BPC CFP 6max forløb

BPC CFP

Jeg har for nylig meldt mig til at deltage i BPC CFP program.

Et af kravene er, at jeg undervejs (mindst en gang ugentligt), skal dokumentere udviklingen - positiv eller negativ, på flere fora. De fleste engelske.

Håber nogen vil finde det inspirerende - og at der vil være opmuntrende ord undervejs - forventer en del lange nætter - næsten som at have små børn igen.

Jeg er 47, stolt far til to børn, som dedikerer det næste halve år til at gøre en helhjertet indsats for at udleve min drøm om at pokeren kan erstatte jobbet som den primære indtægtskilde. Jeg vil ikke længere gå og ægre mig over, at jeg ikke har givet det en chance.

Er enig i filosofien om, at man kun fortryder de ting man ikke fik prøvet. Tanken har luret et stykke tid, og netop nu er det et passende tidspunkt at gøre forsøget på.

 

En del af dokumentationen skal foregå på youtube, så der vil snart være lidt underholdning her:

https://www.youtube.com/channel/UCJB5BN4UG5s4n6xHzlOXf0A

 

Skriv en kommentar
Sir Hardtrance, ons, 13/01/2016 - 19:05

Spændende projekt.

Jeg vil i hvert fald kigge med det jeg kan.

DrunkSon, søn, 17/01/2016 - 10:34

Det lyder rigtig spændende, og jeg glæder mig også til at følge med i dit projekt.

Skriv gerne på forum, når der er opdateringer.

Det er jo en drøm, som mange nok har på et eller andet tidspunkt.

Mahatma, søn, 24/01/2016 - 23:28

Hej Alle.

Efter de indledende øvelser, har jeg nu allernådigst fået lov til at spille. Efter en del 'undervisning' i preflop spillet, skal man spille 10.000 hænder efter deres system, som bevis på, at man kan forstå en simpel besked såsom, hvis du har AA, så er det OK at komme all in preflop. Systemet er ikke helt så simpelt, men relativt let at gå til.

Jeg skal lige vænne mig til at jeg kun må spille de sites og levels, som jeg får lov til. Disse 10.000 hænder skal spilles på de aller laveste takster. Har ikke tidligere kunnet tage NL2 eller NL4 rigtig seriøst, men efter denne uge må jeg indrømme, at jeg ikke længere spekulerer over beløbene - kun over om jeg spiller en hånd godt eller dårligt - hvilket vel i og for sig er en utrolig sund øvelse for alle.

Efter lidt indledende bøvl m. PT4 (er mere vant til Hm2), er jeg ved at komme efter det. Forløbet er bl.a baseret på nogle filtre, der er udviklet til PT4, og som findes i en barberet udgave til Hm2. Jeg har derfor hentet en gratis måned med PT4, for at se hvordan det forløber.

Jeg er i dag på eget initiativ skiftet til NL4, da jeg opdagede at standarden for NL2 er at man sidder med 50 BB. Jeg gør mig ikke umage for at spille 'god' poker, jeg gør mig derimod umage for at spille så tæt på det angivne system som muligt. Har brugt de første hænder på at få dette system banket grundigt ind - og med hand reviews etc. er det begyndt at se godt ud - her er grafen for de seneste 5 dage, siden jeg fik lov at spille. Alt er spillet på NL2 eller NL4.

Graf efter 5 dages spil

Mere følger løbende - i hvert fald en gang om ugen.

bjorna1980, man, 25/01/2016 - 17:18

Meget spændende at se hvor langt et coachingforløb kan bringe én.

Hvad er din erfaring med poker forud for forløbet?

DrunkSon, tir, 26/01/2016 - 08:17

Der er da sket et eller andet på de sidste 300 hænder Big smile

Der er ingen tvivl om, at det kræver diciplin at spille NL2/NL4, især hvis man tidligere har spillet højere levels.

Dejligt at følge med.

Mahatma, man, 01/02/2016 - 00:23

Hej.

Som en ekstra service starter jeg ugens opdatering med at svare begge mine trofaste læsere Big smile

Jeg har spillet poker i ca. 2 år. Jeg har haft det p.ssesjovt med at sidde og spille de fleste aftener. Jeg har læst en del og set en del videoer fra diverse sites. Jeg har aldrig spillet meget højere end NL25. Har dog i perioder, hvor jeg syntes at nu var den der, smidt alle regler om BRM over styr og forsøgt mig på både NL50 og NL100 (og fortrudt begge dele bittert efterfølgende), så det har været en stor kamel at sluge, at skulle spille NL4. Jeg tænker dog nu faktisk ikke længere over det, og fokuserer udelukkende på at spille så tæt op ad det foruddefinerede system, som jeg kan komme.

For disse første 10.000 skal jeg som nævnt bevise, at jeg kan finde ud af at følge simple instruktioner - såsom preflop charts. Jeg har spillet ca. 7.200 hænder og iflg. PT4 lavet ialt 52 fejl (hvor jeg enten har åbnet for løst, eller foldet en hånd, som jeg skulle åbne). Gad vide om der er noget symbolsk i dette tal Quest - altså at det lige nøjagtig er 52. Jeg har ikke styr nok på PT4 til at se, om der er flest af de løse, eller de stramme, men jeg har totalt set vundet .78$ på de hænder, jeg har spillet forkert preflop. Under alle omstændigheder er 52 fejl ud af 7.200 mulige klart indenfor min accepterede fejlmargin mht. missclicks etc.

Jeg har for første gang nogensinde oplevet at have overskud til at styre 6 6-max borde samtidigt. Man kan tydeligt se at min kurve flatter på de sidste 1.000 hænder, men hvis jeg skal øve mig i at få volume op, så hellere på NL4 end på nosebleed.

Grafen for forløbet ser således ud - højeste takst spillet er NL4. Navnet Bud Fox er mit Alias for alle mine pokernicks i min PT4. Synes selv det er ret sjovt i og med manden bag CFP forløbet kalder sig Gordon Gekko (hvis du ikke aner, hvad jeg mener, så har du næppe levet længe nok til at vide hvad VHS er for noget - her er et hint - tilføjet ægte VHS kvalitet for extra autencitet:

http://lmgtfy.com/?q=+gordon+gekko+bud+fox&l=1

Status 31. jan. 2016

Olando, ons, 03/02/2016 - 23:31

Du har nu mere end 2 læsere. Vi er i hvert fald tre Smile

Spændende projekt du har gang i. Hvad bruger du af tid på poker?

Ender, tor, 04/02/2016 - 12:37

Spændende. GL med projektet.

Hvad skal du i følge planen op og spille?

Mahatma, man, 08/02/2016 - 01:22

Hej Alle 3.

Svar på spm:

Jeg bruger 2 - 3 timer dagligt på projektet/poker - det dobbelte i weekender, når jeg ikke skal performe i det job, der indtil videre betaler regningerne. Vil ikke spille før børnene er lagt i seng, og der ellers er ro på med alle de daglige gøremål, så.....

