Valget og poker

Jeg tror det er en menneskelig ting, at vi altid tror vi ved mere end vi i virkeligheden gør.

Valget er over os, og hver gang politikkerne står og kaster med påstande om det ene eller det andet, føler jeg mig som en kæmpe fisk. Helt ærligt, så ved jeg ikke hvem der lyver mest for mig, eller hvem der bedst skjuler sandheden. I det mindste arkender jeg, at jeg ikke ved/forstår, hvad der ligger tilgrund for, de forslag der bliver præsenteret. Det tilter mig, at høre på idioter udtale sig med sikkerhed om emner, hvor det er tydeligt, at de fatter lige så lidt om det som mig selv. Er politik blevet noget, hvor vi hver især vælger en politiker eller et parti, og bare tror på hvad de siger? Det minder mistænkeligt meget om religion. Måske er det også derfor, at diskussioner om politik altid ender som diskussioner om religion – dårligt. Det er, sjældent argumenter der tæller, men overbevisning. Ingen flytter sig og ingen har intention derom.

Det ender altid med, at jeg stemmer ideologisk. Jeg bryder mig ikke om, at stemme efter hvad der gavner mig personligt lige her og nu, og jeg har også svært ved at stemme på baggrund af mærkesager, da motivationen for de enkelte politikkeres holdninger ofte er meget uklar og bevidst sløret.

Alligevel mener jeg, at det betyder noget at følge med. Måske er debatten om økonomien svær at forstå som lægmand, men det er noget nemmere at forholde sig til værdipolitikken. Derudover hader jeg at føle mig uoplyst.

I bund og grund resulterer det hele i, at vi alle har én stemme, og den tæller lige meget, om vi ved alt, eller om vi stemte 100% vilkårligt. Jeg vil gerne lægge så meget værdi i min stemme som muligt.

Ikke helt overraskende har poker-tankegang meget til fælles med politisk tankegang. Alle kan deltage i et spil poker uanset indsigt i spillet. Lær reglerne og du er i gang. Lad os forestille os en situation, hvor verdens bedste spiller synes, at et call er det rigtige spil. En total nybegynder kan også komme frem til dette, men baseret på helt andre ting. Nybegynderen tænker på niveau-1 og mesteren tænker på niveau-5. Set udefra traf de begge det rigtige valg, men set indefra er argumentationen helt forskellig. Jeg føler tit, at politikere taler ned til os vælgere, og præsenterer os for niveau-1 argumenter i en åbenlys meget dybere problemstilling. Set fra et valgsynspunkt (den helt korte bane) er det underordnet for et parti, om jeg stemmer på dem, fordi jeg forstår niveau-1 eller -5 argumenterne, bare jeg stemmer på dem.

I poker har vi mange spillere, der tror de er vildt gode, og ved næsten alt om spillet. For ganske fås vedkommende er dette rent faktisk også virkeligheden, og det er dem der klarer sig virkelig godt. Så er der alle de andre, der ikke klarer sig nær så godt. Tit er vi som personer ikke interesseret i, at finde ud af hvad vi ikke forstår, fordi vi på den måde putter os selv i en position, hvor vi må betragte os selv med mindre agtelse. Vi er ikke alvidende (suk). Det er den slags mennesker jeg elsker at spille poker imod, og det er den slags mennesker jeg ikke ønsker skal have politisk indflydelse.

Som den sidste ting i denne blog vil jeg snakke lidt om spin. I princippet er politisk spin en måde at fordreje virkeligheden på, så den på bedste vis hjælper dig og dit image og/eller skader mine modstanderes image. Lars Løkke tiltede mig for vildt, da han i gårsdagens partilederdebat gik ud i midten af kredsen. Det var helt sikkert spin. Det var for at sætte sig selv i 'centrum' og for at kunne tale 'ned' til sine politiske modstandere. I min bog er det totalt mangel på respekt og sædeles upassende for en nuværende statsminister og statsminister kandidat. Jeg synes, det var utroligt smart af Helle Thorning, at hun ikke selv gik ud på gulvet eller kommenterede derpå. Det fik Lars Løkke til at ligne en donk. At Villy så går til modangreb, og selv går på gulvet, er vel hvad man kunne forvente. Lars Løkke prøvede at køre et kæmpe bluff af og Helle Thorning kaldte ham bare iskoldt ned.
 

Skriv en kommentar
Istappen, ons, 31/08/2011 - 10:31

"Nybegynderen tænker på niveau-1 og mesteren tænker på niveau-5. Set udefra traf de begge det rigtige valg, men set indefra er argumentationen helt forskellig. Jeg føler tit, at politikere taler ned til os vælgere, og præsenterer os for niveau-1 argumenter i en åbenlys meget dybere problemstilling. Set fra et valgsynspunkt (den helt korte bane) er det underordnet for et parti, om jeg stemmer på dem, fordi jeg forstår niveau-1 eller -5 argumenterne, bare jeg stemmer på dem."

Det er vel ligesom en god poker coach; det handler om at tilrettelægge "undervisningen" så den er på niveau med (eller lige over) elevens viden på nuværende tidspunkt. Underviser du på universitetsniveau i 10. klasse vil du tabe 99.9% af eleverne på gulvet og ingen vil få noget ud af det. Såfremt en politiker tiltaler befolkningen på niveau-5, vil han tabe alle fra niveau 1-3 fuldstændigt på gulvet, hvor man må gå udfra - ligesom i poker - at den helt store majoritet befinder sig. Nogle niveau-4 mennesker vil måske få sig en "aha-oplevelse", men i forhold til at tabe den brede befolkning på gulvet i debatten, giver det jo ingen mening.

Kan det i øvrigt ikke tænkes at mange niveau-5 mennesker - når det kommer til politisk tankegang - enten selv er aktive i politik, eller sørger for at holde sig opdateret i nogle medier der netop dækker valget på niveau 5?