888-WSOP kval Cph den 17-18/5 2016

Forberedelsen

 

Ja jeg var jo så heldig at vinde en pakke til et WSOP-kval på casino CPH.

Vi havde fået et par billetter af 888 til nogle freerolls, hvor der var 10 pakker på højkant. Jeg skulle kun bruge eet forsøg, hvor jeg så gik hele vejen og blev nr. 1 i turneringen.

Jeg havde først en løs aftale om samkørsel med Maggerholm, men efter lidt checken priser mv, besluttede jeg mig for at ta' en bus. Det kostede 128 kr hver vej, nok den billigste måde at komme derover på.

Køreturen

Selve turen over til KBH var ok, da jeg kom i snak med en gut som skulle til at skrive en afhandling om Englands handelshistore fra omkring vikingetidens slut til nu. Det var ret interessant da jeg er lidt fascineret af vikinger.

Ham og et par andre havde forsøgt at undersøge emnet, og kunne ikke rigtigt få perioden til at hænge sammen, så de havde besluttet sig for at bruge 2 år på at skrive en større afhandling om emnet.

Selve turen forløb ret hurtigt. Der var gratis wifi og kaffe i bussen, så hvad mere kunne man forlange?

Jeg ankom ret smertefrit til KBH, hvor Martin aka MR578526578465782648792 Big smile ventede på mig. Vi gik en lang tur rundt omkring, og fik slappet lidt af, indtil hans buddy hentede os og kørte os til casinoet.

Mange tak for den tur Theiss.

 

Check ind

 

Jeg fik checket ind, og fundet mig til rette i en stol, så jeg ku lade lidt op inden det gik i gang.

Pludselig så jeg i det fjerne Drunkson og hans kæreste, og vi fik (endelig) hilst på hinanden. Nu har jeg så osse kun kendt manden i 5-8 år og vi har aldrig mødtes før nu.

 

Main Event

Starten gik så til selve turneringen,

Der var mange som ikke var mødt op, og det er der vel egentlig ikke noget at sige til, da turen fra Danmark til KBH er både dyr og tidskrævende. Martin spillede således 3(!)-handed en periode.

Jeg startede med at vinde den første pot, og som den AGF-fan jeg nu er, så vidste jeg jo at jeg ville vinde hele lortet nu.

Dette skulle dog vise sig at blive, ikke svært, men lidt op ad bakke, da der gik langt mellem jeg fik en bare nogenlunde spilbar hånd.

Jeg forsøgte et par gange at lave et move, men det gik kun godt een gang, resten var bare chipspild.

Dog kunne jeg samle esser op 2 gange, den ene gang fik jeg ikke rigtig noget ud af det. Den anden gang var hvor jeg får 4-5 stykker med på mit 6xBB raise, og jeg så flopper et A med et flushtræk. Jeg better nu så jeg får feltet ned til en mand. Vi better den helt til river, som completer et evt. flushdraw, men som samtidigt giver mig en boat.

Modstanderen er ikke sen til at annoncere AI, og jeg kigger på ham og siger" Den der blivr jeg nødt til at kalde, for du har lige ramt din flush, men jeg slår den med min boat". Ganske rigtigt, Der gloede han lidt.

Jeg fik så tabt lidt chips, vundet lidt chips, mest på aggressivt spil, men også dette kunne man jo tabe lidt på.

Efter middagspausen, hvor maden var et lækkert ta-selv bord, med en masse lækre retter, gik det dog kun een vej. Jeg ku' ikke rigtigt ramme det jeg sku', og fik ikke rigtig ordentlig betaling når jeg ramte.

888 havde små præmie-gimmicks undervejs, man ku' således vinde en rygsæk hvis man var næste mand ude, eller en rygsæk og hat hvis man fik tre ens med 888. Dette blev annonceret løbende.

Jeg var så i en pot mod en relativt lowstack, hvor jeg har AK (mener jeg det var), hvor vi ender AI pre, og han viser 88 op. Han rammer så en 8'er på floppet og hans gevinst er hjemme. De kommer så ove med den og spørger så hvem det gik ud over "Joow, det var så her", fik jeg fremstammet på almindeligt godt jysk, så jeg fik en 888 cap som trøstepræmie.

Maden på casinoet varsom sagt fin, men jeg NÆGTER at gi 70 kr for en ½ fadøl, så den stod på det vand der var sat frem. Ikke engang gratis kaffe kunne de byde på.

 

Exit

 

Nå, men efter at ha' gloet ned i 34o, 72o osv osv i lang tid, fik jeg så samlet AJ op. Der var et raise inden mig, og efter at ha' set hvilke lortehænder de tidligere havde vist op, besluttede jeg mig for at raise. Jeg fik et AI tilbage, og jeg sad og overvejede om det var det værd. Efter lidt betænkningstid (ikke meget for der sad en utålmodig spasser som skreg TIME efter hvad der føltes som sølle 20 sekunder) bestemte jeg mig for at kalde........lige ind i esserne. Nåh ja men der kunne jo komme en straight eller noget, så det var vel som det var.