Der er ingen øvre takster for, hvor højt jeg skal nå - målet er, at jeg skal tjene 60k Euro. Løbende undervejs skal Coachen så have en del af det, jeg tjener, indtil jeg har tilbagebetalt 30k euro til dem af mine gevinster. Hvis jeg ikke tjener penge i en periode, skal jeg ikke betale dem. De trækker heller ikke penge ud så hurtigt, at man ødelægger sin bankroll - men de vil selvfølgelig gerne have pengene ind hurtigst muligt, så der er et vist pres på, for at logge nogle hænder. Der er så meget strenge regler for, hvornår man må rykke op i buy in niveau. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ikke allerede har forbrudt mig mod reglerne, ved at spille NL4 i stedet for NL2. Som udgangspunkt skal man spille 100.000 profitable hænder på et niveau, før man bliver rykket op. Det kan blive den længste blog i verdenshistorien Smile

Har i går deltaget i en gruppe coaching, hvor en af de andre deltagere berettede om at han spillede 12 - 14 borde samtidigt, og at han snildt kunne nå 10k hænder pr. dag. Der er sgu et stykke vej dertil, når jeg netop har fejret, at jeg er nået op på at kunne spille 6 borde uden at lave alt for mange fejl. Jeg er fuldstændig busted efter to timer. Går ud fra at det bliver bedre, når systemet sidder mere på rygraden, og flere beslutninger bliver standard, i stedet for noget, jeg skal bruge mental energi på.

Jeg nåede mine 10k hænder og scorede 98,4% i den accuracy report, de generer. Det var jeg egentlig ret stolt af, indtil jeg læste at: “a perfect score is possible and expected”. Godt nok er ikke godt nok her Smile. Well, jeg har det stadig sjovt, og spiller NL4 som om det var for mine sidste spareskillinger. Det fede ved at følge et system så rigidt er, at man kan give andre skylden, når noget går galt.

The moment of truth:

Status 7. februar

Jeg er ikke så vild med den røde linie - men ... den grønne går i den rigtige retning igen.

Næste lørdag har jeg en uges skiferie, så ingen online poker. Vil forsøge at få opdateret tråden fredag aften - vil prøve at nå 15.000 hænder og komme over 100$ i gevinst.

Som et curiosum kan jeg nævne, at jeg har skrevet til PKRs support to gange nu, for at få dem til at udbetale mine skillinger. Imponerende ringe, at man melder ud, at man trækker sig fra det danske marked med en uges varsel, og så samtidig lukker for at man kan logge ind på deres site i den uge.

bjorna1980, tir, 09/02/2016 - 13:32

Jeg har hørt/læst om "Gordon Gekko-projekterne" på 2+2 og det er virkeligt interessant at se hvordan det vil gå dig. Jeg er altid lidt mistænkelig overfor tråde, hvor folk fortæller hvor gode én eller anden coach har gjort dem. Det bliver på én eller anden måde mere troværdigt når det er en anden dansker der beskriver forløbet.

Derudover skal du vidst ikke være ked af, nærmere stolt over, din røde linje. Det er sjældent at man ser folk have en positiv af slagsen - specielt på microstakes og smallstakes.

Ud fra din graf har jeg svært ved at vurdere din winrate. Kan du evt. fortælle hvad den ligger i, hvis man kigger på bb/100?

Mahatma, tor, 11/02/2016 - 23:42

Når man har minimum 3 trofaste læsere, så forpligter det jo. I min sidste post håbede jeg på at kunne nå 15.000 hænder og kommer over 100$ i profit. I morgen aften skal jeg have pakket skitøjet, så jeg ved ikke hvor meget jeg får spillet der - endsige at få opdateret blogs, så nu gør jeg det allerede i dag, så er hjemmearbejdet gjort med den del.

Hvad angår kommentaren om Gordon og 2+2, så ... jeg ved sgu ikke om jeg er mere troværdig end gennemsnits amerikaneren/englænderen - men jeg gider i hvert fald ikke bruge en aften på at fifle med photoshop/gimp el. lign. for at kunne fremvise en god graf på NL4. Gordon er forretningsmand, og han sætter som klausul, at man skal have en blog på sit eget sprogs største pokerforum. Jeg er af flere grunde, som jeg ikke vil uddybe nærmere, aldrig helt faldet til på pokernet.dk, hvorimod jeg har følt mig velkommen her siden allerede før jeg postede første gang. Emnet vedr. danske pokersites er hermed uddebateret for mit vedkommende. Gordon kan jo godt se, at for hver blog, er der måske 100 læsere, som hver især får lyst til at prøve kræfter med hans program. Hans stil er ... speciel. Dybest set tror jeg det bunder i, at han ikke gider spilde sin tid på useriøse folk, hvilket man vel kun kan have respekt for.

Indtil videre har jeg ikke fortrudt noget.

Min kommentar om den røde linie handler mest om, at systemet lægger op til, at man spiller bundsolidt, ikke laver åndsvage river bluffs o.lign. Når min røde linie er støt stigende, er jeg bange for, at det på en eller anden måde er en indikator for, at jeg gør et eller andet forkert - altså i forhold til at spille mest muligt korrekt i forhold til det angivne system. Ret beset er jeg mere optaget af at spille så tæt på systemet som muligt, end jeg er på at være profitabel. Jeg tror dog ikke, at jeg kan finde noget tidspunkt i min præ CFP database, hvor jeg er profitabel over 16k hænder. Selvfølgelig vil modstanderne blive sværere at vinde over, når niveauet stiger, og jeg har tidligere mest spillet NL25.

Jeg er i mellemtiden blevet lidt bedre venner med PT4, og har tilføjet: "Information Box", der bl.a. viser BB/100, som efter i aften ligger på 17.185 for hele forløbet og for mine sessioner i dag ligger på vanvittige 50.68%. Hvis jeg kan holde den til NL100, så er der snart en Ferrari parkeret ude mellem Lotusen og Jaguaren Smile. En trænet mekaniker, kan måske se, at Lotusen er en Avensis, der rejser incognito.

Nå - der er vel kun en ting, der er virkeligt interessant - og det er ugens graf. I de enkelte hænder lønner det sig ikke at være resultatorienteret, men over et relativt stort statistisk materiale må en støt stigende graf være udtryk for, at man gør et eller andet rigtigt - om ikke andet, så at man følger det rigtige system.

Status 11. feb. 2016

Den røde linie er fladet ud (hvilket jeg tolker som mere solidt spil), mens både den grønne og den blå er støt stigende. What's not to like. Hvis der bliver tid til at spille/opdatere blogs, så kommer der en ny post i morgen aften - ellers først, når jeg er hjemme fra en uges skiferie (som næste år skal doneres af pokerspillere, der er tagget som fisk i min database Smile.

Hav en god weekend allesammen - og GL at the tables - medmindre I sidder ved samme bord som undertegnede selvfølgelig.

Mahatma, fre, 12/02/2016 - 16:48

Hej.

Glemte retfærdigvis at nævne, at jeg nu har fået mine penge fra PKR. Vil nok aldrig helt forstå hvorfor det tager ½ nanosekund at overføre penge til en konto, så man kan spille for dem, men 3 - 5 dage, når det skal gå den anden vej. Efter min logik er der lige langt uanset hvad vej det går ....

