Så gik der tid med det (2 af 2)

Fortsat fra denne blog.

Coinflip
En dag på vej op ad trappen til kontoret fik jeg en ide. Jeg ville forslå et poker/affiliate site at hyre mig som bindeled mellem deres pros og deres brugere. Planen var, at jeg skulle skrive blogs og deltage i den daglige debat på deres forum. Derudover skulle jeg være med til at udvikle promotion koncepter, hvor jeg selv kunne deltage.

Det lød alt sammen virkelig smart i mit hoved, men nu skulle jeg sælge ideen til nogen, der ville købe den. Først gik jeg til Sune og hørte om han ville være med på ideen, så vi kunne danne et team og dermed øge værdien (stabilitet og alsidighed) for en potentiel køber. Han var naturligvis frisk, og i marts måned kom vi på prøve hos Coinflip. Det gik rigtigt godt, og i 4. kvartal startede vi et længere samarbejde med Coinflip og Bet24. Idet Coinflip og TXP har et tæt samarbejde, er dette site også vores hjem.

Der er ingen tvivl om, at det giver en helt anden tilfredsstillende følelse, at lave noget andre har glæde af. Der er naturligvis stadig masser af tid til poker, men en del, af den værdi man har som pokerspiller, kan også findes i sponsorater og disse gives kun til kendte spillere. Det er bare så meget bedre, at stå på nederste trin end slet ikke at være på stigen overhoved.

Jeg nyder at skrive mine blogs, fordi jeg på den måde får tænkt over en masse ting, jeg normalt ville slå hen. Min opfattelse er, at mit liv generelt er meget ordinært (jeg er hverken rig eller berømt) og derfor gider folk ikke høre om, hvem jeg fester eller hænger ud med. Derimod er det et meget specielt valg, jeg har taget, med hensyn til at leve af at spille spil. Der er et utal, af andre ting jeg kunne have lavet, men ingen af dem giver mig lysten og drivet til at grave dybt og få det bedste op i mig selv. Det er den rejse, jeg forsøger at tage jer med på.

Livskvalitet
Som sædvanligt besluttede jeg mig for at tabe mig vildt meget i starten af 2010. Faktisk smed jeg over 7.5 kg, men samlede desværre de fleste af dem op igen. Derimod lykkedes nogle andre af mine planer om at forbedre min livskvalitet. Jeg har ikke drukket sodavand med sukker hele 2010. Derudover har jeg kunne holde mig fra pizzaer hele året, og jeg har spist min vitaminpille hver dag, som den artige dreng jeg nu engang er. Havde jeg fået pengene igen 100 gange igen, på om jeg kunne klare disse ting i et år, havde jeg takket nej. Hvorfor brænde gode penge af? Smile

Et lille løbebet fik mig op af stolen i efteråret 2010. Planen var, at jeg skulle løbe omkap med en gut fra kontoret om 1000 kr per løb i to løb. Han gav naturligvis handicap. Jeg skulle derfor kun løbe 85 m, og han skulle løbe 100 m. I løb to var min distance justeret med 5 m, alt efter hvem der havde vundet første løb. Jeg trænede som en sindssyg og kom ned på ret gode tider. Alligevel endte det med, at vi ikke 'lige' kunne finde en dag, og pludselig var det vinter og alle bets var off indtil foråret 2011. Der fik de mig sgu. Belønningen var trods alt noget værd. Jeg kom i form, så jeg kunne løbe 1.5 km uden pause og tage 10 armbøjninger. Det lyder måske ikke af meget, men begge var en forøgelse på ca. 1000%.

Ferie
Det lykkedes mig simpelthen at holde ferie i en hel uge, for første gang i mange år her i 2010. Sammen med min kone og to venner tog jeg til Cypern og slappede maks af i en uge. Vi havde selvfølgelig en privat swimmingpool i baghaven, og jeg fik simpelthen lært at svømme. Det er aldrig for sent. Jeg var 36 år.

Faktisk havde vi ikke adgang til computere eller internet, og TVet blev ikke tændt så meget som en eneste gang. Bagefter blev jeg virkelig overrasket over, hvor meget jeg havde haft brug for ferie. Der er ingen tvivl om, at jeg også skal på ferie mindst en gang i 2011.

Mål for 2011
Året 2010 var i høj grad præget af regler, og andre ting der skulle presse mig til at træffe fornuftige og gode valg. Det var meget stressende, og planen for 2011 er bare at tage en dag af gangen og finde den ægte lyst til at gøre gode ting for mig selv og mine omgivelser.

