Bidetaments FTW

Nå men altså.....

Ved afslutningen af min sidste blog var vi på vej til Dubai. Det kan anbefales. Det er en rigtig spændende by. Der bygges højt, langt og bredt. Det er ikke sidste gang vi besøger byen, dog bliver det ikke i juli næste gang. 35 grader om natten og 40-50 grader om dagen er lidt i overkanten for en lille kornfed jydetamp.

Der skal da lige være plads til en lille hændelse fra vores rejse. Vi havde bestilt en lejlighed i den gamle bydel. Den var super. To soveværelser, lækker stue, fin køkken og tre badeværelser. Min datter på 3 år er blevet blefri og rigtig dygtig til at huske at kommer på wc, både til bimmelim og bummelum. Den første morgen meddeler betterøv at hun går på wc og ville kalde når hun er færdig. 5 minutter senere lyder brølet ”Jeg er FÆRRRRRDIG”. Faren får blikket fra Fruen og må indse at han er blevet udvalgt til at servicerer sin pode med en omgang røvtørring....

Betterøv havde udset sig ”The Master Restroom” som bl.a. var udstyret med Bidet. Dem der kender en sådan indretning ved at det ofte er lidt lavere en toilettet. For en 3-årig ligner et Bidet formodentlig et toilet... Kan i set det for jer? - Datteren havde smækket rumpen op i bidetet og besørget. Jeg skal spare jer for detaljerne men jeg må tilstå at jeg krævede en genforhandling af serviceringskontrakten med Fruen. Det var dog udelukket!

Pokerspillet er igen blevet lidt ustruktureret. Jeg har spillet lidt på FTP for at spille lidt bonus fri. Har spillet 11-22$ SnG. Med en fin ROI (Se evt. MrNielsen på Sharkscope.) - Desværre donkede jeg en del af rullen væk på en 4-table-drunken-PLO-raket. Nu har jeg valgt at forsøge at spille bonus fri på Stjernen. Jeg skal ”kun” spille 125 stk. 22$ sng´s for at frispille $50!! - Man må da håbe at man har en positiv ROI eller bliver det hurtigt nogle dyre bonusdollars.

Sailorcup 2009 viste sig at være for meget turbo for min smag. Jeg vil hellere samle 20 mand i min hule på et senere tidspunkt. Måske engang i november.

I love Bidet's

Skriv en kommentar
Olando, ons, 19/08/2009 - 17:34

Sikken da en Betterøv. Dejlig historie. Den reddede min dag

Mazter81, ons, 19/08/2009 - 18:01

Admin edit - emote ikke længere tilgængelig. Derfor nu slettet.

Ender, tor, 20/08/2009 - 17:20

Jeg er også blevet udstyret med sådan en betterøv og jeg skal da lige love for at de kan producere noget sennep til bleen i stride strømme. Og jeg får ofte blikket som du omtaler.

Jeg var i Dubai for nogle år siden, da palmeøen stadig var ved at blive færdigbygget. Det var allerede på det tidspunkt en fantastisk by og jeg må indrømme at jeg godt kunne tænke mig snart at komme et smut derned igen for at se hvordan deres byggeri er skredet frem. De var igang med så mange vilde hoteller og bygninger.

MrNielsen, tor, 20/08/2009 - 20:02

Et stort tillykke Sir Ender - Du har altid være mand for at ramme et "hulskud"