The Coinflip Challenge

The Coinflip Challenge Logo

Så er den her endelig! Vi er nu startet på rejsen mod at finde den ultimative skill game spiller.

Skulle du ikke have set nyheden endnu, er det ikke for sent. Du kan læse mere om det her.

Kort fortalt
I alt sin enkelthed går udfordringen ud på, at en spiller stikker $10.000 ud og vinder $100.000 hvis vedkommende slår undertegnede i backgammon, stormester Sune Berg Hansen i skak og high stake fænomenet Ziigmund i headsup PLO.

Mine forventninger
Ikke overraskende er jeg yderst spændt på, at se hvem der stiller op. Faktisk er jeg i det hele taget spændt på, at se hvad Coinflip og Betsafe i fællesskab har fået stablet på benene i Riga.

Det kan måske undre lidt, at jeg ikke på nuværende tidspunkt ved det, men i denne sammenhæng er Sune, Ziigmund og jeg ”bare” på arbejde, når vi sætter os til bordet overfor udfordreren. Vi spiller for vores sponsorer og æren. Jeg synes ikke, det ville være specielt fedt, hvis jeg gik hen og tabte til en udfordrer, der bare kunne det hele. Den står på træningslejr og seriøse forberedelser, så det bliver ikke let for den kommende udfordrer.

Jeg er sikker på, at vi alle tre har det på den måde og skulle det sket, at udfordreren vinder samlet, har denne person så sandelig også fortjent det! Jeg ville ikke være bleg for at kalde vedkommende den ultimative skill game player.

Umuligt - det tror jeg ikke
Allerede nu har jeg snakket med mange og den generelle holdning er at det er for svært. Det skal være svært, det er jo hele pointen! Lad mig prøve at give jer min personlige vurdering af mestrene.

Stormester Sune Berg Hansen
Sune er en ret stærk skak stormester med lige under 2600 i rating, hvilket placerer ham omkring de 250 bedste i verden. Sune er primært pokerspiller og kan derfor betegnes som en af de bedste ikke fuldtidsprofessionelle skakspillere. Det betyder, at der er en del spillere derude, som er dygtigere end Sune, men de fleste andre får ørerne i maskinen.

High stake PLO specialist Ziigmund
Ziigmund er kendt for at spille de aller højeste takster online mod de skrappest folk i verden. Han er også mindst lige så kendt for sin personlighed. I denne udfordring bliver der som sådan kun spillet om, hvad der svarer til pebernødder for Ziigmund, men man skal ikke tro at Ziigmund er ligeglad. Han er med fordi, han synes, at konceptet er spændende og der er et lukket skilt på gaveboden. Jeg vurderer, at der er ganske få, der er godt inde mod Ziigmund, selvom formatet ikke er hans favorit disciplin.

Verdensmester Peter Hallberg
Jeg vandt VM i backgammon tilbage i 2004, hvor jeg på det tidspunkt lå nummer 5 på den danske rating liste. Det er lidt af en præstation i sig selv. Danmark har per i år 5 forskellige spillere, der har vundet VM og er uden tvivl den stærkeste backgammon nation i verden. Efter en længere pause fra backgammon, tog jeg det op igen for at års tid siden og har genfundet lysten til at spille og studere finesserne. Til daglig spiller jeg poker og derfor er backgammon mest en hobby, men pas på - jeg kan stadig slå fra mig.

Vi vil have modstand!
Coinflip og Betsafe vælger en udfordrer, blandt dem der stiller op. Derfor kunne man let tro, at det vil blive den mindst farlige udfordrer, som bliver valgt. Det er helt forkert! Det ville jo gøre kampene totalt uinteressante og det er der ingen der ønsker. Jeg synes, det ville være fantastisk god underholdning, hvis en udfordrer kunne give os kamp til stregen.

Jeg håber også I synes det lyder spændende. Post endelig jeres kommentarer herunder og jeg vil forsøge at svare på dem.

Skriv en kommentar
bjorna1980, søn, 15/08/2010 - 23:15

Sjovt initiativ, men hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg at det "odds" man får tilbudt er helt i skoven. Jeg kunne ikke forestille mig at nogen ville vinde dette væddemål 1 ud af 10 gange i gennemsnit. Måske en top skakspiller ville have en chance, da skak vel er det eneste spil hvor held (så vidt jeg ved) ikke spiller ind. Nu kender jeg ikke så meget til backgammon, men over få spil spiller heldet vel en stor rolle i både backgammon og poker.

Anyways, GL med at finde en rig gambler med et stort ego Wink

GeneralVux, man, 16/08/2010 - 14:31

Hey bjorna1980

At det er hårde odds, man står overfor, kan vi kun blive enige om. Det er ikke meningen, at man skal have rimelige chancer, hvis man er sådan ok god til alle spil. Man skal være en chef hvis man vil vinde. Lad os sige at vi tilbød 100 gange penge, så ville det jo være at forære penge til de skrappeste. Coinflip/Betsafe ønsker jo, at det skal være spændende, så de går efter en top skrap spiller og dem kan man ikke give ret meget mere end 10-15 gange penge efter min mening.

