Fra hobby til arbejde

Jyske Live Poker Mesterskaber

Hvad har jeg gang i?

For halvandet år siden tog jeg orlov fra mit ingeniørstudie. Håbet var, at lysten til studiet ville vende tilbage, hvis jeg fik en pause fra det. Pausen ændrede dog intet, og jeg følte blot endnu mindre lyst da jeg vendte tilbage til det i sommers. Derfor har jeg nu taget konsekvensen og droppet ud. Jeg må erkende, at det var lidt af et nederlag at opgive studiet, men i høj grad også en lettelse. Nu kan jeg endelig komme videre og se fremad.

Men hvad vil jeg så?

Jeg ved jo stadig ikke hvad jeg gerne vil arbejde med i min fremtid… Til gengæld har jeg en klar idé om, hvad mit arbejde skal være i min nutid og nær fremtid.

Men før den endelige beslutning kunne tages, måtte jeg lige konsultere min familie.

 

Av den var værre!

Hvordan mon ens forældre reagerer, når man fortæller dem, at man er droppet ud af studiet, og nu vil gamble på fuld tid?

Jeg ringede til dem fredag morgen og bød mig selv på aftensmad hos dem om lørdagen. Jeg fortalte dem, at jeg havde brug for at fortælle dem noget, og at de skulle forberede sig på, at det nok ikke var ingeniør jeg skulle være.

De brugte så tiden indtil på at opstille diverse skrækscenarier og var godt spændte, da jeg kom ud til dem om lørdagen.

Jeg fortalte dem om min situation og de beslutninger jeg havde truffet, og det virkede heldigvis ikke til at komme som den helt store overraskelse.

Skrækscenarierne var ifølge min mor, at jeg ville flytte til Malta, og dermed ikke kunne se familien så ofte, samt at jeg ville have svært ved at stoppe med at spille poker igen.

Den sidste problematik håber jeg, at jeg undgår. Forhåbentlig bliver jeg træt af livet som pro, og finder min drømmeuddanelse inden tiden render fra mig.

Da min søster og svoger er nybagte forældre, kommer det første slet ikke på tale.

Det var virkelig rart at få lettet mit hjerte og mærke mine forældres opbakning, eller i hvert fald forståelse og accept. Uden den ved jeg faktisk ikke hvad jeg skulle have gjort. Deres støtte er uvurderlig.

Men hvad så nu?

Ja nu er der ikke så meget andet for end bare at klø på. Jeg har afsat en bankroll på $10k og herfra er det make or break. Jeg vil lægge 95 % af mit fokus på PLO H/L cash og kun spille enkelte turneringer om søndagen. Tanken er, at jeg skal leve af den rakeback jeg får, og at overskuddet på spillet (no jinx intended) går til rullen. Mere om det på forum.

Til min fødselsdag den 1. maj vil jeg gøre status, og se om det fortsat er den vej jeg vil gå.

Skriv en kommentar
bjorna1980, fre, 01/03/2013 - 02:06

Tja... der er imo ingen grund til at køre videre med noget, hvis lysten ikke er der.

Du virker jo til at have et godt grinder gen, så jeg tror nu nok du skal klare dig fint. Især hvis du kan holde dig fra alle de gambling ting som ikke har noget med dit maingame at gøre. $10k på en måned (som du f.eks. har lavet i denne måned) kan virke af meget, men uden det store sikkerhedsnet er det imo minimum for hvad du skal lave for at kunne leve uden alt for mange bekymringer.

Jeg tror desuden det er vigtigt at du fokuserer på at opretholde et socialt liv og passe på med ikke at vende fuldstændig om på dag og nat.

Det bliver spændende at følge dig og du skal da have et GL med på vejen Beer

MrNielsen, fre, 01/03/2013 - 02:17

GL Sir - Du er "gal" nok til at kunne klare opgaven.

Jeg glæder mig også til at følge dig Cash

Mr Longhit, fre, 01/03/2013 - 02:25

@Bjørn

Alt hvad der hedder staking og betting er lagt på hylden i den kommende tid. Fokus er på at få bygget rullen sund og stærk.

