Året der gik

Dette skulle ha' været en festlig årsafslutningsblog fyldt med fyrværkeri, store stabler af grønne dollarsedler, let påklædte damer og sprut i stride strømme, men sådan skulle det ikke blive.

Mit SnG projekt gik slet ikke, som jeg havde forventet. Det startede godt den første måned, men denne måned har der ikke været noget, der lykkedes.
Projektet er dog ikke stoppet, jeg fortsætter i det nye år, men synes lige at jeg ville give en status.

Efter første måned satte jeg mig nogle mål, bl.a. at jeg skulle In The Money 50% af gangene.
Det var et realistisk mål, men jeg kom slet ikke tæt på. Jeg var ITM ca. 30% af gangene, og det er bare ikke nok, så fremover sætter jeg mig ikke mål.

Jeg startede måneden med at spille 5-handed 10€ SnG's. Det gjorde jeg af 2 grunde. Første grund var, at jeg mente, at jeg var god nok, og anden grund var, at jeg så hurtigere ville rake 100€, så jeg kunne være med i InterPoker's freeroll.
Da jeg kørte utrolig dårligt (eller ikke var god nok), valgte jeg at gå ned på 5€ SnG, men heller ikke her gik det godt. Der var ikke den store forskel, bortset fra, at jeg ikke tabte pengene så hurtigt.

Da de 100€ rake var i hus, skiftede jeg både site og strategi. Nu spillede jeg 6-handed 6$ SnG's.

Der er en væsentlig forskel på 5 og 6-handed SnG'er. I begge er det top 2, der får betaling, men da der er 4 sponsorer i 6-handed, hvor der kun er 3 i 5-handed, giver dette en bedre betaling, og det gør, at man er vindende, hvis man kommer ITM 50% af gangene, hvor man i 5-handed skal ITM i 75%.

Det startede meget godt, uden at være prangende, men jeg fik alligevel troen på, at jeg nu kunne vende kurven, og måske indhente det tabte.
Desværre var det kun et øjeblik, hvorefter min graf fortsatte sit frie fald.

Da intet lykkes i øjeblikket, har jeg valgt at tage en lille pause, og så se, hvad det nye år bringer.

Det bli'r jo spændende med den nye spillelov. Hvor får vi lov at spille, hvad med vores rakeback, bonus, ind- og udbetalinger?

Selvom dette ikke er sjov/glædelig/letpåklædt blog, så er det dog alligevel ikke så negativt, som det lyder.

Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser, bl.a. mit cash projekt, hvor især coaching delen var en rigtig positiv oplevelse, TXP Liga'en, og turen til Malta. Den har været det hele værd. Stor tak til TXP og deres utrolige engagement, og også tak til alle de rare mennesker, der var med.

Og med fare for at lyde som dronningen, vil jeg også sende en tak til alle de personer, som har kommenteret mine indlæg på forum, og dem jeg har været i kontakt med på andre måder. Det er rart at have nogle, man kan søge råd hos, eller nogle man kan låne en skulder af til at græde ud over et bad beat.

Mht. min rulle, så har den det også meget godt. Selvom jeg har tabt ca. 10K på mit eventyr med Frk. Cash, og kun vundet 1K på turneringer, så er der stadig overskud pga. rakeback og bonus.

Så alt i alt, så har 2011 været mit bedste poker år, og når jeg begynder at vinde i 2012, så kan det ikke blive bedre.

God Jul & God Nytår til jer alle.

Status december 2011 5€ (+0,50) 6$ 10€ (+1)
Antal 73 95 65
Buy-In 401,50 570,00 715
Winnings 276,00 486,00 485
ROI -31,3% -14,7% -32,2%
ITM 34,2 32,6 35,4
Resultat -125,50 -84,00 -230,00

Rakeback 30,45€
Samlet resultat for SnG -325,05€ og -84,00$
Tidsforbrug 70,4 timer

Skriv en kommentar
Sir Hardtrance, lør, 24/12/2011 - 18:24

Fin afslutning og kom så fremad i det nye år. Jeg ved du kan. Tak for alle stunder i det gamle.

zachdk, tir, 27/12/2011 - 11:17

Lyder som et super år Drunkson GL med 2012