Rig på oplevelser – fattig på $

Nu er de første 12 dage af min fuldtids poker karriere gået, og det er ikke startet helt som ønsket. Online har jeg tabt en smule (2-3 bi), og turen til Malta kostede ca. €1000 i poker alene. Det værste var nok den €1800 pot, jeg tabte 4-vejs allin på floppet med nuts på casino Portomaso, hvor Chilipokerturneringen blev afholdt på Malta.

Det var den fedeste tur, og det økonomiske setback er bestemt til at leve med alt taget i betragtning. Bloggen her skal ikke handle så meget om turen, da der kommer meget mere om det senere. I stedet vil jeg i denne blog forsøge at lave nogle løfter til mig selv, jeg senere kan vende tilbage til og re-evaluere.

Mit nuværende niveau ligger et sted mellem NL100 og NL200 (6-max) vil jeg tro. Det betyder, at hvis jeg table selecter hårdt, kan jeg lave lidt penge på NL200 og ABC-grinding mere hører til på NL100. Desværre har jeg haft en tendens til at gå på total autopilot, når jeg har spillet NL100, og så er det faktisk også svært for mig at slå raken. Det har også påvirket min winrate i negativ grad, at jeg har arbejdet på komme op på 6 borde, men det har så på den anden side givet mig et boost i mine beslutningsprocesser, så jeg spiller 4 borde langt bedre end tidligere.

Det er vigtigt for mig mentalt at lave et godkendt resultat i denne måned. Det kan måles enten i udviklingen af mit spil eller økonomisk. Derfor har jeg valgt at prioritere disse områder.

Listet i vilkårlig rækkefølge:
A-game
Table selection
Mindre forudsigelighed
Videoer
Fælles sessions

Nedprioriteret er:
Volumen i form af borde
Volumen i form af timer
Yderligere automatisering af mit spil

Der er kun arbejdet med tilt der er uændret. Det er en løbende process, som aldrig er færdig, hvorfor jeg ikke har medtaget den på de to lister.

Kort sagt skal jeg inspireres denne måned. Jeg skal lære nye ting og prøve dem af i spillet.

Skriv en kommentar
Mazter81, tor, 13/10/2011 - 09:44

GL sir

Du er jo ikke tabt helt bag en vogn, så jeg tror du kan gøre det

bjorna1980, tor, 13/10/2011 - 11:03

Fint nok at du prioriterer kvalitet over kvantitet, men som jeg sagde til dig på Malta: Der skal ikke gå alt for længe før du skal til at have noget volumen ind i dit spil.

Hvis man vil leve af at spille NL200, skal der altså nogle hænder gennem maskinen. Lige som andre selvstændige og iværksættere kan du vel godt forvente at der skal lægges rigtigt mange timer i poker hvis man vil have en succesfuld forretning. Dvs. træn en masse og spil en masse imo.

Istappen, tor, 13/10/2011 - 11:20

Ret enig med Bjorna - det handler om volumen! Både mht rakeback/valueback, men også for at din edge kommer i spil så ofte som muligt. Jeg ved du bruger en HUD, så det bør være muligt at spille flere borde ad gangen. Marathon sessions er ikke nødvendigvis en god idé, men omvendt nytter det heller ikke noget at spille én time om dagen og bruge 5 timer på analyse (for nu at sætte tingene lidt på spidsen). Analyse og at arbejde med sit spil er selvfølgelig hamrende vigtigt - det har jeg lært fra dig - men hvis man skal leve af poker, og ikke poker coaching, så skal der altså hamres hænder igennem. Så det er en hårfin balance, for der er obv. ikke plads til for mange leaks, hvis man skal slå NL200, men omvendt skal man kunne lave teori om til praksis.

En af mine venner, som lever af poker på nogenlunde samme stakes som dig (NL200 - NL400) lægger vel omkring 80k+ hands per måned. Hvor mange spillede du egentlig i september? Dette er ikke en anklage/bebrejdelse, men oprigtig nysgerrighed, da jeg har et indtryk af at du ikke spiller ret mange hænder per måned.

GeneralVux, tor, 13/10/2011 - 11:41

Jeg spillede ret få hænder i september. Kun 20K-ish. Tog et break efter at have tabt 13 bi på 2 dage. Problemet er at jeg kan se klar forskel på winraten når jeg spiller hhv 4 og 6 borde. Det er som om jeg ikke når at tænke og ikke får presset de edges jeg rent faktisk kan når jeg spiller 6 borde.