Har lige fået 1 time foræret - så nu skal der fiskes Smile

Sir Hardtrance, fre, 12/02/2016 - 17:44

12-14 borde kræver, at man absolut ikke har andet som forstyrrer.

Selv det mindste pip er forstyrrende.

Mahatma, fre, 12/02/2016 - 23:35

12 - 14 borde er ikke realistisk for mig - kan lige nøjagtig følge med på 6, men så er jeg også busted efter en time. Det hele bliver selvfølgeligt mere mekanisk efterhånden, men jeg er end ikke i nærheden af at kunne starte bare et 7. bord. Jeg har dog nu oplevelsen af, at jeg har rigeligt med tid, når jeg spiller 4 borde, og det kneb en del før jeg startede på dette projekt. Man skal huske at glæde sig over de små fremskridt.

Nå - det bliver en meget kort post - ville bare lige poste dagens resultat - og så er der ingenting før om en uges tid, når jeg har slidt alt sneen af alperne.

Kort sagt - en rigtig god uge, men en fin slutspurt på både antal hænder og profit:

God weekend til Jer alle.

DrunkSon, man, 15/02/2016 - 13:27

Dejlig læsning, og godt arbejde.

Blot en hurtig kommentar. Jeg er sikker på, at du har flere end 3 læsere. Det er bare ikke alle, der kommenterer.

Hvis du vil ha' endnu flere læsere, så lav evt. et indlæg på forum, hvor du reklamerer med din blog, eller skriver, når du har opdateret i den.

svennobassovitz, fre, 19/02/2016 - 12:19

Læser også med ... Ville ønske du lavede en ny blogpost ex. hver gang du rykker op .... Så skal vi ikke scrolle 10 sider ned når du når nl 100 ☺️... Ellers vil jeg bidrage med at jeg pt multitabler 18-20 borde mttsng - for 2 år siden havde jeg en drøm om at nå 10-12 borde ..... Det kommer jo flere std. beslutninger du får .... Er spændt på om "system tilgangen " holder længere oppe i stakes ...

daddyo, søn, 28/02/2016 - 09:04

Med hensyn til læsere har jeg først lige nu opdaget denne blog. Prøver at lave en post for dig om at den er her.

Med hensyn til borde er jeg sikker på det kan lade sig gøre at komme højere op. Jeg tror dog det er nemmere for de unge løver end for os erfarne.

Held og lykke med projektet.

Mahatma, tir, 01/03/2016 - 02:10

Skiløbet var godt for mange ting, men ikke for mit pokerspil. Jeg har dårligt kunne vinde en hånd, siden jeg kom tilbage. Min graf efterligner mit skiløb - hurtig nedad, og uden kontrol Wink

Har virkelig fokuseret på at få spillet mange hænder siden jeg kom tilbage. Har været oppe på 6 borde, men der føler jeg mig stadig lidt for presset. Har dog aldrig tidligere spillet 4 borde med ... mentalt overskud og fornemmelsen af at have god tid, så - jo, der skal nok komme flere borde på. Der er dog stadig mange situationer, hvor grundspillet ikke ligger så meget på rygraden endnu.

Det bliver en hurtig update i dag, da jeg skal i seng for 2 - 3 timer siden, hvis jeg skal passe mit arbejde i morgen - og det er jeg nødt til lidt endnu.

Status efter aftenens spil

Noget skyldes som nævnt, at jeg har spillet flere borde, end jeg reelt magtede, noget andet, at jeg tilsyneladende har været svineheldig før skiferien, og svine-uheldig efter (direkte adspurgt, vil jeg nu alligevel foretrække at have troet, at jeg spillede godt før, og har været svine-uheldig efter). Dette er Bell curven for perioden fra CFP start til jeg tog på skiferie (ca. 17.000 spillede hænder):

Held før skiferie

Dette er samme kurve i perioden efter skiferien (ca. 7.500 spillede hænder).

Er for træt til at gide at regne ud, hvor mange procent af 7.500 hænder, der bliver flush, straight eller sets - men det er hænder jeg ofte vil stakke af på, så de kan hurtigt blive dyrere, end at komme til at åbne 1 kombination for meget på BTN.

Jeg er glad for alle kommentarerne - og vil straks prøve at finde ud af det med at informere, når der er nyt i min blog. NB! Der skal spilles 100.000 hænder, med en winrate højere end 0BB/100 på et level, før man får lov at rykke op, så der er lidt tid endnu, før jeg kommer til de levels, jeg plejer at spille på.

DrunkSon, tir, 01/03/2016 - 16:54

Det kunne være sjovt, hvis du også viser nogle stats. VPIP, PFR, 3Bet m.f. f.eks. fordelt By Position.

Ender, tir, 01/03/2016 - 19:27

Lækker opdatering. Jeg var ikke en gang klar over at pokertracker kunne lave den type graf. Smile

RandomTilt, tir, 01/03/2016 - 21:51

Har først lige set bloggen nu,

God læsning og bliver spænende at se hvor langt du kan drive detCashCash

Gl

Mahatma, tir, 08/03/2016 - 00:43

Fredag aften (d. 4.3) brugte jeg på at gennemgå mine preflop charts (jeps, jeg bruger sådan nogle), for at gøre det lettere for mig at træffe hurtigere preflop beslutninger. Jeg opdagede flere 'fejl' I de sidste charts jeg havde brugt - og surprise, surprise. Det var faktisk nogen, jeg havde lavet mens jeg sad en dag på hotelværelset med en syg datter (fed måde at tilbringe en skiferie på). Jeg tror dybest set de charts jeg havde lavet på skiferien var så fejlbefængte, at de er hovedskyldige i min nedtur efter skiferien.

Der var instant pay-off for mit arbejde med disse ranges. Dette er grafen for min efterfølgende session:

Og den graf er det smukkeste jeg har set, siden jeg så mine børn blive født Smile.

VPIP/PFR for denne session:

Lørdag var jeg optaget til anden side - så søndag skulle der bare indhentes buyins - nu var jeg jo tilbage på sporet. Min session søndag blev så den værste session, jeg har haft nogensinde - ikke bare siden jeg startede dette projekt, men siden jeg overhovedet prøvede at spille poker for første gang. Jeg mistede buyin efter buyin, og ramte CFP programmets stop loss (5 buyins betyder stop for spil den dag).

Jeg har været alle de hænder igennem, hvor jeg smed stakken væk, og jeg kan ikke rigtig se, at jeg kunne have spillet dem ret meget anderledes. Et par eksempler - ikke for at bringe bad beat stories, men kun for at 'retfærdiggøre' mig selv. Det er trods alt en hel del lettere at klare bad beats på NL 5, end på nosebleed Smile.

Jeg kommer ind preflop m. 2/3 af min stak med AA mod QQ. Han rammer en Q høj straight.

Jeg flopper en straight, og forsøger naturligvis at få stakken til midten. Villain har floppet et set, og rammer fuldt hus på river.

Sådan fortsætter det.

Skal dog også retfærdigvis nævne den hånd i sessionen, hvor jeg kommer ind med QQ mo KK. Da den session åbenbart er gået i urimeligt udsvings mode, kan jeg selvfølgelig ikke nøjes med at slå hans konger med et sæt - næh, jeg rammer quads.

