Las Vegas baby!

cancer foundation

Las Vegas var som altid sjov med masser gak og gøgl. Det var anden gang jeg var afsted i år, men denne gang nød jeg det gevaldigt modsat sidst, hvor jeg var der på Black Friday og alle mine venner inkl. mig selv var semi deprimeret.

Jeg var afsted med Benjamin som jeg blev gode venner med på Malta tilbage i 2004, hvor vi begge flyttede til øen for at blive casino-millonærer. Dengang vi flyttede var det for at vores forretning kunne overleve men senere blev hverdagen en anden da pokerbranchen eksploderede og vi hver især arbejdede benhårdt for at få vores sites til at blive en succes.

På vores rejse til Las Vegas havde vi det utroligt sjovt. Vi spiste godt og havde mange sjove stunder. Der er dog en gylden regel som jeg ikke vil bryde ”What happen’s in Vegas stays in Vegas”. Jeg kan dog uden problemer fortælle jeg mødtes med Andrew Robl et par gange, som inviterede på lækker middag hvor vi som forventet spiste helt fantastisk mad. Uanset hvad i tror om Vegas er det mest fantastiske ved den by hotellerne og maden.  Det er alle pengene værd!

Jeg kan afsløre at det var første gang jeg var afsted, hvor jeg ikke havde nogen mental krise. Det forholder sig sådan at da jeg skulle spille WSOP i 2005 fik jeg  en meget trist nyhed som stadig påvirker mig den dag idag. Klokken 3. om natten mens jeg var i Vegas i sidste uge besluttede jeg at dele denne historie med resten af verden. En historie jeg har båret rundt på siden men aldrig talt med nogen om.

 

Jeg vil sætte stor pris på i læser historien og støtter mig i min sag. Læs den her Fight Cancer

 

Mange tak folkens!

Erik

Skriv en kommentar
andrewdk, tir, 11/10/2011 - 08:45

Rørende blog, men godt at høre at han lever med det trods alt.
Det kan ikke have været nogen nem beslutning at tage til Vegas to dage senere.

kattenQJ, tir, 11/10/2011 - 08:56

Det skidt skal bare bekæmpes og det kan kun gå for langsomt. Derfor er det så vigtigt at støtte med et beløb (stort eller lille, alt tæller med) når man kan.

Jeg tror at alle vi der har haft den sygdom tæt inde på livet, aldrig nogensinde glemmer den følelse der sidder og knuger i brystet når man får sådan en besked serveret. Jeg plejer at sammenligne det med at nogen har plantet en kniv lige i brystbenet på en og drejer den langsomt rundt.

Heldigvis bliver lægerne bedre og bedre til at holde kræft i skak, til at operere det væk og så videre. Hvis det fremskridt skal fortsætte så skal man støtte hver gang man får chance og mulighed for det.

Rørende blog indlæg, ønsker jer alt godt i fremtiden

Take care

Annette/Kat

ErikSmith, tir, 11/10/2011 - 11:30

@Andrewdk

Bestemt ikke nemt, men min far ville have jeg tog afsted det var der aldrig tvivl om, men humøret var ikke lige til "Las Vegas lir", hvilket min rejsemakker også oplevede. Faktisk betalte min far for at min søster kunne komme med over, så Lisa (min søster) var i Vegas noget af tiden jeg var. Det var super rart.

@Anette

Helt enig. Det noget værre lort men noget vi alle må igennem før eller siden desværre. Det handler om at være der for dem som har brug for det når man kan. Mange tak for dit søde svar og din hilsen med på vejen.

Ha' en god dag begge to

DrunkSon, tir, 11/10/2011 - 12:13

Hej Erik,

deprimerende blog, men det kan jo ikke være anderledes, når det drejer sig om cancer.

Jeg ville gerne klikke på "I like", men jeg er ikke på FaceBook, tilgengæld donerer jeg et fast beløb hver måned, som automatisk trækkes via PBS. Dette er en nem løsning for de, der gerne vil give noget, men måske ikke lige er så gode til at få det gjort/huske det.

Jardemyr, tir, 11/10/2011 - 13:58

Hej Erik.
Cancer kan vi desværre nok aldrig komme til livs, og det tager alt for mange gode mennesker i svinget, mistede min far 10 juni i år efter 2 måneders cancer helvede.
Håber aldrig det vil ramme nogle af jer hverken venner, bekendte eller fjender.
Har trykket like på fb. og håber du vinder mange penge fremover.
Donerer selv hver gang der er indsamling.

LuckyDude, ons, 12/10/2011 - 11:11

Jeg støtter op omkring forskning for kræft.

Desværre kan jeg ikke tilgå siden du linker til Erik ....

ErikSmith, ons, 12/10/2011 - 13:31

Endnu engang tak for jeres feedback. Trods det er et trist emne at få opmærksomhed på, ved jeg at det går til noget godt. Jeg føler med jer og DrunkSon fedt du donerer hver måned, det smart med PBS!

Kondolerer Jardemyr og håber du er ved godt mod.

@LuckyDude

Desværre var vores server nede her til morgen, hvis du ser denne hilsen kan jeg informere om at sitet er tilbage online.

På vegne af alle der er påvirket af emnet siger jeg tak for støtten gutter!