Det er klart at volumen er det der skal tjene pengene på sigt, med mindre man kan spille meget højt og det er ikke min plan. I første omgang er min plan at få mit abc-spil til at kunne slå NL100 og ikke kun raken. Det tror jeg kun kan gøres ved at spille færre borde i en periode og igen og igen have fokus på at pushe de edges jeg har. På et eller andet tidspunkt må det vel gå hen og blive rygmarvsspil.

Føler I ikke tit at spillet bliver monotont og at man ikke rigtigt kommer over 90% spillestyrke på grund af volumen? Som eksempel kan jeg spille lige omkirng 25/21/8 hvis jeg spiller et eller to borde, men spiller tættere på 19/15/5 når jeg spiller 6 borde. Det er ikke godt nok, synes jeg.

ErikSmith, tor, 13/10/2011 - 14:28

Gl mate

bjorna1980, tor, 13/10/2011 - 19:59

Klart at spillet kan blive monotont og robotagtigt når der skal grindes mange hænder, men hvis det alligevel kan give et acceptabelt overskud er det jo de der skal til for at have råd til at studere spillet osv.

Derudover er det altså heller ikke en dårlig ting at træne dit multitabling- og grind-gén.

bjorna1980, fre, 14/10/2011 - 12:54

Jeg kom lige i tanke om, da jeg selv fik startet nogle borde op, at for mig handler det ikke om at spille 100% hver gang. Det handler om at tjene så mange dollars til rullen (og til livet) som overhovedet muligt. Det sker i højere grad for mig ved at spille så mange hænder som muligt mod fiskene - helst i position. Et biprodukt af den taktik er selvfølgelig at vi kommer til at spille en del hænder OOP mod bedre spillere, hvilket i sidste ende er med til at styrke mit spil. Også selvom jeg ikke har 100% fokus på hver eneste beslutning, da et andet biprodukt selvfølgelig er at jeg spiller flere borde. Det er vel også her reviews af sessioner, håndanalyser osv. får sin berettigelse.

GeneralVux, fre, 14/10/2011 - 13:48

Af en eller anden årsag virker det som om jeg har utrolig svært ved at fokusere på at arbejde på mere end en ting af gangen. Arbejder på volumen forsvinder kreativiteten. Arbejder jeg på tilten har jeg svært ved at tænke på andet. Arbejder jeg med spillestyrken bliver det utrolig hårdt at spille mange timer.

Derfor prøver jeg at cirkulere de forskellige ting. Af en eller anden årsag er jeg meget dårlig til at lære mens jeg spiller. Jeg reflekterer ikke over hvad der sker (ud over hvad jeg ved i forvejen) når jeg sidder ved bordet. Nogen forslag til ting jeg kunne gøre i praksis for at processere mere mens jeg spiller?

bjorna1980, fre, 14/10/2011 - 13:57

Classic Man-syndrome Smile

Jeg har ikke umiddelbart nogle forslag til at forbedre dine skills til at kunne overskue mere end én ting af gangen, udover at træne i at gøre det. Jo oftere og jo mere du får grindet, jo mere tror jeg du får overskud til at fokusere på andre aspekter i spillet. Har du set at Saibot den 30. oktober afholder et seminar om nogle af de mentale udfordringer i poker?

GeneralVux, fre, 14/10/2011 - 15:00

Jeg snakker rigeligt med Saibot til hverdag. Vi dele bordgruppe Smile

bjorna1980, fre, 14/10/2011 - 16:35

Du må da kunne få nogle gode råd fra nogle af de andre pro-spillere på kontoret?

GeneralVux, lør, 15/10/2011 - 00:09

De fleste har ikke det problem. Stort set dem allesammen lærer en masse mens de spiller og har meget lidt forståelse for at jeg ikke gør det. Det ville virkeligt gøre mange ting lettere hvis jeg kunne arbejde både på mit spil og volumen samtidig.

bjorna1980, lør, 15/10/2011 - 09:00

Påstand: Selvfølgelig lærer du også noget mens du spiller!

Problemet er måske i højere grad at du ikke synes du lærer nok i forhold til når du koncentreret arbejder med spillet.

For mig virker det som om det i højere grad er vigtigere for dig at blive en supergod pokerspiller end at tjene penge på pokeren? Det skyldes måske at du tidligere har været blandt de allerbedste indenfor backgammon og har været vant til at det var det der skulle til for at det rykkede noget.

GeneralVux, lør, 15/10/2011 - 12:07

Jeg tror faktisk, du er meget spot on. Skal jeg lige tænke lidt over.