Jeg vil stadig tage ud og "lege" til live poker. Men de penge bliver taget fra mit private budget, som jeg casher ud til hver måned.

andrewdk, fre, 01/03/2013 - 05:26

Det største chok for mig er at din søster er afsat Crying

Men held og lykke Smile

Sonne10S, fre, 01/03/2013 - 10:35

Jeg synes det er super fedt at din blog er så personlig, det giver et rigtig godt billed af hvad det er for tanker og følelser du(og sikkert også andre) gennemgår inden du tager skridtet fuldt ud. Det er dybt interessant synes jeg! Om du klare det må tiden vise, men jeg kan godt lide at der ikke er for mange begrænsninger. Det er ofte det projekter dør på, kan ikke huske om det var Mazter81 som i en tråd på forum skrev at ofte så begrænser man sig til én ting i et projekt, og derfor kører man ofte død i det efter et par uger, fordi man finder ud af at man ikke kan undgå at ramme ud over rammerne lige pludselig og så forsvinder gejsten til det oprindelige projekt. Men den her gang virker det i den grad til at planen er klar og Hr. og Fru Longhit har givet deres opbakning til det du laver, hvilket også må give ro i sjælen på dig.

Alt muligt held og lykke Longhit og glæder mig til at følge dig og høre nærmere over Facebook!

andrewdk, fre, 01/03/2013 - 16:06

Ja det er imponerende med opbakningen fra forældrene. Mine ville gå i chok hvis jeg kom med sådan en melding.
Også selvom jeg havde haft Longhits historik at underbygge med.

svennobassovitz, fre, 01/03/2013 - 16:17

GL sir ..... Fornuftigt at skaffe opbakning fra dit bagland... Og kom så igang med grinden !!!!!

RockogRul, fre, 01/03/2013 - 17:17

Sådan Longhit! Jeg har den dybeste respekt for folk der prøver en alternativ/ selvstændig levevej. Som mange er inde på, så tror jeg faktisk også at du har formatet til at kunne klare det. Derudover virker det til at du har godt styr på det der PLO hi/loSmile

Med fare for at lyde for gammalfar agtig er der dog en masse faldgrupper, som du skal være bevidst om og som jeg vil tillade mig at ridse op(du har sikkert gjort dig en masse tanker om det selv).

Jeg har jo selv prøvet at leve af det, da jeg studerede og de sidste 8 måneder af min studie tid uden SU. Primært takket være en masse tour klonks. Personligt synes jeg at det er utrolig hårdt og jeg havde den samme plan som dig, at kunne leve af min rakeback. Det kan man også for en tid, men i længden er 15k ikke meget. En ting er at kæmpe mod variansen og det er sgu hårdt nok i sig selv. Har du langt penge/ budget for de måneder, hvor det ikke går så godt? Hvad er din plan for dette? Derudover synes jeg heller ikke at en rulle på 10K dollars er så stabil, især ikke hvis du ikke har en backup plan for de måneder, hvor det går skidt? (Jeg havde selv en rulle på +30K dollars, men jeg var også overbankrolled for at modstå tilt bedre)

I længden er 15K ikke meget. I en opstartsfase synes jeg dog at det er fint nok, men hvis dette fortsætter i et mere langsigtet perspektv, så devaluere du din egen markedsværdi for arbejdsmarkedet. Du bliver jo også ældre og hvis du skal have en ny uddannelse, så kommer dette også til at tage noget tid. Du skal desuden tænke på at du hverken sparer op til pension eller ferie. Jo længere tid du er på arbejdsmarkedet, vil du med tiden, formentlig, også være berettiget til en bedre løn. Personligt elsker jeg at arbejde, oki det er ikke fedt at stå op hverdag kl 07, men det giver balance i ens liv og giver ying og yang. Det er sgu dejligt at glæde sig til det er fredag efter en arbejdsuge eller glæde sig til ferie etc. Jeg skulle dælme have været færdig med mine studier for længe siden.

