2 bryllupper og en begravelse

Erik Smith

Denne sommer har jeg som altid været på farten. Jeg er netop kommet hjem efter en måneds rundfart i Europa. Det startede med et bryllup på Malta, hvor jeg havde den fornøjelse af bo hos min gode kammeret Jacob Nielsen, som lod mig crashe i hans og kærestens nye hjem. Ja, han lod mig sågar benytte hans sekretærs reserve desk. Pris? En remoulade og en sandwich ketchup. Betalt!

Årsagen til mit besøg var at en god kammerat Thomas Petersen, chefen for Bet24 på Malta, skulle giftes. En tredje kammerat, som også har tilknytning til Bet24, Morten Havskov og jeg arrangerede polterabend sammen med Jens Boye – en af de tilbageværende danske legender på Malta som bestyrer Betxpert.com.

Det var sjovt at opleve et Maltesisk-katolsk bryllup med skøre danske traditioner. Stemningen var god og festen forløb som planlagt, med masser mad og god vin. På mit bord var vi alle en gruppe af folk der boede eller havde boet på Malta med en tilknytning til Thomas gennem fodbold og Bet24. Vejret var som forventet godt og bryllupsmiddagen blev afholdt ved vandet, så omgivelserne kunne ikke blive smukkere.

Thomas med sin smukke brud Charmaine

 

At være turist i "sit eget land"

Efter 6,5 år bosiddende på Malta var det sjovt for anden gang at vende tilbage som turist. Det var som at være på ferie i sit eget hjem. Jeg kender området og har nok flere tætte venner på Malta end her i KBH, af den logiske årsag, at jeg ikke har været meget hjemme de sidste mange år.

På Malta går man meget hurtigt fra at være bekendte til gode venner, da man ses ofte og har tid til hinanden. Alt i alt en kanon tur og stor tak til Jacob og Ina for at have mig boende - jeg følte mig hjemme efter 2 minutter. Jeg regner stærkt med at vende tilbage i oktober til Texaspoker.dks pokerferie arrangement, hvor jeg vil se om jeg kan klonke endnu et finalebord.

Turen gik videre herfra til Sverige, nærmere betegnet Halland, hvor den danske grænse for nogle år siden gik til. Vores sommerhus ligger idyllisk midt i en skov, 500m fra en sø med et utroligt smukt landskab. Tiden gik med at male sommerhuset, gå lange ture med vores hund Holger, som er fra Malta, og spise god mad. Det var skønt at se hunden Holger springe rundt uden snor og rulle sig i skovbunden.

Jeg har været i Sverige hvert år i hele mit liv, men de seneste år på Malta har gjort det vanskeligt at være i sommerhuset mere end et par dage, så jeg nød at være der i 2 uger med god mad og godt selskab. Det gav mig tid og energi til at anskue pokeren fra en ny vinkel, som beskrevet i min sidste blog. Dette vil jeg komme nærmere ind på i min næste blog.

 

Idyllen taler for sig selv på dette billede

 

Holger i fuld spring i de svenske skove

 

Kærlighed i Tallinn

Fra Göteborgs lufthavn gik turen til Tallinn, hvor der til min store overraskelse var 30c grader varmt. Det var utroligt skønt at gå rundt i de små hyggelige gader i Old Town, hvor jeg om søndagen var så heldig at få en guidet tur af en veninde som jeg mødte til Mikko og Marinas bryllup dagen forinden.

At opleve et bryllup i en Russisk Ortodoks katedral, blot få uger efter at have været på Malta, var en sjov følelse, der påmindede mig om, at folk møder hinanden på kryds af tværs af samfund, sprog og baggrund og foreviger deres kærlighed foran gud, hvilket er en ubeskrivelig ting at være vidne til.

Mikko og hans smukke brud Marina til bords

Nu har i hørt om de to bryllupper og begravelsen var faktisk positiv modsat hvad I måske forventede. Beklager for den dramatiske optakt. Jeg har begravet min tidligere indgangsvinkel til pokeren og er nu på 3 dagen i min nye karriere som pokerstuderende videnskabsmand. Dette vil i høre meget mere om i næste blog.

God vind!

Erik
 

Skriv en kommentar
andrewdk, tor, 28/07/2011 - 01:02

Øv, det er sgu et par nydelige damer der bliver afsat der.
Så er der mindre value til os uden Sad

ErikSmith, tor, 28/07/2011 - 14:25

Ha ha, tag et smut til Tallinn, og du skal ikke fortryde det! Mange søde piger og 60% af befolkningen er kvinder, så du skal nok klare dig trods de 2 er afsat Smile

Crasha, tor, 28/07/2011 - 14:40

Det startede med et bryllup på Malta ...

Sådan starter alle gode historier .....

Tiden gik med at male sommerhuset, gå lange ture med vores hund Holger, som er fra Malta ....

Std, undrer mig dog en anelse over at den er fra Malta.

God blog sir, vil tilslutte mig Andrewdk's udmærkede og til dels nedslående betragtning (man ser vel altid tingene fra den absolut mest nedtrykkende side), og i øvrigt tilføje at uddybende info om begravelses-delen er ventet med en hvis længsel, for ikke at sige spænding.

Satme nogle lækre omgivelser det sommerhus ligger i ...

Istappen, tor, 28/07/2011 - 16:02

Jeg tilslutter mig lige Crasha her... Det ser sgu hyggeligt ud på de kanter. Nu talte jeg med dig på Skype den anden dag, så jeg ved du har internet deroppe og at bedømme på din Facebook profil, hvor du fejrede 10 vundne buyins på PLO200 på en dag, ved jeg der også er skrub i hytten.

Hvad koster den at leje sig ind i? Smile

ErikSmith, fre, 29/07/2011 - 13:18

@Crash Test Dummies

Korrekt sir. Sådan starter alle kendte romaner og gode film. Det bliver dog skåret væk somregel, men læs blot nogle original scripts og du skal finde Malta er på alles læber... Hunden Holger er fra en tid hvor jeg havde en kæreste på Malta og da vi gik fra hinanden tog mine forældre sig af hunden. Lang historie, men det var den bedste løsning Smile

Og ja vi må tage en tur i sommerhuset engang Smile

@Thomas

Jeg er vendt hjem fra Malta så det var Vesterbro IP skub der gav mig 10 buyins, men skyldes nok nærmere min nye tilgang til spillet og Omaha indlæringen går fremad.

Du kan komme med gratis, det tager vel 3 timer i bil fra København derop og det ren hygge!