Jeg kan naturligvis ikke skrive sådan en blog uden at give et par konkrete bud på, hvad jeg gerne vil opnå i 2011:

Pokerønsker
* Vil gerne nå at blive stor-vindende reg på NL200 og være ikke-tabende på NL400.
* Vil gerne nå at spille 240.000 hænder i 2011 (20.000 i snit om måneden).
* Vil gerne nå at spille mindst to live events i $1000 klassen.
* Vil gerne nå at kunne leve 100% af poker.
* Få gennemstuderet og indarbejdet alle koncepterne fra Easy Game 1+2 samt "Don't listen to Phil Hellmuth".

Livsstilsønsker
* Komme under 85 kg inden 1. juni.
* Kunne løbe en 100 meter spurt på under 13 sekunder.
* Stabilisere min døgnrytme.
* Spise to gange om dagen (i stedet for en som det er nu).

Skriv en kommentar
BECKSBEERDK, ons, 05/01/2011 - 17:28

Yderst velskrevet og interesant. Held og lykke i 2011.

MrNielsen, ons, 05/01/2011 - 18:38

Topklasse, Sir!

bjorna1980, ons, 05/01/2011 - 19:09

Lækkert niveau du holder i dine blogs.

Jeg troede du spiller poker på fuld tid - det gør du måske også? Tænkte bare at 20.000 hænder per måned så ikke er særligt meget.

GeneralVux, ons, 05/01/2011 - 20:24

Jeg bruger rigtigt meget tid på at studere spillet, og det der med at grinde er det hårde slid, jeg typisk udskyder til sidst. Kan spille maks 4 borde 5-max, og spiller for det meste kun 3. Det er indtjeningsmæssigt et giga leak, og derfor skal jeg stille og roligt forsøge at få presset flere hænder ind.

Helst seriøst så er jeg godt tilfreds, hvis jeg klarer 240.000 hænder i år Smile

bjorna1980, fre, 07/01/2011 - 12:15

Jeg studerer også selv flittigt (dvs. gennemgang af tidligere hænder, cardrunners-videoer osv.), men kunne helt sikkert godt bruge lidt mere tid på det. Fordelingen for mig er vel 9-1 (Spil-Studere) og jeg tror at 4-1 nok vil være bedre, hvilket jeg også gør til tider (især når det går skidt).

Efter min mening lærer man jo også meget ved filten og jeg ser da også det at træne i at multitable, lave hurtige reads, få gameflowet ind under huden, lære modstanderne at kende osv. som en vigtig del af pokertræningen. Selvom man ikke decideret studerer, lærer man alligevel en del ved at spille en masse hænder. Jeg synes selvfølgelig ikke du skal spille flere borde end du kan håndtere, den fælde er jeg selv faldet i adskillige gange, men med 250 hænder pr. time (3-borde), spiller du så kun 80 timer pr. måned - det klarer jeg jo næsten med et fuldtidsjob på siden Wink

Nu ved jeg ikke hvordan fordelingen mellem træning og spil er for dig, men mener stadig at man bør lægge mere volumen i spillet, hvis man ønsker at leve af skidtet.

GeneralVux, lør, 08/01/2011 - 13:49

Helt korrekt observation. Fordelingen mellem spil og træning er tæt på 50:50, hvilket ikke er, hvad jeg ønsker den skal være. Et af mine helt store problemer er at jeg ikke lærer, mens jeg spiller (sammenlignet med mange andre). Det har jeg heller aldrig gjort i backgammon. Alligevel kan jeg ikke komme uden om det faktum, at man har brug for den gutfeeling, man kun får ved at spille meget for, at få alt til at gå op i en højere enhed. Det mangler jeg alt for meget.

Phantastisk, ons, 05/01/2011 - 19:10

Fedt at høre om baggrunden for jeres Coinflip-aftale. Og Coinflip er sgu godt stillet med jer.

I er begge rigtig dygtige til at skrive blogs med kød på, og blogs som ikke bare handler om konkret poker og up- og downswings, men også meget bredere om jer selv og det i laver (det er den her blog jo også et godt eksempel på).

Keep up the good work in 2011 Laughing out loud

GeneralVux, tor, 06/01/2011 - 15:03

Jeg sætter stor pris på at I er tilfredse med mine blogs hea

Det skal være mig en fornøjelse at forsøge at holde niveauet i fremtiden Smile