Sådan forbereder jeg mig til en live-tour

Jeg har gennem den senere tid jo være med i et par live-tours, og det er jo gået ok. Har haft et par ITMs og lidt forskelligt, så jeg håber det holder ved.

Men hvordan forbereder jeg mig så til sådan en tour?

Jeg ved ikke om det har nogen speciel interesse, men jeg skrive det nu alligevel.

Inden touren

Så snart jeg hører om en eller anden tour, starter jeg selvfølgelig med at checke hvor det er og hvor mange der er plads til. Det er altid rart at vide hvor langt man skal køre, og hvor mange der er max. kan være med. De store tours med plads til 250 mand har jeg endnu ikke oplevet har været fyldte. Den største tour jeg nogensinde har spillet var den 600 mands EPC i Sverige. Det var en hel historie for sig, så den vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men jeg kan ikke lade være med at spørge Crasha hvordan han synes ”svensk rom i meget små flasker” smager? :P

Nå, men efter at have checket ud hvor mange der kan risikere at komme, så er det jo egentlig bare at få regget og så komme ud og gi den gas. Nu skal der satme spilles noget poker og rykkes nogle donks rundt. Fuck det, vi har set hele lortet på TV så vi kan bare det pis der.

Eller ka' vi?

Mange tror at det er bare at betale, og møde op, så er det sgu klaret. Men hvis man er lidt seriøs, så er det ikke så let endda.

De fleste ved hvordan man bruger et Visakort online i dag, så det springer vi bare over, og ved du det ikke, så skal du nok heller ikke spille poker.

Når jeg ved hvor og hvornår touren er, så plejer jeg et holde lidt øje med den side som reklamerer for den. Alle i dag bruger jo Club-commander, så det er bare at gå ind og se detaljerne der. Der kan du se hvor mange der er regget i øjeblikket.

I starten er det ikke sikkert der er så mange på listen, men fortvivl ikke, de skal nok komme. Jeg har et eksempel fra en af de første tours, hvor der, 2 dage inden touren kun var regget halvdelen, så jeg synes jeg havde god til, men reggede alligevel, og det var sgu mit held. Dagen efter var den fyldt op.

Så reg dig i så go' tid som du nu kan.

Hvis jeg skal køre med nogen, så plejer jeg at høre med dem om de er klar, eller der er problemer eller lignende. Det er skide træls hvis dem man har aftalt turen med ikke får regget. Så står man der med hele lortet selv, og det er nu sjovere hvis man kan være et par stykker.

Dagene op til touren

De dage der nu følger, virker meget meget lange. Jeg er altid spændt, og jo mere ondt jeg får i maven over det, jo bedre plejer det at gå.

Jeg holder fortsat øje med deltagerlisten, og kan man se hvem der er på den, ja så er det jo endnu bedre, for så ved du om der kommer folk som du har mødt før. Det giver en vis fordel, hvis man altså forstår at udnytte den. Det er jeg så ikke så god til da min hukommelse ikke er for go.

Jo tættere vi kommer på dagen jo bedre får jeg det.

Jeg tænker over hvordan det vil gå, hvilke lokaler vi mon skal være i, om der er gratis kaffe (det var der jo ikke sidste gang, og det var jeg lidt træt af), hvordan stolene mon er og alle sådan nogle småting. Man ka godt få ondt i røven af at sidde i flere timer på en dårlig stol.  

Nu har jeg jo altid kameraet med, så jeg sørger altid for det er ladet helt op dagen inden vi skal af sted.

Den næste tour jeg skal til i Hjallerup starter ikke før kl. 16, så jeg har aftalt at spise middagsmad hos nogle bekendte i området. Så kommer jeg lidt væk hjemmefra  lidt go tid, og får noget andet at snakke om inden det går løs.

Sidste gang overnattede jeg jo hos Guldhammer, og det var rigtig hyggeligt, og en dejlig måde at komme på andre tanker inden slaget.

Mange gange har man måske nogle småproblemer man går og tænker på, men de forsvinder så snart jeg gør klar op til afgang.

Dagen inden gør jeg egentlig ikke så meget ud af. Det er ikke sådan at jeg går mega-tidligt i seng og drikker en masse urte-te og den slags. Jeg gør det jeg plejer, hvis jeg er herhjemme, ellers tar jeg situationen som den kommer hvis jeg er andre steder.

Selve dagen - Gennemgangen

Når vi så når til selve turneringsdagen, så starter jeg altid med kaffe. Ja det gør jeg nu egentlig altid alligevel. Er jeg alene, så starter jeg allerede nu med at gennemgå dagen. Hvordan jeg får alting med, om jeg nu har husket det hele, kvittering, kamera osv.

Det næste er vejret. Hvis jeg skal køre langt er det altid rart at vide om det bliver et lortevejr. Så er det jo med at beregne noget ekstra tid. Der kan jo opstå kø, eller andre trælse ting. Skal jeg ind gennem en storby, fx Aalborg eller Aarhus, så beregner jeg altid lidt ekstra.

Hvis jeg kun er mig selv i bilen, så får den fuld gas på anlægget. Eller...Det gør den så ikke, for 2 timer med 125 DB er vist ikke sundt – har jeg hørt. Jeg ved ikke om det passer. Men den får i hvert fald gas.

Hvis vi er flere i bilen, så vil der jo være en del snakken, og hvis det er mig der kører, så hører jeg kun det mest nødvendige.