Som challengen er lagt ud nu, er det en skakspiller der også er god til de andre discipliner, der har størst chance. Det kunne sagtens være anderledes, skulle der komme en ny challenge. Muligheden for at nogen selv skulle komme med forslag til ændrede vilkår, kunne sikkert også komme på tale senere, såfremt de havde nogle gode argumenter for det.

BobboSlice, man, 16/08/2010 - 00:37

Meget ivrig efter at se hvem tager denne satsning. Efter deres mening Peter, hvad ville du overveje for at være hårdest spillet for en begynderbrugeren spiller at vinde? Chess? For os, som ikke kender meget om Backgammon, ville du forklare den held og lykke faktor i spillet, og hvor meget en faktor er det? Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har set en backgammon spil. Well Gl buddy

GeneralVux, man, 16/08/2010 - 14:24

Hey Bobby,

I didn't know you spoke Danish Smile There's no doubt in my mind that chess will be the hardest part in the challenge. Say you get intensive training in backgammon you can go from not knowing anything to have like 10% chance againt me in short matches in say two weeks with a good coach. In chess you will still have 0% chance against Sune with a brilliant coach and 3 years of intense training.

BobboSlice, tir, 17/08/2010 - 00:57

Well man I try, its not very good by any means, but its in my blood so I figure I would give it a shot..hopefully it gets a little better lol. Yeah what you said about chess is exactly what I thought. and well 10-1 odds for someone with moderate experience... I think are just right.

Mazter81, man, 16/08/2010 - 09:00

Min første tanke var, som Bjorna, at odds virker meget lavt, men det er da et interessant koncept. Held og lykke med det

GeneralVux, man, 16/08/2010 - 14:34

Som skrevet tidligere, kan vi ikke gå ud med ret meget større odds uden, at forære penge væk til dem der er bedre til skak end Sune. Jeg er sikker på at vi får udfordrere til de oprindelige odds og gør vi ikke må vi jo tage den derfra Smile

The Greek, tir, 17/08/2010 - 13:32

Jeg har forståelse for at mange får tanken angående odds, men det er jo også fordi man selv ved hvor mange stryg man ville få - særligt i skak-disciplinen.

Jeg grappede lige det her fra CF:

En spørger:

Sune, how sick is your chess skills? Like against the windows Chess Titans game on level 5, can you easily beat it?

Sune svarer:

Dunno about that program. I am currently rated 2595 which is close to the top 200 in the world. I can probably beat 99,999 percent of the worlds population without thinking. But there are off-course af lot players who are better than me (especially in blitz). I am probably almost without chances against guys like Anand and Magnus Carlsen. I am a big dog against the plus 2700 guys, a small dog against the 2600 guys and it will probably be a pretty even (chess) match against maybe the next 600 players in the world.

Så man skal tage med i overvejelserne, at der er 200 personer - såfremt de kan spille backgammon og poker, der får et ganske fornuftigt væddemål her. Lad os antage at 'buy in' kun var $5.000 så skulle 19 personer der alle må formodes at ligge i top 1.000 (i skak) tabe udfordringen for hver gang én vinder den.

Jeg tror odds ligger på et meget fornuftigt sted - især da vi ikke har nogen præcedens for denne slags challenges...

Men jeg forventer ikke selv at stå på deltagerlisten Smile

GeneralVux, ons, 18/08/2010 - 12:53

Netop. Det er jo ikke meningen at det skal være en gavebod. Lad os nu sige at en af de top skrappe skakspillere tager imod, så skal Ziig og Jeg godt nok være store favoritter bare for at de 9000:100000 ikke er helt skævt. De $1000 af entryen går til rejse og hotel, så man betaler reelt 'kun' $9000 for at spille.

papacs, tir, 17/08/2010 - 20:44

Fed promotion, men arghhh hvor er den svært.

Man skal lige mestre 3 spilvarianter og slå topchefer, jeg tror ikke engang en BG og plo chef som Gustav Hansen kan kommer sejrrigt ud af dette bet.

Må sige at oddset nok skulle være 40-70 i stedet for pengene 10 gange igen.

Med 10 gange igen ville vind 2 ud af 3 være mere fair...

Men wauw synes det er en fed idé og hvis jeg var rig ville jeg tage denne her på trods af det dårlige odds, bare for liren Laughing out loud

GeneralVux, ons, 18/08/2010 - 12:55

Vi håber selvfølgelig, at det ikke kun er en som er rig, der tager challengen, for det ville ikke gøre det specielt spændende. Så vidt jeg ved kan Gus ikke spille skak udover på hyggeplan, måske, så han har like 0% chance.

Ender, lør, 23/10/2010 - 11:01

Bump. Hvordan gik det? Var der nogen der tog udfordringen? Eller blev det hele aflyst?