Alt i alt en surrealistisk oplevelse - tror nok jeg er mere til at holde udsvingene på det jævne.

DrunkSon, tir, 08/03/2016 - 10:11

Rigtig lækker graf.

Den er lidt anderledes end dine tidligere grafer. Har du strammet op efter ferien? (tænker på den røde linie).

tigerfinn, tir, 08/03/2016 - 21:22

Jeg følger skam også med Cool

Meget spændende at følge Beer

Ender, ons, 09/03/2016 - 00:24

Nice update.

Op på hesten igen og smidendelig en hånd til analyse hvis det er.
De hænder du beskriver spiller jo selvfølgelig sig selv.

sabro32, ons, 09/03/2016 - 21:19

Meget inspirerende blog har givet mig mod på at kaste mig ud i NL igen nu må vi se om jeg bliver skuffet Smile

Ang din røde linie hvorfor bekymre den dig den viser jo hvergang du folder før showdown og os hvergang du folder big eller small blind ,

efter min bedste overbevisning kan du godt have en negativ rød linie og stadig være vindende bigtime .

Men prøv at added et filter i PT4 der kan du vise alle de hænder hvor du Voluntarily Put Money in Pot eller Raised First In det vil jo typisk være dine stærke hænder 'og der vil din røde linie jo være mer positivt .

Hvis jeg har misforstået noget med den røde linie vil jeg gerne rettes .

Men ellers held og lykke med projektet det er meget spændende at følge

Mahatma, man, 14/03/2016 - 01:49

Hej.

Så er det tid til den ugentlige status.

Svar på diverse spørgsmål:

1) rød linie er udtryk for de hænder man vinder uden at komme til showdown. Hvis jeg har forstået det rigtigt (og jeg er på ingen måde expert), så er en positiv linie et tegn på, at man skubber folk ud af potten for ofte (=altså at man nødvendigvis bluffer for meget), hvorimod en en faldenden rød linie er udtryk for, at man folder flere hænder undervejs => kun fortsætter med gode hænder => mere solidt spil. Jeg vil hellere vinde, ved at spille solidt, end ved at bluffe konstant - og det er sådan set også kernen i det system, jeg skal spille efter.

2) I løbet af min skiferie arbejdede jeg med mine preflop charts. Disse charts spillede jeg efter i den første lange periode, efter skiferien. De var lavet for dårligt, så jeg kom i en masse spots, hvor jeg var domineret, men hvor jeg troede, jeg fulgte systemet. Siden har jeg lavet nye charts igen, som er langt lettere at overskue i kampens hede. første gang jeg brugte dem, var fredag for en uge siden, hvor den røde linie så 'rigtig' ud for første gang i denne blog. Så jo, der er strammet op.

Det er stort set lykkedes mig at smide hele profitten væk. Kan ikke helt forstå, hvad jeg gør forkert i forhold til den første periode. Jeg synes, jeg gør det samme, men ... tallene er s'gu noget svære at diskutere med.

Hvad siger dem, der spiller rigtig mange hænder - er dette bare et udslag af almindelig varians? Har lige læst et blog indlæg af Mike Gano, hvor han hævder at man skal spille 12.400.000 hænder før man med 95% sikkerhed kan udtale sig om sin winrate (tallene er efter hukommelsen). Set i det lys er 10 - 20.000 hænder ikke alverden.

Jeg kan nu efterhånden spille 6 borde samtidigt - uden at blive alt for stresset. Jeg tror at noget af min negative kurve skal tilskrives, at jeg presser mig selv til at spille flere borde, end jeg reelt magter. Hellere miste et par buy ins-på den konto på NL5 end på NL200 Smile. Overvejer at kigge på AHK scripts til at undgå alt for meget musearm - nogen af Jer, der har erfaring her?

Har fået respons for min 2. database upload (man kan uploade 10.000 hænder) på bestemte tidspunkter i programmet, og så får man en computergenereret respons på, hvor godt man følger systemet. Karakteren for mit flop spil var på 98.9% - igen med kommentaren om, at 100% er opnåeligt og forventeligt. Med de krav til ufejlbarlighed, kan man næsten ligeså godt beholde sit job Smile.

Jeg står ikke frivilligt af denne hest. Synes stadig det er p.ssesjovt at spille - glæden ved at stacke en anden - eller ærgrelsen, når man laver et dårligt kald kan til hver en tid udkonkurere madprogrammer, genudsendelser af matador og hvad der ellers bliver fordrevet tid med på TV. Jeg sidder stadig på hesten, men min hemmelige plan om at: "go pro inden Påsken" er udskudt lidt. Mine børn har en eller anden urimelig forestilling om, at de skal have mad hver dag og sår'n.

Nåh - sengetid nærmer sig - moment of unpleasant truth:

Det er s'gu en anelse urimeligt, at man skal arbejde med sit spil for at blive bedre Smile. Nåh - næste uge ryger jeg over 100$ igen - jeg kan mærke det i mit knæ.

Tak for alle kommentarer - keep'em coming. Det er overraskende motiverende.

DrunkSon, man, 14/03/2016 - 14:31

Dejligt med opdatering, selvom resultatet ikke er det bedste.

Din måde at beskrive forløbet, og din humor, gør det altid sjovt at følge med.

Håber dit knæ har ret Smile

bjorna1980, man, 14/03/2016 - 16:52

Jeg har spillet rigtigt mange hænder igennem de år jeg har spillet poker, og min oplevelse af variansen er at den kan være uanmindelig ond til tider, og den kan påvirke én på mange måder, så man pludselig spiller lidt dårligere end man gjorde før (dette kan også ske når man vinder stort).

Andre faktorer der kan påvirke dit spil er naturligvis at du rent faktisk arbejder på at blive bedre. Ironisk nok gør den udvikling, det gør det i hvert fald for mig, at man til tider får skubbet til sit spil på en, på den korte bane, uhensigtsmæssig måde, da man er i gang med at prøve nye ting/koncepter af. På den lange bane skulle det dog gerne gøre noget godt for dit spil.

Jeg tror du skal fokusere på at holde fast i dit grundspil, og ikke forsøge at ændre en masse fordi du er rendt ind i lidt dårlig varians. Man kan nemlig hurtig blive vildledt til at tro man gør noget galt, når den dårlige varians sætter ind (ligesom man kan blive vildledt til at tro man gør noget rigtigt, når den positive varians rammer).

Så længe du arbejder med dit spil tror jeg der er rigtigt gode muligheder for at kurven vender igen. GL!

Ender, tor, 17/03/2016 - 21:19

Glimrende opdatering og ærgeligt det ikke går den rigtige vej lige pt.

Jeg synes det er lidt forkert at du ser det som noget positivt at den røde linje er begyndt at falde.

Der kan være flere ikke så gode årsager til dette.
1. Du better ikke helt så stort ud postflop og dine modspillere får derved bedre odds til at ramme med deres drawing hænder.