Hvis jeg derimod sidder ved siden af, hvilket ikke sker så tit, så snakker jeg bare om alt muligt. Det kan være touren, patter, de go'e babes der går forbi, patter eller noget helt andet. Når vi så nærmer os selve stedet, cirka 10-15 min før, så går jeg nærmest i koma. Jeg lukker øjnene og forestiller mig hele forløbet. Fra vi kommer ind til indskrivningen, hvor mange der er kommet, hvem der er kommet, hvordan folk ser ud, om der er nogen jeg måske kender. Så tænker jeg på hvem jeg kommer til bords med. Hvordan folk mon er. Om de er stille, snakker meget, om de forsøger at se seje ud, er fulde, BLIVER fulde og mange af de forskellige typer der kommer sådan et sted. Jeg forestiller mig altid at de alle sammen er verdensmestre. Det må de være, ellers kom de nok ikke. Men mere om det lidt senere.

Så gennemgår jeg hele spilforløbet. Alt lige fra hvordan jeg blander kort, dealer over hvilke hænder jeg mon får, om der er nogen som raiser hele tosset ind i mine rockets, og hvis de gør, hvad gør jeg så?

Jeg siger altid mig selv: ”Hvis du får fx AQ, så se et billigt flop, og fold hvis du ikke rammer”. Eller:” Får du konger, så skal den satme ha noget gas”. Alle de små situationer som kan opstå, dem forsøger jeg at gi' en hurtig gennemgang inden vi når frem.

Så forestiller jeg mig forløbet i selve spillet. Fra det ene bord til det andet. At vi fx starter med 5 borde, så er der 4, hvem jeg så evt. bliver flyttet til, og hvad sker der når der er 3 borde tilbage, hvor stor stack har jeg, og hvad gør jeg evt. med den. Hvad hvis jeg er short, hva gør jeg så?
Så når vi 2 borde, og det sjove begynder, for der ændre spillet sig nok lidt. Nogle strammer op, andre bliver løsere og stjæler mange blinds og pots. Jeg er nu ikke skide go til at holde øje med alle og sige: Ham der gør så'n, han gør det, den gør det osv. Der er som regel altid et par stykker som skiller sig ud, og dem lægger man selvfølgelig mere mærke til.

Så tænker jeg på at nu når vi finalebordet, og afhængigt at hvor mange der er med, så har vi måske osse nået pengene. Så tænker jeg mig frem i pladserne, både som short, som medium stack og som big stack. Det sidste sker sjældent. Så forstiller jeg mig at vi er 4, så 3, så laver vi måske en deal, så HU og hvordan jeg spiller det.

Alle de detaljer gennemgår jeg i løbet af de sidste 5-10 min inden vi når frem.

Ankomsten

Når vi så er nået frem, så starter jeg lige med at stå udenfor lidt og kigge folk an. Det varer faktisk ikke så længe inden du spotter folk. Hvem der er kommet for hvad, og hvem man måske skal holde lidt øje med. Ser efter om der evt. er nogen jeg kender.

 

 

(Adm edit: Billedet er ikke længere tilgængelig. Dødt link fjernet)

Jeg får mig skrevet ind, og kan sådan set bare vente på at vi går i gang. I minutterne op til selve starten, så sidder jeg måske og snakker med en eller anden, eller hvis vi er flere af sted, snakker jeg lidt med dem, lytter på hvad alle de andre siger, om der er nogen som skiller sig ud eller gør sig bemærket. Der er som regel osse altid noget at grine ad, eller en eller anden lækker babe som man lige skal kigge ud.

Når vi så skal i gang med selve spillet, så kigger jeg selvfølgelig modstanden ud, og holder lidt øje med hvad de gør og hvordan de opfører sig, om de er nervøse, hælder bajere i sig eller hvad ved jeg. Selv drikker jeg NUL sprut til en live-tour, allerhøjest én hvis jeg bliver budt. (Nielsen-tour er HELT uden for nummer her).

Når man så sidder der, så finder man stille og roligt ud af, at alle de tanker man har gjort sig, de faktisk holder stik – for det meste. Det er sjældent der er noget der er HELT ved siden af.

Afslutningen

Det var lidt om hvordan jeg forbereder mig til en live-tour.

Det er nok ikke så spændende actionfyldt læsning, og vi har jo alle vores måder at gøre tingene på, men jeg ved bare at det her virker for mig.

GL

Out.....

Skriv en kommentar
andrewdk, ons, 01/02/2012 - 07:51

Det lyder til du har ramt pengene nogle gange i de seneste tours du har skrevet om,
så din forberedelse virker da i hvert fald fint for dig Smile

DrunkSon, ons, 01/02/2012 - 14:20

Perfekt timing med sådan en blog, da jeg skal spille live på fredag.

Rart at få remset de ting op, som man måske ikke lige selv tænkte på, hvor er turneringen, hvad tid er det, trafikken, vejret, strøm på kameraet osv.

Jeg tror dog, at jeg vil udelade det med at lukke øjnene og tænke turen igennem. Det er nemlig mig, der kører Wink

Fin blog.

Ifold4Fun, søn, 05/02/2012 - 23:54

Hej Hardtrance

Bare bliv ved med denne opladningsmetode. Jeg har lige læst dine nye blog og det ser jo ud til at virke. Smile

Jeg er i øvrigt stor fan af dine blogs, så jeg glæder mig allerede til næste gang du skal ud og spille.

Alt held og lykke herfra.

Sir Hardtrance, man, 06/02/2012 - 16:19

Mange tak.