Derudover syntes jeg at en uddannelse sindsygt vigtig, især hvis du en dag vil lave noget andet. Som arbejdsmarkedet ser ud nu, så er man chanceløs uden uddannelse. Overvej evt. uddannelser, hvor der ikke er så meget mødepligtSmile

Nå, det var lige gammelfar som talteSmile Du skal også huske at man som regel altid skal gøre det som man har mest lyst tilSmile

Jeg glæder mig til at følge dig og så skal jeg vist have nogle råd til det der HI/lo. Du er altid velkommen til at komme med i skypekælderenSmile

GL

Sonne10S, fre, 01/03/2013 - 17:13

ROR said it! lækre guldkorn ROR!

tigerfinn, fre, 01/03/2013 - 21:33

@ROR

Jeg synes det er dejligt du deler ud af din egen erfaring. GULDKORN.

--------------------------------------------------------------------------------------------

GL med projektet Mr. Longhit. Jeg glæder mig til at høre mere. Beer

BJK1971, lør, 02/03/2013 - 18:42

May the force be with you Smile

Ender, lør, 02/03/2013 - 23:11

Super ærlig blog.

Ryk dem rundt og kval så lige til DM. Smile

håber du med tiden finder ud af hvad du vil læse til når det nu ikke skulle være ingeniør.

RandomTilt, ons, 06/03/2013 - 10:12

God ærlig og spænende blog, som man kan mærke kommer lige fra hjertet af uden filter.

Jeg er fuld af beundring over du forfølger din drøm (hvis det er din) og prøver at udleve den.

Der er flere som har kommet med gammelfar synspunkter og velmenende bekymringer for dig. Jeg kender/har kendskab til 3 som har/eller lever af poker og der er faktisk en rød tråd i alle historierne, at det kan være svært når pokeren skal stå alene

  • Jeg er tidligere blevet coachet af en fyr, som i forlængelse af sit studie, hvor han supplerede SU’en med pokeren, forsatte som pro med base i pokerkontoret i KBH. Hans udsagn var: at han da godt nok fik sociale input på kontoret og tjente godt, men at han synes på sigt der manglede indhold i hans hverdag. Han stoppede efter 3 år som pro og fandt arbejde, hvor han kunne bruge sin uddannelse.
  • Min nuværende coach, som primært har levet af pokeren de sidste 3-4 år, har et firma ved siden af for at holde kontakten til erhvervslivet. Både for at opretholde netværket, men også som sikkerhedsnet, hvis han bliver træt af pokeren.
  • Den sidste er lidt mere perifært. Min kone har en veninde som kender ham her pokerproen. Han har levet af poker de sidste 20 år og som han siger, så er han lidt træt af at han ikke kan andet og derfor er ”nød” til at fortsætte (skal siges at han bor i USA og derfor kun spiller live). Han har familie og synes det til tider svært at forene med børn, som pludselig bliver ældre uden at han har været så meget som han gerne ville, qua alle hans rejser.

Det jeg egentlig vil sige til dig er bare at du skal passe på dig selv og huske at der ”måske” er en dag hvor poker ikke er så spændende mere (så lidt mere gammelfar snak).

Held og lykke med projektet Longhit og jeg er ret sikker på at du kan fuldføre et sådan projekt om nogen kan. Det bliver super spændende at følge fremadrettet.

/RandomTilt

Mazter81, lør, 23/03/2013 - 21:13

Nu hvor du ikke skal til Malta, kommer du så til Cypern? Der kommer man ret langt for 15k/måneden - også mht. godt selskab Wink

Mr Longhit, lør, 23/03/2013 - 21:26

Cypern er vidst ikke det oplagte land at flytte til for tiden sir Wink

Men +1 til det gode selskab Beer

Mazter81, lør, 23/03/2013 - 21:27

Haha... Du skal bare lade være med at sætte dine penge ind hernede Smile