2. Du spiller for tight. (Tror ikke nødvendigvis det er tilfældet for dig hvis du følger et chart, der er lavet så, man burde kunne vinde. Men spørg bare DrunkSon om han ikke har spillet for tight i sine tidligere cashgame dage. Smile )

Mange dygtige postflop cash spillere spiller med en positiv rød linje.

Næste gang kunne du måske lokkes til at poste et billede af dine winnings/looses fordelt på position. Smile

Mahatma, man, 21/03/2016 - 11:09

Hej.

Tak for kommentaren om at mange cashspillere har en positiv rød linie. En anden har sagt til mig, at man jo egentlig kan være ligeglad med, hvordan man laver penge, bare man laver penge - med den detalje in mente, at man måske ville kunne lave flere penge, ved at spille på en anden måde???

Vil gerne poste wins/losses fordelt på position, men vil gerne gøre det, når ugen er omme - og jeg atter er i plus.

Var for sur på mig selv i går aftes til at kunne skrive, så I får den først i dag.

Mit knæ arbejder ikke på så korte intervaller, som jeg troede, så ... der er lidt længere frem til jeg hitter det positive 100$ mærke igen.

Torsdag havde jeg en fantastisk oplevelse. Jeg kunne stort set ikke misse et draw. Hvis jeg havde nuts, havde en eller flere villains 2nd nuts, og det virkede som om folk stod i kø for at give mig deres penge. Hvis det er sådan, det føles at være Phil Ivey, så vil jeg være kalif i stedet for kaliffen.

Siden har jeg været dygtig nok til at smide alle disse penge væk igen, og mere til, så jeg nu er tilbage ved start. "You come from nothing, you go back to nothing. What have you lost? Nothing", for nu at citere en af mine yndlingsfilm (burde ikke være nødvendigt at skrive, men det er fra: "Life of Brian&quotWink.

Pokerdoktoren har ordineret mere offtable arbejde, mindre fokus på volume, mere fokus på solidt spil. Kvalitet frem for kvantitet.

Ugens hårdt lærte lektie: "Hvis villain fortæller dig, at han har sagerne, så folder vi svage hænder". Selv en 78/65 fisk kan ramme et set, og kan også gøre det flere gange i streg, så jeg skal IKKE kalde dem ned, blot for at se om de bluffer. Jeg har gen-opdaget en ny knap i pokersoftwaren. Det er en knap, hvorpå der står: "FOLD". Jeg tror jeg vil til at prøve at bruge den lidt (læs RIGTIG MEGET) mere Smile.

Min super-session i torsdags:

Den samlede status for hele forløbet:

Mål for ugen - at nå 50k hænder inden næste opdatering. Hvis jeg kan spille 100k hænder og fremvise et plus, så har jeg tilladelse til at rykke op på NL10. Så prioriteten er at få gjort spillet solidt igen, spille færre borde - og så, når jeg begynder at vinde, vil jeg langsomt tilføje flere borde.

God påske til Jer alle.

XaismiQ, man, 21/03/2016 - 11:40

Sidste billede minder mig om en regnbue. Gad vide om der er en krukke guld for enden af den!? Big smile

SarumanTheWhite, tor, 24/03/2016 - 19:16

Hejsa, mit navn er Michael og jeg er 42 år gammel. Jeg startede vel med poker for knap 15 år siden hvor det gik rigtig rigtig godt i en årrække hvor jeg kun spillede live mest på casino og i en enkelt pokerklub, jeg har aldrig fået mit cashgame til at køre online. Sikkert mest fordi spillet er en del anderledes online samt min mangel på diciplin, spiller tit for højt og altid helt uden BRM.

Tour mæssigt er det altid gået godt også online, men nu vil jeg sgu prøve med et lille projekt som dit for at få lidt diciplin og for at få lidt gang i mit cashgame som jeg helt har holdt mig fra igennem en årrække.

Jeg har også haft en total pause fra pokeren fra 2012 og så til sidste år engang hvor jeg gik lidt i gang igen grundet personlige årsager, min start på tour poker har været ret godt hvor jeg samlet har haft et overskud på 1200 $ her i februar og marts (smed 215$ på SM desværre).

Jeg er lige i går startet op på et lille cashgame projekt i går, spiller NL5 $ og indtil videre kun 1-2 borde af gangen Smile

Evt kunne vi sparre lidt sammen med tiden Mvh Michael

Mahatma, man, 04/04/2016 - 17:58

Hej alle.

Så er radiotavsheden slut. Fik flyttet rundt på det hele i sidste uge på grund af påsken, så pludselig var det blevet fredag igen, hvorfor det virkede omsonst at skrive en opdatering, når der skulle en på allerede on søndagen - det blev meget sent om søndagen før den kom på - onde tunger vil hævde at det er den første søndag i mands minde, der varede helt til mandag eftermiddag.

Har brugt tiden på at få set en lang række strategi/taktik videoer om forskellige situationer man ofte kommer i. Har taget udførlige noter til hele dynen, så der går nemt 3 - 4 timer med at få set en 1-times video. Jeg har en video tilbage, som skal arbejdes igennem, og derefter har jeg en stak 'matematik-øvelser', som skal laves. Har gået i skole i rigtig mange år, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft lektier for Smile

Indtil videre ser det ud til, at den tid har været godt brugt - er i hvert fald begyndt at vinde igen. Jeg spiller 4 - 5 borde uden panik nu, så det bliver lettere at få spillet flere hænder. Vil gerne nå op på at spille mindst 1.000 hænder pr. dag, men det bliver s'gu lidt presset, når man først skal have børnene i seng og alt andet dagligdags lirum larum ordnet. Det mentale overskud er ikke i top kl. 21, så det er en lidt op af bakke oplevelse, at skulle spille solidt 2 - 3 timer derefter. Indtil videre hygger jeg mig stadig med det og glæder mig over at flere og flere beslutninger bliver standard, så de ikke kræver det helt store tankearbejde.

Har haft endnu en af mine 'jeg-kan-ikke-misse-et flop' sessioner, hvor selv mine bluff raises ikke kunne undgå at ramme quads eller full house. Det var helt fantastisk - jeg ville have været på monster abe-tilt, hvis en anden havde været så heldig som mig igen og igen. Har dog flest 'normale' sessioner, hvor den fremherskende fornemmelse er, at man aldrig rammer et draw. Ellers er jeg ret stolt af, at at opleve, at jeg ikke tilter ret nemt. Har også haft sessioner hvor intet ville lykkes, og hvor 95/87 vpip/pfr fisken ramte sin enkelte outer på river, hver eneste gang (opdigtet og tilføjet en anelse overdrivelse, mest for den dramatiske effekt. "Overdrive fremmer forståelsen", som jeg sagde, da jeg spillede meget guitar).

Den udøvende magt har besluttet, at haven skal gøres i orden, så jeg har lige slæbt 1 ton sten fra fortovskant og ind i haven. Jeg arbejder normalt som it-konsulent, hvor det hårdeste jeg foretager mig i løbet af dagen er, at hente en kop kaffe, så mine arme er mere slatne end kogt spaghetti lige nu.

