Backgammon på TexasPoker

Skudt i gang af en tråd i forummet om backgammon, fik vi stablet en lille hygge turnering på benene. Efter min anbefaling blev turneringen afviklet på TrueMoneyGames, som også havde added €100, hvis vi mindst blev 8 spillere. Ca. 10 brugere fra TXP havde ytret ønske om at spille, hvilket var dejligt.

Da turneringen startede viste det sig, at en masse udenlandske spillere havde lusket sig med i turneringen, som derfor ikke helt blev den hygge/nybegynder turnering, der var lagt op til. Vi lærte, at der i fremtiden bare må sendes passwords ud via pm. Anyway, så blev turneringen afviklet efter cup systemet, hvor man ryger ud, når man taber en match. Samtlige runder i turneringen var til 5 points, så man også havde en chance for at spille den færdig relativt hurtigt.

Min egen præstation er der ikke meget at sige om. I første runde mødte jeg BECKSBEERDK, som desværre kom for sent og tabte på tid. I runde 2 mødte jeg en spiller fra Rumænien, som mere eller mindre rullede mig over. Backgammon botten (analyse program) ved navn XG mente jeg var 69% favorit som spillet. Alt over 60% i en så kort kamp er virkeligt meget.

Finalen så på papiret ud til at stå mellem to danskere, men det blev meget hurtigt klart at det kun var MBA, der var her fra forummet. Hans modstander var, næsten med statsgaranti, heller ikke dansker selvom han havde dansk flag. Hermed vil jeg ønske MBA tillykke med sejren (selv om han faktisk blev nummer to), da han var den TXP bruger der nåede længst i turneringen. Som jeg lovede på forummet har jeg added en times coaching til MBA.

I en pm blev jeg spurgt, om jeg havde nogen speciel grund til at tale så varmt om TrueMoneyGames, og det må jeg indrømme, at jeg har. Det er ikke økonomisk eller fordi jeg kender ejerne (hvilket jeg ikke gør) eller noget i den stil. Det er slet og ret fordi de simpelthen bare er de bedste! De har den bedste software og de har været på marked i mange år og vist at de er seriøse. De sprang da også til med det samme og addede €100 til vores lille turnering og lad mig med det samme sige at €100 added i en backgammon turnering er flot. Hermed også en stor tak til TrueMoneyGames.

For at gøre det lidt ekstra fedt for brugerne havde TXP også lige spyttet en omgang coins i puljen som blev fordelt mellem alle deltagerne. Sådan!

Selv om det ikke gik helt optimalt har vi mod på at prøve en turnering igen. Denne gang i et lidt andet format. I får mere at høre om det på forummet.
 

Skriv en kommentar
The Greek, man, 01/11/2010 - 16:42

Fint indspark Peter - og tak for hyggelig rail-birding!

Jeg er så småt ved at være kommet til en aftale med TMG om en fast månedlig turnering med €100 til at fordele ud på folket. Jeg skal blot underrette spillerne lidt om promotions, også på pokerdelen, men det er vist det mindste jeg kan gøre med de flotte præmier de stiller os i sigte.

Vi beskytter naturligvis PW bedre næste gang, men ellers står det åbent at lægge en anderledes turneringsstruktur for dagen - men faktisk synes jeg godt om måden den blev afviklet på sidste gang...

Jeg glæder mig til at høre yderligere om din times coaching af MBA!

BECKSBEERDK, tor, 18/11/2010 - 16:52

hmm slet ik set den her Smile ja det var sgu flot at smide coashing i hatten af dette projekt og coins osv !

ang modstanden ville det vist ikke have gjordt forskel om jeg havde glemt det eller ej 8) men wp