Så er vi igang ! Her er tricks'ne jeg fik til min første coachin

Hejsan folks Laughing out loud

Jeg vil her komme med en lille blog efter jeg i sidste uge havde min første coaching hos Sune Berg Hansen. Har ikke lige haft tid før nu, så derfor det først kommer nu.

Min coaching startede med, at jeg tog ind til pokerkontoret, parkerede min posche 911 (som jeg har købt til tiltro til dette projekt), smuttede op af trapperne, hvor Sune ventede mig.

Han gav mig en high five og sagde, at jeg ”lignede en badass motherfucker”, så vi tog et skud på NL200 (man skal jo have et fuldt buy in) og 3 doblede rullen i løbet af 20 min.

Derefter tog vi på stripbar og… øh… Eller… ja…

Helt sådan foregik det vist ikke. Jeg tog ganske rigtigt ind til pokerkontoret. Transportmidlet var dog min cykel, som udover ikke at være en sportsvogn, faktisk er helt okay.

Sune og jeg startede med at kigge på mine stats. Havde fået spillet en 3000 hænder på min egen konto, så der var lidt at se på. Var cirka et buy in nede efter hænderne.

Sune var dog rigtig godt tilfreds. Han havde en del flere rosende ord end jeg lige havde regnet med. Han synes mine stats viste, at jeg både var tight og aggressiv, og at jeg havde fin forståelse for position.

So far so good !

Der var dog også nogle mindre ting som han synes vi skulle kigge på. Blandt andet check-raisede jeg aldrig floppet. Min stat for det move lå faktisk på 0 %, så det var simpelthen ikke noget, jeg havde gjort mig brug af.

Det ville han gerne have der blev lavet om på. Ikke så meget fordi, der er en masse penge at tjene i movet i sig selv, men mere fordi, at hvis jeg aldrig check-raiser, så er det alt for nemt for mine modstandere at spille mig.

Hvis jeg tjekker dem på floppet, kan de jo skyde ud med en hvilken som helst hånd og regne med, at jeg højest caller eller folder. Så for at afholde folk fra at bette for meget ud i mig, er det en god ide at check raise dem engang imellem.

Sune foreslog, at jeg benyttede parrede flop til det. Og det giver jo rigtig god mening. Der er sikkert en del af mine modstandere som vil bette mig efter check, men lægge sig til et raise på et bord, hvor jeg kunne sidde med tre ens.

Derudover mente Sune også, at jeg skulle prøve at stjæle lidt flere limpede potter. Igen ikke fordi der en kæmpe masse penge at hente der, men mere fordi jeg ikke bare skal give den væk pr automatik hver gang jeg ikke har ramt.

Så det var nogle af de ting, der skulle ses på i første omgang Smile

Efter at have kigget på stats smuttede vi ned på den lokale cafe, sammen med nogle af de andre pokerkontor-gutter. Heriblandt Peter Hallberg.

Jeg fik mig en god omelet og sad og lyttede til pokersnakken. Det var sjovt at sidde der med nogle herrer, der alle virkelig lagde meget tid i poker Smile

Bagefter tilbage til kontoret, hvor jeg skulle i gang med at spille. Jeg spillede et bord NL10 og Sune holdt sig lidt i baggrunden for bare at se mit spil.

Som mange ved sker der ikke så forfærdeligt meget på et bord, når man kun spiller en lille time, så Sune så mange folds fra min side. Og generelt mange uproblematiske hænder.

Men det var han også godt tilfreds med. Synes det var en lidt speciel oplevelse at have en med over skulderen. Man bliver lige lidt mere nervøs angående de ting man laver. For tænk nu hvis man lavede noget helt blankt i en situation Shock

Efter coachingen har Sune givet mig nogle ting, jeg skal arbejde med til næste gang. De er:

 

- Prøv at check-raise engang imellem på floppet

- Stjæl limpede potter engang imellem

- Lav din egen personlige HUD (de stats man har på en spiller ved bordet) i holdemmanager

 

Så det skal der arbejdes med. Jeg er selvfølgelig meget åben for inspiration til den med HUD’en, så hvis du giver dit bud på hvilke stats, der er vigtige for dig, ville det være fedt

Som sagt var der ikke så mange interessante hænder fra min første session. En af de mest interessante får i dog her:

Grabbed by[url=http://www.holdemmanager.net] Holdem Manager[/url]

NL Holdem $0.10(BB) Replayer

SB ($2.26)

BB ($19.39)

CO ($10)

Hero ($9.85)

CO er en loose passive spiller VPIP på 73 og PFR på 14

Dealt to Hero A dia A hea

CO checks, Hero raises to $0.30, SB calls $0.25, fold, CO calls $0.20

FLOP ($1) 7 spade 9 hea 5 dia

SB checks, CO bets $1, Hero raises to $3, SB folds, CO calls $2

TURN ($7) 7 spade 9 hea 5 dia 5 spade

CO checks, Hero bets $6.55 (AlI in), CO folds

Hero shows A dia A hea

Hero wins $6.65

 

Jeg er selv godt tilfreds med måden hånden bliver spillet på. Sune gav mig samtidig meget ros for mit flop raise, der gjorde at min stack var helt perfekt til et skub på turn.

At det så måske er mere held end forstand, at det lige passede så perfekt, er jo så en anden side af sagen

Alt godt til jer!

Stil endelig spørgsmål hvis i har nogle.

Skriv en kommentar
Mazter81, fre, 22/10/2010 - 23:16

Jeg synes faktisk også du raiser noget lavt i dit eksempel - Hvad siger Sune til det? Har i snakket om det? som udgangspunkt ville jeg nemlig bare potte den preflop og måske endda raise mere nu hvor vi ved villain er en fishy fish

men spændende at læse og godt skrevet

Phantastisk, lør, 23/10/2010 - 12:32

Godt at du synes om bloggen Smile

Jeg kan ikke lige huske om vi snakkede så meget om mit pf raise.

Men ja det kunne sagtens være større. Jeg får jo også SB med, så får jo ikke isoleret CO.

Men omvendt er der også mange af de her fisk der limper rigtig meget, og kun går med når de ikke skal smide for meget for at se et flop.

Nu er det desværre lidt lang tid siden, jeg spillede hånden, så kan ikke lige huske hvilke tanker jeg gjorde mig om den del.