In short, jeg nyder stadig turen - lidt mere nu, hvor kurven går den rigtige vej igen. Når jeg får skrevet notaterne færdig til den sidste video i denne omgang, vil jeg gennemgå de hænder, hvor jeg har smidt stakken, for at finde ud af, hvad min(e) fejl har været i den lange periode med negativt resultat. Vil dog have helt styr på facetterne i systemet først.

@ Michael. Vil altid gerne sparre, men i dette forløb er der angivet en bestemt måde, man skal spille på, og man bliver bedømt på sin evne til at lægge sig tæt op ad denne spillestil, så uanset om Phil Ivey og Negreanu skrev herinde, at en given hånd spillet af mig, var spillet på en tåbelig måde, ville det stadig være mit mål at fortsætte på den måde. Det er også derfor, jeg ikke sender hænder ind her for kommentarer.

Positive ting: Jeg har fået spillet ca. 13.000 hænder siden sidste update for lidt over 2 uger siden - det er næsten 1.000 hænder pr. dag. Om ca. 40 dage, har jeg spillet de første 100.000 hænder i CFP programmet, og hvis jeg ellers har en winrate på over 0BB / 100 på det tidspunkt, må jeg rykke op til NL10. Med alle de småferier og forlængede weekender der kommer her i foråret burde der være dage, hvor jeg kan tage nogle ryk - forudsat selvfølgelig, at den udøvende magt ikke har andre planer for, hvad jeg har lyst til at lave. Også positivt, at jeg er begyndt at vinde igen.

Negative ting: Jeg har endnu ikke vippet Dan Bilzerian af pinden, som den pokermillionær, der lever det mest udskejede liv.

Moment of truth:

Status d. 3. april 2016

DrunkSon, tir, 05/04/2016 - 13:41

Igen dejligt med opdatering. Det er god læsning, og altid spændende at læse.

Glæder mig allerede til næst eopdatering.

PS: Min røde kurve har altid været faldende (præcis som de andre af mine kurver Smile)

LuckyDude, ons, 06/04/2016 - 14:40

Det lyder som om at du har fat i noget spændende; og dejligt at se at der stadig findes folk der lægger det arbejde i spillet som du gør ....

Hvordan får man overbevist konen om at man afsætter 3 timer om dagen til poker i 6 mdr ???

Det er vi sikkert nogle stykker der gerne vil lære Smile

Når jeg læser dine blog's slår det mig at du ikke umiddelbart skriver om hvordan en session forløber.

Her tænker jeg på om du har nogle bestemte øvelser du benytter som opvarmning, eller hopper du direkte ind og spiller ... og så analysere efterfølgende, eller samler analyserne til weekenden ?

Hvorfor jeg spørger er at jeg har oplevet en pæn fremgang ved at indarbejde opvarmning i mine sessioner.

Du kender det sikkert fra dit arbejde som IT konsulent (vi er i samme branche) ... Du får en opgave der kræver lidt eftertænksomhed, og du starter på den med det samme, men der går bare noget tid inden du rigtig er inde i tankemønstrene. Du skal lige samle dig om hvad der skal produceres, hvilke værktøjer du vil benytte, hvad er forventningen til slutresultatet, skal andre ressourcetyper ind over og bidrage med noget etc. Stille og roligt får du hjernen programmet ind på opgavens karakter og mulighederne og efter lidt tid er det kun opgaven der rumsterer inde i hovedet og alt flyder mere naturligt.

Ud fra samme tese som at jeg varmer op til sport, så varmer jeg nu også op til tankesport(værende sig poker som skak). For mig handler det om at få min hjerne til at fokusere på den opgave jeg nu skal i gang med. Lige få ryddet alt andet i hovedet og se på nogle hænder fra sidste session, eller min range i bestemte situationer ... eller min range mod bestemte typer af modstandere i bestemte situationer.

Bare få kodet hjernen til at nu handler det om ranges, pot-odds og GTO.

Keep up the good work and the blog's Smile

Mahatma, fre, 08/04/2016 - 12:43

Hej LuckyDude og andre.

Tidligere har jeg bare sprunget på, og begyndt at spille. Nu har jeg indført en regel om, at jeg enten skal se en strategi video, analysere en eller flere problem hænder fra dagen før eller tilsvarende for ligesom at få hjernen i rette gear.

Min kone har et større søvnbehov end jeg har, og hun starter en time tidligere end mig om morgenen, så de fleste aftener går hun i seng kl. 21/22 stykker - og så har jeg 2 - 3 timer til at lege poker. Tror dybest set hun er ligeglad med hvad jeg bruger tiden på, bare det ikke larmer. Poker larmer ikke ret meget - undtagen når den !"#¤#%¤%/& fisk, jeg spillede mod i går aftes rammer sin kvart-outer på river for 25. gang Smile.

Hvis jeg ikke må spille poker, rækker min fantasi kun til at øve på el-guitaren, og så varer det kun ganske kort tid, før jeg nærmest bliver opfordret til at spille poker :evil:.

Ulempen er så, at jeg som regel er jævnt træt på det tidspunkt af dagen - hvilket jeg prøver at klare med et powernap umiddelbart efter arbejde, mens arvingerne alligevel slapper med at pløkke rumvæsner.

Må dog også indrømme, at jeg har mange arbejdsdage, hvor jeg ville ønske, jeg var gået i seng lidt før. Det er en balancegang mellem at få spillet tilstrækkeligt m. hænder, og at få sovet nok til at man kan fungere nogenlunde hæderligt dagen efter.

Rigtig god weekend til Jer alle.

Mahatma, ons, 27/04/2016 - 17:07

Hej Alle.

De seneste 3 uger har været det, der på jysk hedder: 'trælse'. Vi har haft en krise sag på arbejde, hvor en af høj profil kunderne skulle have særbehandling 24/7 på grund af en kritisk hændelse. Det har resulteret i langt mindre pokerspil, end jeg havde håbet på, meget lidt nattesøvn og ... hvis jeg nogensinde har skullet bruge en motivation for at blive så god til poker, at det kunne betale regningerne, så ...

Derudover har jeg kastet mig ud i et projekt med at lære et programmeringssprog til hjemmesider, der hedder Ruby on Rails. Det er sjovt, men tidskrævende - og så altså lige mit projekt med blive Phil Ivey i stedet for Phil Ivey, der også tager et par minutter af mit liv hver dag.

Har nået at spille ca. 12.000 hænder siden sidste update - det er ca. halvdelen af, hvad jeg havde håbet på. Spiller kun 4 borde ad gangen, for at have tid til at lave de rigtige beslutninger, indtil (næsten) det hele bliver 2nd nature.

Har stadig ikke det store held med mine Flush Draws:

Bell Luck

Til gengæld er mine kurvers frie fald stoppet lidt, så nu ligger de og svinger lige omkring nulpunktet. S'gu ikke helt der, jeg havde tænkt mig, at jeg skulle være på dette tidspunkt, efter jeg havde spillet de første 10.000 hænder, og tingene kun gik en vej.

Ret nedslående, at hver gang jeg tror, at nu går det den rigtige vej, så kommer virkeligheden og ringer på! Nåh - børnene får stadig noget at spise hver dag, og strøm regningen er betalt, så jeg kan tænde computeren, så det kan næppe være helt galt Smile

Nu har jeg 34.000 hænder til at nå at vise et overskud, så jeg kan rykke op i NL10.

