Mit træningsprogram

Mens så mange andre danskere i denne måned ligger træningsprogrammer for, hvordan de skal komme af med noget af jule-sulet, så har jeg startet mit 2011 med et lille poker-træningsprogram.

 

Vores coaching-projekt er ved at lakke mod enden, dog kommer der stadig lidt guf til jer, da min bror og jeg skal optage en lille session og bagefter gennemgå den med vores coach. Videoen vil så blive lagt op her på sitet og mon ikke der kommer nogle gode diskussioner og lidt guldkorn.

 

Coaching-projektet har været en kanongod kickstart til at blive seriøs pokerspiller. Jeg har ikke haft oceaner af tid til projektet, men har lært meget på de 8389 hænder jeg har spillet på Nl10.

 

Nu skal jeg så til at stå på egne ben, og derfor kommer træningsprogrammet ind i billedet. Jeg vil med udgangspunkt i bogen Easy-Game arbejde de forskellige grundtanker om poker ind i mit spil. Easy Game er skrevet af en pokercoach, og det kan mærkes. Hvert kapitel tager udgangspunkt i et emne, og BalugaWhale der står bag bogen prøver at få pokerspilleren til at lære de ting, der skal overvejes for at tage den rigtige beslutning.

 

Samtidig bygger hvert kapitel oven på hinanden, så kapitel 1 er det mest basic (men nok også det mest vigtige) og så videre og så videre.

 

Første kapitel som jeg har lavet mit træningsprogram til handler om grunde til at bette. Ifølge Easy-Game er der tre grunde til at bette: Value, Bluff og Capitalization of Dead Money.

 

Det lyder såre simpelt, men der skal faktisk gøres en del tanker om modstander, board, potstørrelse osv. før du mestrer det.

 

Value = at bettte (eller raise) for at få et call (eller raise) fra en dårligere hånd.

Det vil sige, at når du better for value, er det for eksempel ikke nok, at du mener, at du har den bedste hånd. Det skal også være muligt, at din modstander har en dårligere hånd han kunne finde på at calle med. Ellers giver bettet ingen mening, da vi kun får et call, når vores modstander har en bedre hånd.

 

Bluff = at bette for at få en bedre hånd til at smide.

Her er det vigtigt at vurderer hvile hænder din modstander kunne have og om han ville kunne smide dem. Det er for eksempel dumt at bluffe i ret stor grad på Nl10, da folk ikke ret tit smider, når de har ramt.

 

Capitalization of Dead Money = Få din modstander til at folde, hvad enten hans hånd er bedre eller dårligere for at tage pengene i potten.Det kunne for eksempel være når du raiser pf og får et call. Floppet kommer som du ikke har ramt. Men omvendt ligner det heller ikke noget din modstander har ramt.

Her er det godt at bette, fordi der nu er en fin pot, som du nu kan tage. Jeres kort har ikke så meget at sige her. Det vigtiste er at floppet ligner noget din modstander ikke har ramt og at han er i stand til at smide sine kort.

Capitalization of Dead Money er ifølge BalugaWhale næsten aldrig den primære grund til at bette, men i højere grad som en grund i samspil med Value eller Bluff. For eksempel bliver det mere interessant at lave et bluff, hvis der er en stor pot at vinde alle de gange han folder.

Men nok om det. Her kommer det lille træningsprogram som jeg har lavet der skal hjælpe mig med for alvor at få indarbejdet kapitel 1's grundtanker i mit spil, og prøver at udrydde de gange, hvor jeg better uden at kunne forsvare det med en af overstående grunde.

 

Inden jeg går igang med en poker-session: Jeg bestemmer hvor lang tid jeg har lyst til at spille. Typisk en time. På den måde spiller jeg ikke lange sessions, hvor jeg ikke er klar nok i hovedet til at gøre de tanker, der skal gøres.

 

Mens jeg spiller: Jeg har et papir liggende, hvor jeg har lavet tre koloner med de tre grunde. Hver gang jeg better eller raiser, sætter jeg så et kryds i kolonerne alt efter, hvad grunden er til mit bet. Dette er for at tvinge mig selv til at tænke over hvert eneste bet jeg laver.

Efter spillet: Jeg gennemgår mine hænder og laver et lidt mere dybdegående analyse, der skal besvare: Hvorfor better jeg? Hvilke hænder ville han calle med (hvis det er et value-bet) og hvilke ville han smide (hvis det er et bluff-bet)? Er det sandsynligt at man min modstander kunne have denne hånd?

Og samtidig skal jeg jo så også fange de steder, hvor jeg ikke kan forsvare mine bets.

Udvælg en interessant hånd: Jeg udvælger en hånd fra sessionen som jeg synes var speciel interessant. Det kunne for eksempel være en, hvor jeg ikke vidste om mine bet var rigtige eller en hvor jeg ikke kan vurdere modstanderen. Den laver jeg en gennemgående analyse af, med hand-ranges for min modstander og det hele.

Derefter poster jeg den på forummet (uden analysen) og hører hvad folk har at sige til den. Det kan jeg så sammenligne med min egen analyse og se hvor min tankegang er rigtig og hvor den ikke holder.

Alt dette skal være klaret inden jeg igen må sætte mig ved pokerbordet til en ny session. Og så skal det ellers bare gentages indtil jeg føler at kapitel 1's pointer sidder på rygraden. Derefter vil jeg lave et lignende træningsprogram til kapitel 2.Hvis der er andre der skulle være interesseret er i meget velkomne til at hoppe med på træningsprogrammet, og skrive om det på forummet.

Eller måske er 2011 året, hvor du skal sætte max ind på din poker-udvikling og lave dit eget skræddersyede træningsprogram?

Skriv en kommentar
Ender, lør, 08/01/2011 - 14:02

Super blog igen.
Jeg har også lige fået anskaffet mig Easy Game 1 og 2. Jeg har planer om at begge bøger skal læses her i foråret, men i første omgang har jeg bare læst de afsnit jeg lige synes lød super interessante.
Pt er jeg i gang med kapitel 33 beating short stacker.
Har læst det kapitel du omtaler, samt det om bigstacks, samt yderligere et par stykker.

Super gode bøger.

Olando, lør, 08/01/2011 - 21:19

Fin blog, og god ide med et træningsprogram som læringsprocess.

Jeg er også begyndt på Easy Game, men er dog kun kommet til kapitel 4 - 5 stykker. Umiddelbart virker det som en helt utrolig velskrevet bog, og den virker som om den er skrevet igår. Det er min opfattelse, at den kan modernisere mit spil gevaldigt, og det trænger det så også til Smile

Mazter81, søn, 09/01/2011 - 00:35

@Ender

Tag hele bog 1 først - det er fantastisk - at slå shortstacks er jo relativt let ved at sænke din raise-størrelse til et klik.

Snobben, man, 10/01/2011 - 14:26

det ser spændende udf

US Sports (ikke efterprøvet), tor, 13/01/2011 - 16:17

En rigtig rigtig god blog