DrunkSon spiller Heads-Up SnG

HU SnG

Heads-up SnG og DrunkSon, det lyder da som en underlig kombination, tænker du måske?

Og du har helt ret. Super tighte DrunkSon, der kun spiller 5% af sine hænder, hvordan kan han spille HU SnG?

 

Umiddelbart så var det heller ikke noget, jeg selv havde overvejet (bortset fra et kort øjeblik, da jeg havde vundet en TXP HU turnering), men pludselig fik jeg et fantastisk tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til.

 

Peter Halberg, som jeg tidligere har fået NL 6-max Cash coaching af, ringede og spurgte, om jeg kunne tænke mig at være med i et projekt, hvor jeg skulle spille HU SnG’er.

Det tog ikke mange sekunder at beslutte sig, både fordi mit cash game var gået lidt i stå, og samtidig havde jeg selv overvejet at kontakte Peter, for at få noget mere coaching. Så dealen var hurtigt på plads.

 

En fantastisk deal.

Kort fortalt går dealen ud på, at Peter giver mig coaching, jeg spiller HU SnG, og vi deler så et eventuelt overskud. Det er jo en fantastisk aftale for mig, da jeg får en masse coaching og forhåbentlig bliver bedre til bl.a. hand reading og bet sizing. Dealen er nok mere tvivlsom for Peter Wink

 

Vi har aftalt, at jeg spiller på PokerStars, da det er her, raken er lavest. Så selvom der ikke er rakeback på Stars, så er det alligevel det billigste sted at spille.

 

Første coaching session.

Kort efter gik vi i gang med en coaching session, hvor jeg bl.a. så, hvordan Peter rykker modstanderne rundt i 60$ HU matches. Derefter var det min tur til at prøve, og da det var op til mig selv at beslutte hvilket level, jeg skulle starte på, så valgte jeg det sikre og startede med 3½$ HU SnG’s.

 

Alle SnG’er bliver recorded og lagt ud, så Peter efterfølgende kan kigge dem igennem. Selvfølgelig kigger han ikke dem alle igennem, men bare det at jeg ved, at han kan gøre det, gør at jeg er nødt til at ”tage mig sammen”, og ikke lave de der dumme ting, der sker en gang i mellem. Den egentlige grund til at optage dem er dog, at man så bagefter kan se dem igennem, og diskutere ting jeg er i tvivl om, og Peter kan se, hvilke fejl jeg begår igen og igen.

Det fungerer rigtig godt, og man vænner sig hurtigt til det.

 

Jeg skal også holde regnskab over alle de SnG’er, jeg spiller. Både for min egen skyld, men også så Peter kan følge med. Det er nu ikke noget problem, for det har jeg altid gjort.

Efter råd fra Peter vil jeg med tiden også prøve at give mig selv karakterer efter hver match, da det er en god måde til at holde styr på, om man er koncentreret og spiller optimalt.

 

Hvordan er det så at spille HU, sammenlignet med 6-max cash?

  • Fokus

Først og fremmest, så har jeg bemærket, at jeg spiller meget mere fokuseret. Der er ikke noget med lige at surfe TXP forum imens. Både fordi HU går meget hurtigere. Du er med i hver hånd, der er kun dig og modstanderen.

 

  • HUD (Heads-Up Display)

Grunden til at man skal være så fokuseret er, at det er meget vigtigt at få reads på modstanderen, hvor jeg i cash games tit har taget beslutningerne ud fra HUD’en. I HU SnG’erne brugte jeg slet ikke HUD’en i starten, men kun de mentale noter jeg gemte i hovedet.

Nu har vi dog fået lavet en HUD med nogle brugbare stats, men det er stadig begrænset, hvor meget jeg bruger dem.

 

  • Dræner kræfterne

Da det er så intenst, bliver jeg også hurtigere træt i hovedet, og jeg kan mærke, hvis en match tager længere tid en normalt, så når jeg til et punkt, hvor jeg bliver utålmodig, og så er det, jeg laver dårligere beslutninger og dumme ting. Det skal jeg ha’ arbejdet med.

 

  • Antal hænder

Noget jeg skulle vænne mig til, er antallet af hænder, man spiller. Når man er på knappen, så er det stort set kun det værste skrald, man ikke spiller. En hånd som KTo som man (jeg) bare ville smide i mucken uden at tænke mere over det, er en moster hånd, når man spiller HU. I stedet for kun at åbne mine normale 5-10% af hænderne, skulle jeg nu vænne mig til at åbne op mod 75%.