Det gjorde der så ikke, så var det det.

Der var dag cirka 3-4 levels fra at være slut, så jeg bestemte mig for, trods Drunksons meget generøse tilbud om at overnatte hos ham, at jeg ville se om jeg ikke ku nå en tidlig bus tilbage til Danmark.

Den kl 7 var udsolgt, så det måtte blive kl. 9 næste morgen.

Jeg har lige skiftet mobilselskab, og det nye har ikke nået at sende mig et nyt simkort, og det gamle havde lukket for signalet, så jeg stod med en telefon som kun virkede på wifi. Lortespasserwindowstelefon. Jeg holder mig til Android i fremtiden.

Nå, men jeg fik da bestile en billet, og havde så lidt tid at slå ihjel inden spillerne blev færdige med dag et.

Jeg nåede at klonke mig til 150kr på rouletten, da jeg ikke mente jeg ku forlade stedet uden i det mindsta at ha prøvet det.

 

Per og Grønland

 

De blev færdige og kom ned, og jeg annoncerede at jeg ville ta' en bus hjem om 6-7 timer.

Jeg blev så kørt ind til mit opsamlingssted af Dankjar var det jo.

Du skal i hvert fald ha' mange tak fordi du fik mig mokket derind, og fortalt mig hvor de foeskellige ting lå.

Jeg forsøgte at finde et morgenværtshus i Istedgade, så kunne jeg da få mig et eller andet, for tørstig var man jo, men det så ikke så godt ud med det. Der var en enkelt stripjoint åben, hvor de annoncerede med "free entrance", men jeg besluttede mig for ikke at tage mod tilbuddet. Jeg blev desuden passet op af en lille mand, som spurgte "hooker"? hvortil jeg svarede "Næh, jeg jeg bryder mig ikke så meget om blues (John Lee Hooker)", hvorefter han bare forsvandt.

Jeg går lidt rundt der, men forgæves, der er ingen morgenbajer i sigte.

Jeg går så ned mod hovedbanegården, hvor der pludselig er en der spørger mig, om jeg kan undvære lidt mønt til en billet. Jeg er i mit gode hjørne, og give manden et par kroner, og spørger så om hvordan man kommer til Ingerslevsgade. Han kalder på sin makker "Grønland", som får forklaret hvor det er, og at det ikke er så langt derfra. Det er jo rart at vide når en redneck som mig kommer til byen. 

Jeg takker og går ned og finder stedet, som ligger nogle hundrede meter væk. Ja det er ikke nemt at navigere et nyt sted, og slet ikke kl lort om morgenen.

Nå, men jeg er stadig tørstig, og beslutter mig for at gå til bage til Grønland og hans makker, som jeg senere finder ud af hedder Per.

Da vi alle er sultne, køber jeg et par morgenbajere til os i en kiosk, og vi går tilbage og spiser vores mad.

De to er vældig flinke at snakke med, og gør ikke nogen fortræd, så affinder mig med situationen. Jeg køber en kop kaffe til os, og vi sidder egentlig bare og snakker til jeg skal med min bus.

Jeg takker for den venlige samtale og selskabet, og går ned til min bus og venter.

Den ankommer planmæssigt, og jeg finder en plads. Lige overfor mig kommer en førtidspensionist, jeg vil skyde hende til at være omkring de 50. Vi sidder ved et sæde med et bord, og pludselig udbryder hun "Vi skal vel for fanden alle være her, se så at få de lange stænger over til dig selv". Så var tonen lissom lagt. Der blev ikke sagt mere fra min side på turen hjem, ud over de par gange hvor hun sparkede mig over foden, hvor jeg udbrød "jeg troede enhver holdt sit på sin side"....

Vel tilbage i Aarhus, får jeg fat i et nyt simkort fra rette selskab, og får ringet efter min far som er så flink at hente mig.

Det var enden på et par noget anderledes dage.

Det blev ikke til nogen Vegastur denne gang, men til en masse oplevelser.

 

Tak til alle der hjalp, I ved selv hvem I er.

...og til kællingen i bussen kan jeg kun sige: Jeg håber din rollator punkterer.

 

Skriv en kommentar
DrunkSon, fre, 20/05/2016 - 19:50

Det er godt nok billigt at komme fra Jylland til København. Fra Nordsjælland, hvor jeg bor, koster det 108kr. at køre med det offentlige til København Sad

Jeg synes også, at det var hyggeligt endelig at møde dig. Ærgerligt at vi ikke havde mere tid, så vi kunne ha' delt nogle øl, noget vin eller Whiskey som vi plejer online Smile

Sir Hardtrance, fre, 20/05/2016 - 21:06

Ja der er røget nogle flasker og kasser ned på den konto.

Vi når det nok.

tigerfinn, søn, 22/05/2016 - 10:41

Herlig læsning som altid. Ærgerligt at vi ikke får en blog fra Vegas Cool

Sir Hardtrance, søn, 22/05/2016 - 14:48

Tak. Det må vente til næste år.