Næste update forventes at komme på søndag, hvis ellers dagjobbets kunder tillader det.

Mahatma, tor, 19/05/2016 - 18:23

Hej alle.

I dag er det min 4 måneders fødselsdag i CFP projektet. Den seneste periode har været uvæsentlige ting som mit job krævet rigtig mange ekstra timer fra min side, så de væsentlige ting ( poker ) har været trængt lidt i baggrunden. Derudover har den lokale sherif udstedt en deklaration om, at jeg hellere end gerne ville ordne nogle projekter i haven og andre steder i huset.

Må indrømme at min krop på alle måder prøvede at fortælle mig, at den (som it-konsulent) ikke var helt vant til hårdt fysisk arbejde. Hvis I ellers kan holde på en hemmelighed, så kan jeg røbe, at det er en anelse svært at stakke modstandere af på filten, når man dårligt kan holde på en mus, fordi man har gravet have en hel dag. Har på et tidspunkt hørt B.S. udtale at: "smerte bare er svaghed, der forlader kroppen". Hvis han har ret, er der ingen svaghed tilbage i min krop - det hele gjorde ondt, selv den lille muskel på siden af hovedet, som man kun bruger til at rokke med ørerne med.

Efter endnu et par triste sessioner, tænkte jeg, at jeg ville prøve at spille et andet sted. Beslutningen skyldtes delvist at jeg opdagede at den rake jeg betalte på det sted, jeg havde spillet hidtil var temmeligt høj, men primært at der skulle en eller anden forandring til. Det har krævet lidt tilvænning at skifte site, og finde ud af hvordan man bedst kan tweake klienten, så den passer til mit temperament, få min HUD til at virke etc, men alt i alt har skiftet været profitabelt - jeg er i plus (8 BB/100) på det nye site efter 15 - 20k hænder, hvor jeg før skiftet var tabende med -1.83 BB/100 efter 62.000 hænder.

Jeg er opmærksom på, at frk. varians kan spille ind her - men indtil videre føles det rigtig godt at kurven kører den rigtige vej igen.

Har nået omkring 15.000 hænder siden sidste opdatering. 20.000 flere og så kan jeg tillade mig at rykke op i NL10, hvis jeg ellers kan holde winraten over 0.

Mahatma, man, 23/05/2016 - 11:16

Hej Alle.

Jeg har nu foretaget yderligere ændringer i setuppet. Jeg er aldrig helt blevet glad for PT4, så jeg er gået tilbage til HM2. Jeg slutter foreløbigt PT4 lige omkring nul, efter 81.500 hænder.

De første hænder i HM2 er gået helt fint - faktisk har det været et helt fint opsving siden, jeg begyndte at spille på det nye site:

Så kan man jo sagtens leve med de specielle udfordringer som HM2 ind i mellem giver mig. Jeg oplever at den låser min PC, så jeg hverken klikke fold, call eller raise. P.shamrende trælst, når man langt om længe har fået en saftig fisk på krogen, og sidder med nuts.

En anden sjov udfording er, at HM2 ikke så godt kan lide de Hero SNG's som kører på Danske Spil. Efter en kort session derinde, spillede jeg lidt hygge SNGs og pludselig mente HM2 at jeg havde vundet langt mere, end tilfældet var. Det er åbenbart en kendt fejl, at HM2 opfatter disse hero SNGs som cash game:http://forums.holdemmanager.com/bug-reports/533780-sit-go-hero-hands-imported-cash.html

Desværre fulgte min konto på DS ikke med HM2 i denne sag Smile. Men s'gu ellers en meget fin gevinst på et par timer, hvis det havde været rigtigt.

Dejligt at det går fremad igen - samlet set er det jo nu gået den rigtige vej på næsten 20.000 hænder siden mit skifte til ny primært site omkring 65.000 hænder.

Nu skal jeg bare sætte turboen til, og så få de sidste 15.000 hænder spillet, så jeg når 100.000 i plus, så jeg kan begynde at spille NL10.

Mahatma, tir, 07/06/2016 - 16:06

Så nåede jeg 100k hænder på NL5. Jeg er oppe med små 58$, hvilket vel næppe får nogen til at: 'quit their dayjob', men det er til gengæld første gang nogensinde, siden jeg startede med at spille poker, hvor jeg har et plus på kontoen.

Jeg kan nu spille 6 - 7 borde ad gangen, så jeg kan lettere få den fornødne volume kørt hjem. Mig bekendt skulle der ikke være de store ændringer i taktikken fra NL5 til NL10, så jeg skal bare have vænnet mig til de nye beløb.

Som tidligere nævnt er jeg gået tilbage til HM2 efter at have testet PT4 over 81.500 hænder. Der er mange ting, jeg kan lide ved PT4, men ... HM2 passer bedre til mig - selv om den får min PC til at gå i sort, hver gang jeg forsøger at tage noter på Danske Spil. Har nogen af Jer samme problem, og kender I evt. en løsning? Jeg kan sagtens tage noter, hvis jeg spiller på Party, så ...

Har brugt en del tid på at få spillet disse hænder hjem, så jeg kunne rykke op. Det er sket på bekostning af videokigning. Jeg har ofte problemer med at deltage i gruppe coachingen, da de altid foregår lige når sønnen skal køres til spejder, datteren skal køres til svømning eller konen vil have gravet have. Derfor sidder jeg ofte og ser optagelserne senere - og som regel sent om aftenen - hvilket har en ikke ligefrem gunstig effekt på læsbarheden af notaterne.

De 18.500 hænder fra HM2 ser således ud:

En af Jer spurgte på et tidspunkt, om winrates fra positioner. For disse 18.5k hænder se de således ud:

Er lidt bekymret for, om jeg er ved at få en musearm - er meget øm i albuen, når jeg har spillet. Trøster mig med, at det også er i venstre arm - så det er nok bare det uvante hårde arbejde i haven, der sætter sine spor i min halvgamle krop.

Nå - næste opdatering bliver den første fra NL10.

RandomTilt, ons, 08/06/2016 - 20:16

HM2 passer bedre til mig - selv om den får min PC til at gå i sort, hver gang jeg forsøger at tage noter på Danske Spil. Har nogen af Jer samme problem, og kender I evt. en løsning? Jeg kan sagtens tage noter, hvis jeg spiller på Party, så ...

Du snakker om du har problemer med at tage noter i HM2!

Det lyder som om du tager dem i pokerklienten?

Jeg tager dem i HM2 (se billede), fordelen ved det er at du kan eksportere/importere noterne og ikke mindst arbejde med dem offline

svendd, tir, 07/06/2016 - 22:53

Dejligt du har fået + i kassen tillykke med det.

Ender, ons, 08/06/2016 - 13:46

Godt arbejde.
Dit screenshot af fordelingen ift position ser rigtig fin ud.
Jeg ser frem til at høre hvordan det går på NL10

Mahatma, fre, 10/06/2016 - 13:07

@RandomTilt.

