Autopilot – Yay!

Efterhånden har jeg spillet en lille halv million hænder. Det vil sige at jeg ikke længere er ny i gamet, men stadig langt fra en af de rutinerede drenge. Den mænge poker jeg har spillet har givet mig en vis rutine og alligevel kan jeg ind imellem blive overrasket over basale ting jeg har misset. Udviklingen af min forståelse gik gennem nogle skridt.

Starting hand skema
Når man starter ud med at spille poker lærer man nogle helt basale ting udenad uden nogen form for  forståelse. De fleste har nok siddet med et starting hand skema de første mange hænder de spillede. Det er meget smart at følge nogle simple retningslinjer indtil man får en fornemmelse for hvorfor man åbner de specifikke hænder fra hver position.

Justeringer til skemaet
Det næste naturlige skridt er at man selv tilføjer og/eller fjerner hænder fra det udgangspunkt man havde via skemaet. I 6-max lærte jeg at det var smart at åbne til 3x fra alle positioner på nær fra knappen hvor 2,5x var rigeligt. Dette var hvad jeg havde at gøre med i ret lang tid.

Justeringer i forhold til bordet
Stille og roligt blev det mere og mere klart at min opening range og bet size var styret i meget høj grad af de spillere der sad ved bordet. I virkeligheden langt mere end den hånd jeg sad med. Et meget simpelt eksempel jeg aldrig havde tænk over indtil der var en der påpegede det var at der sidder en kæmpe fisk i big blind. Jeg sidder selv UTG og har en hånd som K8s der i normale tilfælde er et klart fold. I denne situation er det en fin hånd at åbne for at få en god mulighed for at spille hånden i position mod fisken. En anden situation er hvis jeg for eksempel sidder på knappen og en fisk der kalder alt for meget sidder i big blind. Nu kan jeg roligt åbne til 3,5x i stedet for de standard 2,5x.

Tilbage mod flere standardbeslutninger
Nu var jeg som sådan glad. Det var lykkedes mig at udvikle en dynamisk range med dynamiske bet sizes, men det var for en pris. Alle beslutninger der ikke involverede at folde 72o og lignende blev taget igen og igen hver eneste hånd. Pludselig var standard beslutningerne ikke i min bevidsthed længere. Det gik op for mig en dag hvor en spiller jeg ikke havde stats på åbnede fra knappen og jeg sad i big blind. I hånden holdt jeg KTo og havde ingen ide om det var at opfatte som et standard call eller fold eller måske 3B. Det samme gjorde sig gældende for QTo, JTo K9s osv.

Det der pludselig gjorde mig opmærksom på at jeg måtte bruge energi på disse situationer hver gang var at jeg forsøgte at tilføje flere borde. Der skal simpelthen bare være færre ting man skal behandle analytisk hvis det skal lade sig gøre at spille hurtigere. Hvorfor spilde energi der kan spares ved at beslutte standardspillet en gang for alle.

Jeg venter i spænding på den næste justering.

Skriv en kommentar
andrewdk, lør, 26/02/2011 - 14:03

Hvordan udvikler du dig i dag? Sparring, bøger, videoer?
Den med openingrange skemaet kender jeg godt fra min egen start Laughing out loud

GeneralVux, man, 28/02/2011 - 13:20

Hver gang jeg kører fast og synes at det er svært at gøre det bedre ved jeg at det er på tide at prøve nogle nye ting. Den primære insiration kommer fra andre spillere, dernæst videoer og til sidst bøger.