Det samme gælder for de hænder, jeg skal kalde med. Man kan godt kalde et raise med A5o.

 

Tanker om HU SnG

Kan det være profitabelt at spille HU SnG?

Dette er noget jeg har tænkt over. En god HU spiller vinder 55-60% af sine spil, og for bare at slå raken (på PokerStars, hvor raken er lav), skal man vinde ca. 53%. Så der skal lægges en god volumen, for det kan betale sig økonomisk.

Hvis man spiller meget mod gode regs, så er det svært at tjene penge, da man i bedste fald vinder 50% af spillene, men der hvor man kan tjene noget, er hvis man kan spille mod fisk, og så vinde 70-80% af spillene.

 

Rent spilmæssigt, så er det dog en god øvelse til at få trænet sit end-game spil, så hvis det lykkedes at komme heads-up i en MTT, så har man en klar fordel.

 

Hvordan går det så?

Det tager i gennemsnit 12-13 minutter at spille hver match, og jeg spiller kun eet bord af gangen.

Indtil videre har jeg spillet 74 matches, og jeg har vundet de 40 af dem. Det giver en ROI på 1,62, og et overskud på 4,20$.

Men jeg kan se, at det går bedre og bedre. I starten tabte jeg flere end jeg vandt, men nu er det vendt, og jeg vinder flere og flere.

 

Jeg har løbende været i kontakt med Peter, som er virkelig entusiastisk, og bruger rigtig mange timer på mig (tak Peter), og vi har nu haft en coaching session mere, og jeg har fået noget at arbejde med.

 

Min forventning er, at når jeg har fået bygget disse ting ind i mit spil, så vil jeg rense af på 3½$ levels, og herefter vil jeg prøve kræfter med 7$ HU SnG’s.

 

PS: Blogbilledet har ikke rigtig noget med Heads-Up SnG at gøre, men det kom frem, da jeg søgte på Google efter HU SNG Wink

Skriv en kommentar
Ender, tir, 12/06/2012 - 15:15

Det lyder spændende og jeg tror da helt sikkert dette HU projekt vil kunne forbedre flere ting ved dit generelle poker spil.

Jeg håber dog at du med tiden kan blive lidt mere vindende end 4-5$ pr 80 SnGs. Wink

Når du er blevet bedre, så kunne det være hyggeligt, hvis vi kunne give en af stars HU turneringer et skud, med rail og sparring. Evt The Duel om lørdagen. Men som alle deres store turneringer kræver det at man har en del tid....

RockogRul, tir, 12/06/2012 - 17:49

Jeg synes at det er fedt at du går i gang med HU. Det vil uden tvivl give dig nogen nye dimensioner til dit spil.

Glæd dig til når du skal til at 3-bette noget mere og forstår ideen bagSmile

Sir Hardtrance, tor, 21/06/2012 - 07:35

Fantastisk tiltag. Vi har jo selv imellem os snakket om at vi burde måske spille HU-sng og ikke cash. Dog har jeg stadig tilgode at beslutte hva der skal ske.

GL med dit spil, og jeg glæder mig til at høre hvordan det går, så jeg ved om det er noget jeg selv skal teste.

Sir Hardtrance, tor, 28/06/2012 - 19:27

Hvordan går det så?

DrunkSon, fre, 29/06/2012 - 19:51

Desværre er det ikke gået så godt mht. indtjeningen, da jeg havde nogle dage, hvor der ikke var noget, der virkede og jeg tabte 10 BI's.

Jeg har spillet 131 matches, hvor jeg har vundet 51,1%, hvilket giver en ROI på -4,1%.

Mht. coachingen og spilforståelsen synes jeg det går rigtig godt. Jeg føler selv, at jeg er blevet bedre.

DrunkSon, man, 16/07/2012 - 07:13

Nu har jeg spillet præcis 200 HU SnG's.

Antal Vundet Tabt Roi Winnings Rake Tidsforbrug
200 103 97 -2,4% (-2,3%) -16,68$ (-15,94Cash 42,60$ 42 timer

DrunkSon, ons, 08/08/2012 - 22:55

Nu har jeg spillet præcis 300 HU SnG's.

Antal Vundet Tabt Roi Winnings Rake Tidsforbrug
300 151 149 -4,5% (-4,7%) -47,88$ (-50,15Cash 63,72$ 60 timer