Jeg bruger skam HM2 til at tage noter med - det virker fint alle andre steder end ved DS. Når jeg forsøger på DS er det som om, der bliver lagt et usynligt lag over pokerklienten. Jeg klikker på fold / call / raise knapperne i vildskab, men der sker intet.

Det undrer mig at jeg sagtens kan tage noter, hvis jeg spiller på Party, men når jeg spiller på DS (som jo er et Party skin, hvis ellers jeg har forstået det rigtigt), så bliver alt låst. Jeg har heller ikke oplevet det på andre sites.

svennobassovitz, fre, 10/06/2016 - 14:20

WP og tillykke med oprykning ..... Jeg følger spændt med og synes det vil være fedt hvis du lavede et ny blogindlæg der hed det samme som dette men med Nl10 i enden og så et nyt hvergang du rykker op .... så skal man nemlig ikke scrolle 45 indlæg ned hver gang man skal se seneste nyt Wink

bare et forslag ...

Ang HEM2 oplever jeg også at det er ret tungt at køre og får min pc til at gå i sort .... typisk når jeg når op over 6-7 borde ... Kan man lave dine flotte bell kurver i HEM2 ? eller er det kun pt 4 ?

Mahatma, ons, 15/06/2016 - 13:06

Hej.

@SvennoBassovitz: Jeg tror jeg skal holde mig til een samlet blok - så linket til den ikke bliver brudt i CFP setuppet. Prøv at bruge CTRL+END (virker for mig i firefox). Jeg går ud fra, at det for at kunne bruge min blog til markedsføring, når jeg engang er blevet pokerfantasilionær - og så er det lettere kun at linke til en blog.

Hvis man kan lave de bell kurver i HM2, så har jeg ikke fundet det endnu Smile.

----

Jeg har nu spillet en uge på NL10, og jeg kom flyvende fra start. Min allerførste hånd på bord 1 var en dejlig kombination af at jeg havde en nut flush, villain havde et set i Q, og jeg fik ham stakket. Det regnes for en rimelig god start i min bog Evil

De seneste to sessioner har været knapt så gode. Jeg ramte programmets stop loss på 5 BIs både i går og i forgårs. Jeg er dog stadig i plus på NL10 også.

Jeg har ikke studeret videoer i adskillige uger nu, og det er vist på tide at komme i gang med det igen, og så vende tilbage til filten, når jeg har fået rykket lidt mere af 'teorien' på plads. Ingen grund til at fokusere på volume, hvis jeg er inde i en dårlig stime.

Status (den seneste stop-loss session er ikke med her):

Wins fordelt på stakes:

Min musearm/tennisalbue virker lidt bedre denne uge. Men ømheden er der endnu. Mon ikke et par dages pause, mens jeg nyder Norhside festivallen i fulde drag kan få den tilbage til normalen.

Mahatma, man, 05/09/2016 - 10:00

Hey.

Det er ved at være en dårlig vane, med at jeg lover hyppigere opdateringer her. In short, så er det ikke gået superfedt på NL10. Det er af en eller anden grund lidt lettere at skrive en blogpost, når det går godt - men jeg er stadig i programmet, så en opdatering skal der til.

Der er et krav om, at hvis man ryger ned med 50 buy ins på et level, så skal man rykke ned. Jeg har været nede og kysse det niveau, men er endnu ikke tvunget til at gå ned. Jeg kan forholdsvist let reloade, hvis det skulle blive nødvendigt, så jeg har valgt at blive så længe som muligt på NL10.

Har for nyligt opgivet jagten på at spille flere og flere borde samtidigt, og er gået ned til 4 - 5 borde. Det giver selvfølgelig lavere volume, når man har begrænset tid, men jeg betragter det som en periode med "hjernevask". Nu skal standard situationerne på plads. Effekten af de færre borde og dermed færre fejl kan ses på at den grønne linie er fladet ud i stedet for at gå direkte nedad. Nu mangler jeg så bare at holde op med at smide profitten fra en session væk på et par extremt løse kald i slutningen af sessionen.

Under alle omstændigheder bliver det s'gu nok lidt presset, at få svunget linien over plus, inden jeg når 100k hænder på dette niveau. Vi hænger nok fast her lidt længere. Indtil videre er det målet at undgå at rykke ned igen. På sigt skal jeg så hive et overskud på hjem på NL10. På endnu længere sigt er det målet at hive ialt 500 EUR hjem i profit, så jeg kan blive opgraderet til intermediate gruppen. Hvis jeg strammer ringmusklen, kan jeg nå det ved 200k hænder.

Ender, man, 05/09/2016 - 23:36

uhh, fra 20K til 60K hænder ser den graf godt nok ikke for god ud.

Ja, jeg tror det er en god ide, at du lige holder dig til et antal borde du er trygge ved.

Lyder bekendt det der med at smide et par hurtige buy-ins på løse kalds efter en lang session. Jeg har det ofte tilsvarende i turneringer, hvor jeg kan spille rigtigt fint poker i 4-5 timer, hvorefter jeg begynder at splle alt for løst og ryger hurtigt ud.

GL med projektet og håber grafen begynder at går den anden vej. Smile

Mahatma, tor, 17/11/2016 - 12:15

En lille opdatering herfra.

Party er begyndt at anonymisere hænderne fra cash games. Det har mere eller mindre ødelagt /sammenblandet en hel masse noter, jeg har taget. Jeg har derfor rodet med at lave nye databaser oma, for at undgå yderligere forvirring. Desuden har BPC udarbejdet nogle filtre, som man kan bruge til at analysere sit spil efter en session. Disse filtre kan åbenbart laves langt bedre i PT4 end i HM2, så udover at have rodet med forskellige databaser i HM2 er jeg nu også gået tilbage til PT4. Sammenlagt betyder det, at jeg ikke rigtig har nogen reelle grafer at fremvise, da det hele er spredt godt ud, og da jeg i øvrigt ikke har spillet specielt meget.

Jeg er endnu ikke begyndt at vinde stort, men jeg er helt sikkert blevet en bedre spiller, end jeg var, da jeg begyndte på dette projekt. Alene det, at jeg ikke skal reloade i tide og utide er en voldsom fremgang for mig. Jeg har stadig lang vej, men jeg har fået flere situationer ind på rygraden, som jeg spiller uden at skulle tænke voldsomt over situationen - hvilket så igen er et godt skridt på vej mod at kunne spille flere borde samtidig. Jeg spiller nu nogenlunde breakeven på NL10, men der er stadig et stykke vej op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Vil satse på at få 'teorien' helt på plads, inden jeg går alt for meget amok på 'praktikken'. Så planen er at spille lidt mindre, og studere lidt mere. Jeg har afsluttet modul 8 af i alt 9 moduler, så jeg er nogenlunde igennem for så vidt angår grundprogrammet. Derudover er det en lang række coaching-videoer (2 - 4 pr. uge), som jeg forventer at kunne pløje mig igennem lidt hurtigere, end de videoer, som jeg skal skrive noter til m.m. Jeg døjer lidt med at være ramt af familie aktiviteter, på de tidspunkter hvor coachingen foregår, så jeg er på en slags 'brev-kursus' i dette forløb.

Håber snart at kunne vise nogle spændende grafer, der sender den grønne linie stik mod nord.