig taber (for han var langt bagud i hånden, og havde næppe callet det turn allin for at ramme hans få outs)

Efter min mening var ham den tatoverede fyr uden sammenligning den bedste af de fem spillere der sad tilbage på det tidspunkt ved finalebordet, så jeg forstår godt at han er bitter over sin modstanders dårlige måde at håndtere sagen på.
At han reagerer så aggressivt og ikke på et tidspunkt tæller til 10, hører dog heller ikke hjemme.
Havde han taget det mere roligt, så havde alt sympatien været på hans side.

Bortset fra denne episode, var det dog et superhyggeligt arrangement.
Jeg var nu ikke så chokeret over mit exit.
Set i forhold til blinds og min stack vs. villains stack, så var det et helt ok call han lavede med 33.

stig Horup, man, 12/03/2012 - 02:15

Der er ikke noget at komme efter. Hvis han viser hånden inden modstanderen er All In, så er den død...

Hvis ikke den er død, så skal vi lige INDEN vi starter næste gang sætte os i en rundkreds og finde ud af hvilke regler vi spiller med og hvilke vi IKKE spiller med. Jens gjorde det eneste rigtige på sigt, hånden er stendød..

Tak for et fint arrangement...

Sir Hardtrance, man, 12/03/2012 - 08:10

Det ku måske godt ha været håndteret anderledes, og om hvem som var bedst af de to skal jeg lade være usagt, men problemet var jo at han allerede var blevet advaret een gang om selv samme regel, så jeg synes egentlig det vat fint nok. At han så flipper ud er jo kedeligt.

Ender, man, 12/03/2012 - 17:07

Super trip rapport.
Bliver hans hånd seriøst erklæret død fordi han viser den til en sidemand efter han er gået all in. Det er sku en skidt regl, hvis det kan lade sig gøre og en modstander udnytter det for at vinde potten.
Jeg kan forstå hvis en hånd erklæres død hvis man under spil viser sin hånd til en udenfor bordet for at få et råd til hvordan den skal spilles, men efter man har skubbet kan den da først død når den ryger i mucken.

andrewdk, man, 12/03/2012 - 19:58

@Stig Horup

Jens gjorde det rigtige og , men han spurgte også først villain om han virkelig ønskede at reglen skulle effektueres.
En fair spiller havde naturligvis afvist dette.
Villain, som jeg ellers inden da opfattede som en reel fyr, så dog sit snit til at vinde en pot som han stod til at tabe.

@Ender
Han viste hånden til sin ven, samt en anden person ved FT.
Reglen er desværre sådan, men bliver meget sjældent brugt.

Jeg har siddet i mange tours, hvor en person der er all in, eksempelvis har vist hånden til sin kæreste,
eller er kommet til at flippe den over, fordi han troede at han blev callet.
I princippet er den død, men vi har altid kunnet blive enige om ved bordet, at det blot gav villain mere info at handle efter,
og at hånden selvfølgelig skal vises til alle, hvis personens all in ikke bliver callet.

Maggerholm, tir, 13/03/2012 - 09:09

Man kan også vende den om, og sige, at han ved at vise hånden til andre, får nogle flere "skuespilstangenter" at spille på.

hvis nu, han ønskede et fold kunne makkeren jo være instrueret i at reagere, som om hånden er stærk.

Eller hvis han søgte et kald, kunne de andres reaktion være modsat.

Alt andet lige er det "urimeligt" at ham der står med beslutningen om kald eller fold, pludselig får en masse andet at forholde sig til.

Håndens styrke skal kun kendes af spilleren, sådan er det, og det er rimeligt.

Om modspilleren så skulle være fair eller ej, er sgu svært at sætte sig ind i.

Han sad jo nok i et spot, hvor han var tæt på at have erkendt, at det var eneste måde at vinde hånden.

Men det er klart knægten selv der har sat sig i en dum situation, og når han nu var blevet advaret tidligere, så var dette jo "den hårde måde", at lære det på.

Ender, tir, 13/03/2012 - 09:26

Lad os sende spørgsmålet til Theo, han plejer at være god til at svare på live spørgsmål...

daddyo, tir, 13/03/2012 - 11:42

Selv blev jeg jo også et par gange rettet ind efter reglerne.

Især for at acte før det var min tur, men generelt synes jeg der var en god stemning og man fik sig som regel snakket til rette omkring de ting der skete når der var en der forivrede sig og fik brudt reglerne.

Sir Hardtrance, tir, 13/03/2012 - 16:48

Man kan sagtens komme til at glemme et par ting, fx acte out of turn, hvis man ikke lige har set at den anden ikke lige har snøvlet sig færdig, eller man ikke lige er opmærksom et øjeblik, eller man kommer tilat løfte kortene fra bordet uden at tænke over det, men generelt synes jeg det forløb fint.

Men jeg er absolut enig i at det var hans egen skyld, og jeg ville aldrig bebrejde modstanderen for hverken spekulation eller andet i hånden, da der var blevet advaret flere gange om selv samme ting.

Men ejg tror/håber vi får en mere præcis gennemgang af lige netop de vigtigste regler.