Uddannelse og udfordringer

Frederiksberg Have, 10min fra min bopæl, København Maj 2011

Jeg har spillet poker siden jeg var 15 år og online poker siden december 2002. Det alene betyder ikke, at jeg bare kan åbne 4 borde online og rense af. Jeg havde hørt spillene var blevet hårde og det kan jeg nikke genkende til. Jeg erindrer en måned i 2006 hvor jeg spillede $1000NL i weekenderne og uden vanskeligheder lavede 50 buyins. Jeg kan godt afsløre, at det var mere end min direktørløn gav for 300 arbejdstimer, men ikke nok til at sige mit arbejde op.

Hvis jeg levede i fortiden, kunne jeg hurtigt miste min bankroll på online poker, spillene er hårdere idag. Jeg har i år eksperirementeret med NL HU, NL 6max, NL online tours, mange forskellige netværk, forskellige limits og senest PLO.

Livet som pokerspiller er umiddelbart kedeligt og ikke noget jeg vil anbefale mine venner. Jeg må indrømme jeg i foråret har haft mine vanskeligheder med at vænne mig til min nye hverdag.

Jeg forlod et job på Malta hvor jeg havde ansvaret for 25 ansatte og til dagligt var jeg omgivet af kollegaer og venner. Livet som pokerspiller er et liv som enespænder, hvor man sidder alene med opsvingene og nedturene. Det er dig der er vågen om natten og sover længe fordi du ikke har et normalt job og en fast døgnrytme. Når det så er sagt, er jeg meget glad for at være vendt hjem til København efter 6,5 år på Malta. Vesterbro er dejlig og når jeg indgår i flere sociale fælleskaber og rutiner, tror jeg fortsat at poker kan være interessant for mig, da jeg har meget tid til mine venner og familie.

Jeg overvejede at læse på CBS til efteråret for at blive udfordret mentalt, møde nogle mennesker og få en uddannelse. Efter et godt møde med en sød vejleder kom jeg på andre tanker. Jeg følte det var for tidligt at opgive min nuværende livstil, som trods min kritik i starten af denne blog, også har nogle store fordele som flere læsere måske vil misunde.

De fleste pokerspillere vil give mig ret i, at man som pokerspiller savner indhold i hverdagen. At spille 1000 hænder om dagen som består af følgende begivenheder i det uendelige: click, click, raise, raise, fold, call, sit out, click, wc, click, click, click på en mus alene foran computeren, er ikke en dans på roser. Live poker er socialt og en sport i turneringsform og noget jeg nyder til tider, men ikke noget jeg kan leve af i DK. Online poker er noget man beskæftiger sig med, fordi man har brug for pengene som ethvert andet arbejde. Det er pengene der er drivkraften og de fleste small- og midstakes grinders ville nok stoppe, hvis de ikke længere var nød til at spille 8 timer om dagen.

Jeg har nu spillet poker som pro siden starten af året, men først for alvor fra marts måned og har kun haft en rigtig god måned. Juli ser ud til at blive ok uden at være noget specielt, men jeg har endelig fundet løsningen på mit essentielle problem. Jeg har startet en blog for at komme ud med nogle tanker og få følelsen af, at jeg ikke er alene om dette. Og endnu vigtigere...

(Afslutning følger i min næste blog...)

God Vind!

Erik Smith
 

Skriv en kommentar
Crasha, tor, 21/07/2011 - 09:14

Dammit! Vil vide hvad der er endnu vigtigere, sir - NU!

God og, ikke mindst, ærlig blog som jeg har læst med stor interesse. Jeg synes bestemt det er relevant at få de mere lunkne sider af en tilværelse med masser af frihed frem - så kan vi almindeligt dødelige fatte piben, tænde op i opiums-balladen og sige "ja, græsset er nu alligevel grønnest her hvor JEG står" Smile

Glæder mig til at høre fortsættelsen ....

ErikSmith, tor, 21/07/2011 - 10:20

Takker for din lyn hurtige respons sir. Jeg formoder den er skrevet i 42 graders varme, da jeg (igen) formoder jeres AC er brudt sammen og livet på Malta er som det plejer... Wink

Opfølgningen kommer om 24 timer, så det er ikke længe du skal vente Smile

Istappen, tor, 21/07/2011 - 12:50

Det er sgu noget af en baghave du har fået dig i Kbh... Der er mere græs på det billede, end man kan mønstre på hele Malta.

ErikSmith, tor, 21/07/2011 - 13:00

Haha det er rigtigt Thomas Smile

Olando, tor, 21/07/2011 - 13:05

50K$ på en weekend!!! Hvorfor overhovedet beskæftige sig med andet??

ErikSmith, tor, 21/07/2011 - 13:30

Ved ikke om jeg har formuleret mig dårligt, men det var over 4 weekender i én måned Smile

Jeg har altid taget mit arbejde meget seriøst og set det som en sikker stabil indtægt fremfor pokerguldet, som kan svinge meget.

Sir Hardtrance, tor, 21/07/2011 - 13:49

Selv med 50k over 4 weekender burde man ikke lave andet. Go blog som jeg er sikker på mange af os ha tænkt i de baner.

dankjar, man, 25/07/2011 - 22:51

Velkommen tilbage til DK Erik.

Super interessaant blog du har gang i, specielt spændende at læse dine beskrivelser af både positive og negative sider ved det at leve af poker. Tror der er mange unge mennesker som bare tror det er en dans på roser, og ikke er opmærksomme på de mere negative aspekter.